Gå til indhold
Del kandidaten
Jesper Hauritz
Faglig Koordinator - Ledelsesinformation
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Stem på mig, fordi jeg tror på, at Kerteminde Kommune kan mere – hvis vi tør tænke helhedsorienteret og handle ansvarligt. Jeg vil arbejde for en kommune, hvor vi både passer på vores velfærd og investerer i fremtiden. Hvor børn møder tryghed og læring i skolen, ældre får nærvær og omsorg, og hvor der er plads til mennesker med særlige behov. Jeg brænder for en klog grøn omstilling, hvor vi kombinerer miljøhensyn med sund fornuft – fx solceller på kommunale bygninger og energirenovering af vores institutioner. Jeg er desuden varm fortaler for at A-kraft bør spille en rolle for at sikre CO2-neutral energiforsyning i Danmark. Samtidig skal vi styrke bosætningen og skabe gode rammer for erhvervslivet, så der er råd til den velfærd, vi ønsker. Som kandidat for Det Konservative Folkeparti står jeg for ordentlighed, ansvar og nærhed. Jeg vil være en stemme for løsninger, der virker i virkeligheden – og for et byråd, der lytter og samarbejder på tværs for Kerteminde Kommunes bedste.

Politisk karriere
Bestyrelsesmedlem, Konservative i Kerteminde Kommune
Erhvervskarriere
2025-nu · Faglig Koordinator · Nordfyns Kommune
Uddannelse
Cand. scient. adm · Aalborg Universitet
1
Der skal være færre byrådsmedlemmer i Kerteminde Kommune
Jesper Hauritz uddyber:
Det er ikke vigtigt for mig, om der er 19, 21 eller 25 medlemmer af byrådet. Det vigtigste er at så mange interesser som muligt oplever repræsentation i byrådet. For mig betyder lokaldemokrati, at selv de områder der er tyndt befolkede kan blive repræsenteret tilstrækkeligt, så vi ikke får et byråd, kun med kandidater fra de største byer og de største partier.
2
Kerteminde Kommune skal være åbne for at ændre på skolestrukturen og om nødvendigt lukke en skole
Jesper Hauritz uddyber:
Den nuværende skolestruktur er der bred enighed om blandt partierne i Kerteminde Kommune, og det ønsker jeg ikke at pille ved. Det er vigtigt, at vi kan tilbyde gode lokale folkeskoler ude i vores lokalsamfund, da skoler og pasningsmuligheder er afgørende for at vi har nogle attraktive landsbyer, som folk ønsker at bosætte sig i. Det er ikke kun selve skolerne, men også det foreningsliv omkring vores skoler, der gør, at vi har nogle landsbyer, der summer af liv og virkelyst.
3
Langegade i Kerteminde skal være en gågade
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg mener at vi skal lytte til forretningernes behov i den sag. Cityforeningen har udtalt, at de ikke ønsker at langegade skal være gågade og det skal vi respektere som kommune. Jeg kunne dog personligt godt se for, at man enten lukkede Langegade, eller ensrettede den i de perioder, hvor der er flest turister i byen.
4
Kerteminde Kommune skal gøre mere for klimasikring
Jesper Hauritz uddyber:
Kerteminde Kommune skal sammen med øvrige interessenter og de lodsejere, der berøres direkte af klimaforandringerne sikre, at der er en brugbar plan for hvordan Kerteminde og øvrige kystnære områder klimasikres.
5
Kerteminde Kommune skal satse mere på grøn omstilling i form af vindmøller og solceller.
Jesper Hauritz uddyber:
Kommunerne skal generelt gå forrest i den grønne omstilling. Jeg mener at Kerteminde Kommune i forbindelse med ombygninger og nybyg, altid skal overveje om det giver mening, at tænke f.eks. solceller ind i projekterne. Det er min holdning, at vi ad den vej kommer mindst lige så langt, som ved at plastre åben natur til med solceller. Når det er sagt, så er min grundholdning på grøn omstilling, at vi som samfund skal satse på A-kraft som fremtidens grønne energikilde.
6
Odense Havn skal ikke have lov at udvide mere i Munkebo
Jesper Hauritz uddyber:
I forbindelse med lokalplanarbejdet ved den ønskede udvikling af Odense Havn pågår en række miljø- og påvirkningsanalyser, der skal klarlægge den konkrete forventede påvirkning af Munkebo, Dræby og Bregnør. Her er analysernes konklusioner afgørende for min stilling til om der bliver taget tilstrækkeligt hensyn. Jeg er derfor skeptisk, men afventende i forhold til udvidelsen af Odense Havn og kan derfor ikke sige, at jeg er enig i at Odense havn ikke skal have lov til at udvide mere, før vi har fakta på plads. I den ligning skal også medtages de omkostninger der vil komme til sikring af veje og trafikanlæg i forbindelse med udvidelsen. Her skal det sikres at Kerteminde Kommune ikke ender med en kæmpe regning.
