Mit fokus er de svageste i vores samfund - særligt dem der ikke selv kan råbe op på sociale medier, f.eks. psykisk syge eller de demente borgere vi skal passe på. Desuden er det natur og klima der har min store interesse; hvordan kommer vi til at bo i et sundt miljø, med mere grønt, mere biodiversitet, skove, lavbundsjorde, havmiljø og flere gode muligheder for oplevelser i naturen.