Erhverv Vi skal have et enkelt og retfærdigt skattesystem med lavere skatter og afgifter – også på selskaber. Bureaukratiet skal skæres ned. Landmænd og selvstændige skal bruge tiden på arbejdet og i marken – ikke bag skrivebordet. Væk med stive regler og unødvendigt papirarbejde – mere virkelyst, mindre kontrol. Velfærd Der skal være frit sygehus-, skole-, børnehave- og plejehjemsvalg. Også blandt private tilbud. Regningen betales af det offentlige. Men de offentlige midler skal følge den enkelte borger. Indvandring og bistand Støtte til U-landsbistand skal være noget, den enkelte borger frit kan til- eller fravælge på selvangivelsen. Asyl- og immigrationsstop, og øjeblikkelig igangsættelse af remigration. Konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge og afviste asylsøgere. Klima Der skal føres en realistisk klimapolitik uden kostbar symbolpolitik. Lige nu hældes borgernes penge i urentable, politisk korrekte grønne projekter. Nej til grøn symbolik – ja til kernekraft.