7
Hvis butikkerne i Kerteminde skal overleve, må kommunen investere i et parkeringhus i byen
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg oplever ikke, at det er en kommunal kerneopgave at lave parkeringshus i Kerteminde. I de perioder, hvor der er størst run på parkering i byen, bliver der stillet en del parkeringspladser til rådighed lidt længere væk fra bymidten. Jeg oplever, at man som besøgende i en havneby om sommeren må indstille sig på, at skulle gå lidt fra parkeringsområderne.
8
Riv rådhuset ned i Kerteminde og flyt alle arbejdspladserne til Langeskov
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg respekterer, at der lige nu er politisk enighed om, at de administrative funktioner i Kerteminde Kommune skal ligge i Munkebo. Men jeg er helt enig i, at kommunens administration burde ligge i Langeskov. Det mener jeg, fordi Langeskovs placering ved motorvejen og med IC-stationen betyder, at vi i højere grad vil kunne tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft til kommunens administrative funktioner. Endvidere er Langeskov det område i kommunen, der udvikler sig allermest, både i forhold til befolkning og erhvervsmæssigt, så det bliver med tiden vigtigt, at der er kommunale funktioner i byen også.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg ser ikke grund til at ændre i den nuværende aflønning af byrådsmedlemmer. Det bør ikke være vederlagets størrelse, der betyder noget for ønsket om at gøre en forskel for vores samfund.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jesper Hauritz uddyber:
Vi skal i højere grad satse på at styrke vores folkeskole, så vi undgår at så mange børn ender i et specialtilbud.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jesper Hauritz uddyber:
Kerteminde kommune overholder tallet for minimumsnormeringer i kommunens daginstitutioner som det ser ud nu.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jesper Hauritz uddyber:
Vi har i den seneste budgetaftale investeret 4 mio. kr. årligt i vores folkeskoler. Det er ikke nødvendigvis antallet af elever i klasserne der er afgørende, men nærmere den faglige og pædagogiske tilstedeværelse i klasserne, der skal styrkes.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jesper Hauritz uddyber:
Der skal være de varme hænder der er behov for, men vi skal også være åbne for, at velfærdsteknologi kan understøtte den indsats der laves i ældreplejen. Alle kommuner har udfordringer med rekruttering og med en aldrende medarbejderskare, så det vil blive nødvendigt at frigøre medarbejderessourcer, Her er velfærdsteknologi en kærkommen hjælp.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg er tilhænger af at der er private tilbud som supplement til den kommunale service,, så de ældre har et reelt valg når de skal vælge serviceydelser.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jesper Hauritz uddyber:
Kommunens service skal indeholde en række grundydelser. Ønsker den ældre så en anden service, skal der være mulighed for at tilvælge det. enten som en kommunal ydelse eller hos en privat leverandør.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jesper Hauritz uddyber:
Det er vigtigt, de borgere, der kommer ud for en livsændrende ulykke eller lignende får støtte til genoptræning.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg mener at solceller skal integreres i byggerier af offentlige og private bygninger. Det er ikke en farbar vej at plastre naturen til med store VE-anlæg. Så er jeg meget mere tilhænger af, at vi som samfund tager fat på drøftelserne af om vi skal indføre A-kraft i Danmark, så vi opnår en 100% CO2-neutral energisektor, som også kan understøtte samfundets stadigt stigende behov for elektricitet.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jesper Hauritz uddyber:
Vi skal gå foran med de gode løsninger som offentlig myndighed
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jesper Hauritz uddyber:
Det er vigtigt at vi som kommune hele tiden har fuldt fokus på at gøre vores kommune attraktiv for nye borgere og erhverv. Derfor skal vi også være klar til at investere i kommunal service, når behovet opstår.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jesper Hauritz uddyber:
Der skal være en balance mellem at sikre grønne områder og samtidig sikre, at der er plads til udvikling i kommunen. Det kan betyde, at nuværende grønne områder skal inddrages, men så skal der findes brugbare erstatninger.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jesper Hauritz uddyber:
Som borger oplever jeg, at det godt kan blive nogle mere åbne og bedre processer, når der er lokal- og kommuneplaner i høring.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jesper Hauritz uddyber:
Jeg er overvejende af den holdning, at alle mennesker i udgangspunktet skal ses som en ressource for samfundet. Jeg mener dog også, at der skal slås hårdt ned på problemadfærd. Det gælder uanset hvilken etnisk baggrund man har.