1) Der er mange børn, unge og voksne der ikke trives. Vores offentlige arbejdsmarked, skoler og uddannelser svarer ikke på trivselskrisen. For meget stress, depression, sygedage, skolevægring, tab af mening og ulighed. Lad os opruste fællesskaberne, det lokale demokrati og give hinanden tid og økonomi til at indrette vores eget liv. 2)Landbruget er på et forkert spor. Det er den primære årsag til forureningen af vores indre farvande og drikkevand og det animalske landbrug er på lange stræk usundt for dyr og mennesker. Indtjeningen beriger nogle få, mens naturen og borgerne taber. Ikke flere husdyr end det danskerne selv spiser, til gengæld flere lækre økologiske fødevarer i sæson og mere vild natur.3) Danmark skal være førende i omstillingen af energi, transport, industri og økonomi. Al politik og økonomi inden for planetens grænser. Økonomi er et middel ikke et mål. Det er cirkulær produktion. Vi skal regne på en ny måde. De grønne valg skal være billigst og forureneren skal betale.