Gå til indhold
Del kandidaten
Jesper Mayerhofer
Pensionist
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg interesserer mig levende for de opgaver, som regionerne har ikke mindst inden for sundhed. Jeg vil sætte fokus på at vi ikke kun har et godt behandlingsvæsen, men opprioriterer sundhedsdelen med fokus på forebyggelse og øget lighed. Bedre psykiatri er vigtig. Tidlig indsats er også forebyggende indsats. Og så skal regionerne også bidrage med en klima- og miljøindsats, så vi kan være med til at mindske udledninger og satse på øget anvendelse af vedvarende energi.

Politisk karriere
Næstformand SF Region Syddanmark
Tillidsposter
Erhvervskarriere
Pensioneret skoleleder
Uddannelse
Læreruddannelse
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Jesper Mayerhofer uddyber:
Mindre administration kan give flere penge til bedre busdrift.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Jesper Mayerhofer uddyber:
Der er for få praktiserende læger i yderområderne i regionen, vi skal gøre det attraktivt for den almindelige praktiserende læge at nedsætte sig og derved undgå at de store lægekoncerner får monopol.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det er vigtigt, at patienter kan komme til en vagtlæge i rimelig afstand fra hjemmet og inden for en rimelig tidsramme.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Jesper Mayerhofer uddyber:
Når det er svært at få læger til at nedsætte sig i yderområder, kan det være en god idé at oprette offentlige regionsklinikker, som kan være med til at nedsætter uligheden i sundhed.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det kan være nødvendigt, så længe der ikke er tilstrækkeligt med uddannet dansk personale at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Det er dog et krav, at deres kvalifikationer er i orden, og at de taler dansk.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Jesper Mayerhofer uddyber:
Der er for store afstande til døgnbemandede psykiatriafdelinger i regionen. SF forsøgte at få døgnbemanding indenfor børne- og ungepsykiatrien i Aabenraa i forbindelse med Budget 2026, desværre forgæves.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Jesper Mayerhofer uddyber:
SF vil altid have uenigheder med Bo Libergren og Venstre, men han har formået at lave to brede budgetforlig, og hele regionsrådet står bag budget 2026.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det kan nok ikke undgås, at responstiderne i yderområderne er længere end i byerne, men der bør være fokus på at gøre forskellen så lille som mulig.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Jesper Mayerhofer uddyber:
SF er imod brugerbetaling i sundhedsvæsenet generelt, så det bliver et nej tak.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Flere læger tilbyder videokonsultation. Dette sammen med telefonkonsultation kan være et hurtigt og effektivt supplement til de almindlige konsultationer. Det er dog vigt, at patienter kan få sidstnævnte inden for en rimelig tid.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det er vigtigt, at de store specialer som kræft og hjertesygdomme behandles på de store og specialiserede sygehuse, men med det stigende antal borgere med kroniske og aldersbetingede sygdomme spiller de mindre syge- og sundhedshuse en stor og vigtig rolle.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Der skal ikke ske en opprioritering i yderområderne på bekostning af det øvrige akutberedskab, men man kan godt have fokus på at forbedre responstiden på Langeland og Nordfyn.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det er vigtigt for at få borgerne til at bruge offentlig transport, at der er flere afgange på de travle ruter. Man kan evt. indsætte mindre busser i de tyndt befolkede områder i regionen.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Psykiatrien har lidt under voldsom underfinansiering i mange år. Derfor er det kun rimeligt, at der over de næste år bliver afsat mange flere midler.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Regionerne er et vigtigt demokratisk valgt organ, som kan være med til at sikre koordineringen i sundhedsvæsenet og at forskellene kommunerne imellem ikke bliver for store.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Som udgangspunkt skal sygehusvæsenet være offentligt både når det drejer sig om basis- og specialiserede behandlinger. Private sygehuse er ofte dyrere end de offentlige, og hvis de laver fejl, er det de offentlige, der retter op. Det koster tid og penge. Kun hvis der er meget lange ventelister kan det ud fra et borgerperspektiv være rimeligt at ty til private sygehuse/klinikker.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det er fint at have fokus de mere udbredte sygdomme, som også er en del af sundhedsreformen: Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen til at imødegå flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme. Men man må ikke glemme de sjældne sygdomme, som jo også rammer regionens borgere.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Tidlig indsats med udredning og behandling - også i børne- og ungepsykiatrien - er vigtig både på den korte bane for at mindske mistrivslen og på den lange bane, hvor indsatsen kan medvirke til at de unge klarer sig bedre senere i livet. Vi skal arbejde på at få døgnvisitation i den børne- og ungepsykiatriske afdeling i Aabenraa.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det kan være nødvendigt at give et højere tillæg på de afdelinger, hvor det er svært at tiltrække medarbejder. Mange steder medfører manglen "flaskehalse", hvor den bedst mulige behandling ikke kan sikres i tide. Men det er også nødvendigt, at disse tillæg gives i fuld åbenhed, så medarbejdere kender til disse højere tillæg.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Der kan sandsynligvis godt reduceres i noget af bureaukratiet i sundhedsvæsenet. Men det er samtidig vigtigt, at dokumentationen af behandlinger er grundig for sikre, at personalet er ajourført omkring behandlingen og dermed mindske fejl mest muligt.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Regionsklinikker med offentligt ansatte læger kan være løsningen, når der ikke er andre læger, der nedsætter sig og dermed sikre, at borgene har et lægetilbud indenfor rimelig afstand.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Kræftpakkerne har været med til at give tidligere og meget bedre behandling og dermed overlevelse for mange danskere. Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Der bør dog være mere fokus på forebyggelse f.eks. i forhold til at mindske forbruget af tobak.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det er vigtigt med lige adgang til en praktiserende læge indenfor rimelig afstand. Derfor sikrer aftaler med Praktiserende Lægers Organisation også, at læger i yderområderne bliver kompenseret, så de ikke behøver at have så mange patienter som i storbyerne for at sikre indtjeningen.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Jesper Mayerhofer uddyber:
Det er vigtigt, at Region Syddanmark har en klar klimapolitisk profil og er med til at mindske klimaaftrykket, hvor det er muligt.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Jesper Mayerhofer uddyber:
SF er principielt imod brugerbetaling i sundhedsvæsenet. En undersøgelse fra 2013 viste, at et gebyr ikke fik antallet af udeblevne patienter til at falde. Men det er også vigtigt at have fokus på, hvordan vi bedst muligt husker borgerne på aftaler og dermed mindsker udeblivelserne.