Gå til indhold
Del kandidaten
Jesper Petersen
Folketingsmedlem - valgt siden 2007
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil fortsat være en stærk stemme for Syd- og Sønderjylland på Christiansborg, og bidrage til at skabe resultater til gavn for vores landsdel. Der skal være udvikling, muligheder og fremgang i hele landet - ikke kun i de største byer. Og her betyder det bl.a. noget, at der er stærke repræsentanter på Christiansborg. Jeg brænder for at forbedre vores nære, lokale velfærd - f.eks. med en stor investering og satsning på folkeskolen, i den kommende valgperiode. Det handler også om kvalitet i ældrepleje, sundhed, daginstitutioner med mere. Vi skal passe på vores drikkevand og vandmiljø. Og fortsætte en balanceret grøn omstilling, der giver mindre klimabelastning, mere egen energiforsyning og nye grønne job og erhvervsmuligheder. Vi skal gennemføre et mere retfærdigt pensionssystem i en kommende valgperiode. Og vi skal fortsætte investeringerne i sikkerhed, forsvar og beredskab - bidrage til vores internationale alliancer. og holde sammen i Europa om fred, frihed og demokrati.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2013-nu · Folketingsmedlem · Socialdemokratiet
2024-nu · Klima- og energiordfører
2022-2024 · Udenrigsordfører
2021-2022 · Uddannelses- og forskningsminister · Socialdemokratiet
2020-2021 · Statsrevisor · Folketinget
2019-2021 · Politisk ordfører
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Jesper Petersen uddyber:
Det er i hvert fald helt nødvendigt. 3,5% på forsvar og 1,5% på andre sikkerhedsmæssige omkostninger - det er det, vores aftale med vore allierede i NATO går ud på. Den skal vi leve op til.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Jesper Petersen uddyber:
Det skal selvfølgelig finansieres - og kunne det samtidig med de store andre udfordringer, der skal finansieres de kommende år.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Jesper Petersen uddyber:
Den nuværende regulering af pensionsalderen, hvor hvert ekstra leveår i gennemsnit fører til et år ekstra på arbejdsmarkedet, den kan og skal IKKE fortsætte videre og videre. Hvis man omvendt sætter pensionsalderen generelt ned eller helt stopper med at ændre pensionsalderen, så slår det et kæmpe hul i statskassen. Der skal laves en ny måde at regulere pensionsalderen og igen ses på at sikre rimelige og værdige muligheder for dem, der har været virkelig mange år på arbejdsmarkedet og er slidte.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Jesper Petersen uddyber:
Danmark skal fortsat give bloktilskud og støtte Grønland. Og jer ser gerne Rigsfællesskabet fortsætte, men det er grønlændernes valg, hvad deres fremtid skal være. De kommende år investerer vi især kraftigt i at øge den forsvarsmæssige tilstedeværelse i Grønland og Arktis.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Jesper Petersen uddyber:
Omstillingen fra kul osv. til mere grøn elforsyning har gjort, at vi ligger blandt de 10 lande i EU, der har de laveste elpriser. Og Danmark skal fortsat udbygge især havvind - det er langt billigere og hurtigere end at give sig til at investere i konventional A-kraft. Men der forskes i A-kraft i Danmark, også med statslige midler, og investeres i den private sektor i at udvikle nye typer af A-kraft (ligesom i andre lande). Det er spændende og potentielt med nye muligheder for Danmark, men nu og her er kendte A-kraft-muligheder ikke relevante for Danmark.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Jesper Petersen uddyber:
Det kan den godt - men den skal da ikke nødvendigvis. Det kan også være en regering baseret på partierne til venstre side og med et midterparti. Alle regeringer bør søge at samarbejde bredt og skabe holdbare løsninger. Og det politiske indhold er det vigtigste - jeg vil selvfølgelig gerne trække en regering i så socialdemokratisk retning som muligt - med fokus på bedre velfærd, fremgang også udenfor de største byer, retfærdig pension, stærk sikkerhedspolitik, beskyttelse af vandmiljø-klima-drikkevand, osv. Uanset sammensætning, så er der nogle hjørnesten om bedre velfærd og pension, ansvarlig økonomisk politik, investeringer i forsvar og sikkerhed, medlemskab af EU osv., som jeg synes, Socialdemokratiet skal stå fast på.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Jesper Petersen uddyber:
Vi er nødt til at have stoppet menneskesmuglernes forretning med at sejle illegale migranter over Middelhavet under stor fare - og alt det andet skrækkelige, der sker på migranternes ruter mod Europa. Og det kræver et andet asylsystem. Et modtagecenter udenfor Europa skal selvfølgelig oprettes og drives på en ordentlig måde - og folk sikres deres ret til beskyttelse, hvis har det behov.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Jesper Petersen uddyber:
Danmark har nogle af de mest ambitiøse klimamål i verden. Og vi er kommet rigtig langt, men hvis vi dropper udbygningen med havvind, bremser omstillingen til el i transportsektoren eller ikke vil have en grøn trepartsaftale med reduktioner af landbrugets påvirkning på klima og vandmiljø, jamen så lykkes det ikke. Det er en af grundene til, at der fortsat skal være en socialdemokratisk ledet regering.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Jesper Petersen uddyber:
Vi har indtil videre lukket de amerikanske tech-giganter alt for ugeneret ind i børneværelserne.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Jesper Petersen uddyber:
Borgere fra EU-lande har jo allerede meget frie vilkår for at komme til Danmark og arbejde. Men om det er fra Europa eller ej, så er det centrale, at der arbejdes på danske vilkår og overenskomster og man ikke undergraver danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Jesper Petersen uddyber:
Aftalen om baser og opbevaring af materiel er indgået og ikke lige sådan at opsige. Lige nu er risikoen vel mest, at Trumps USA skal droppe engagementet i Europa. Aftale eller ej. Ligesom i andre nordiske lande har vi indgået den, og hvis USA faktisk vil bruge den, vil det være for at engagere sig i forsvaret af Europa og hurtigere kunne komme et angrebet land til hjælp. Den vilje ønsker jeg da, at de skal holde fast i, selv om det er soleklart, at Europa skal kunne mere selv på bl.a. forsvarsområdet. Kun i en ekstrem situation vil det blive relevant med opsigelse.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Jesper Petersen uddyber:
Jeg tror, vi kan komme langt med palliativ smertelindrende behandling for uhelbredeligt syge. Og afslutte lidelse for dem, uden at vi bredt indfører egentlig assisteret selvmord fra statens side med de dilemmaer og risici, det også har.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Jesper Petersen uddyber:
Hvilke skatter? Det er ikke noget ret præcist spørgsmål, er det? Hvis det skal oversættes til, at vi skal betale mindre skole og sundhed i fællesskab og sætte skatter ned i stedet og privatisere velfærd, så er jeg klart imod. Jeg har syntes, det var godt at sætte skat ned på en måde, hvor lavtlønnede lønmodtagere får en større gevinst. Men at sætte f.eks. topskatten ned, det er jeg ikke tilhænger af.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Jesper Petersen uddyber:
Uligheden vokser og især på formuernes fordeling, er den meget meget skæv. Det er ok, der er forskelle. Men det er ikke godt eller sundt for et samfund, når uligheden bliver for stor. Danmark skal ikke have USA eller Storbritanniens markante klasseskel, ulighed, uretfærdighed og splid.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Jesper Petersen uddyber:
De øgede priser presser manges hverdagsbudget. Jeg har selv talt for det at fjerne el-afgiften, som sker så nu de næste to år - og som meget effektivt giver borgerne flere penge at handle for. Og det er godt, regeringen har disponeret penge og iværksat arbejde med at tage yderligere tiltag, f.eks. i form af nedsat moms på fødevarer bredt set eller på frugt og grønt.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Jesper Petersen uddyber:
Der er f.eks. brug for flere lærere i folkeskolen og medarbejdere i ældreplejen. Helt generelt skal vi altid bruge pengene mest effektivt og begrænse unødvendigt bureaukrati osv. Derfor er der også i denne valgperiode taget initiativ til at effektivisere.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Jesper Petersen uddyber:
Europa skal holde mere sammen og kunne mere selv, hvis vi selv vil være herrer i eget hus - i en tid med et aggressivt Rusland, et fremvoksende Kina og et Trump-USA, der opfører sig, som det gør.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Jesper Petersen uddyber:
Vi kan være stolte af, så entydigt at stå på den rigtige side af historien her - med kraftig opbakning til Ukraines kamp for frihed og selvstændighed, og jo i realiteten også for Europas frihed og demokrati. Jeg synes ikke, vi skal droppe støtten, men det vil da ikke gøre noget, hvis nogle af de lande, der i dag støtter alt for lidt kom op på siden af Danmark bare i en periode. Så vi skal ikke skære - men andre måtte ærlig talt gerne oppe sig!
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Jesper Petersen uddyber:
Det er nogle virkelig spændende forsøg, der kører lige nu. Forhåbentlig kan skolemad bidrage til øget sundhed, mere fællesskab om maden i skolen, mindre social ulighed og gavne vores madkultur. Det er ikke helt billigt at udrulle til alle skoler, og det skal selvfølgelig kunne finansieres, hvis det skal ske en dag.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Jesper Petersen uddyber:
En Lilleskole med en massiv økonomisk prioritering, som Socialdemokratiet foreslår, vil være et stort skridt frem for folkeskolen og de mindste børn i skolen. Men det er jo ikke ultimativt eller firkantet forslag - det er også fortsat en mulighed, at hvis en mindre skole har en klasse med lidt flere end 14 elever, så kan man jo altså godt gøre det. Der følger også mange midler med til kommunerne til at bygge nyt, renovere eller, hvad der skal til, for at der er de klasseværelser, der skal bruges, hvis ikke en skole har dem i forvejen.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Jesper Petersen uddyber:
Det skal være sådan, at der er forskel. At man får en gevinst ved at være i arbejde - og samtidig sådan, at borgere på kontanthjælp (og deres børn) kan klare sig). I den seneste valgperiode er der lavet kontanthjælpsreform og der er sat personskatter ned (beskæftigelsesfradraget er blevet forøget f.eks.).
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Jesper Petersen uddyber:
Det har været en klar kurs de senere år, og det er med til at vi har sat den ene beskæftigelsesrekord efter den anden, at flere seniorer lægger timer på arbejdsmarkedet. Det er der flere grunde til, at de gør - herunder en større økonomisk gulerod.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Jesper Petersen uddyber:
Jeg foretrækker flere vindmøller på havet (som der er indgået aftale om) og at flere solceller kommer på tage, i industriområder, kommunale bygninger osv. Og når der laves solcelleprojekter, så er hensyn til borgere vigtigt - og at det fortsat er lokalt, man beslutter, om der skal være solceller eller ej. Jeg har selv været med til at lave en aftale i Folketinget, der stiller større krav til opstillerne og øger kompensation og opkøbsmuligheder til naboer.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Jesper Petersen uddyber:
Nej, jeg synes ikke, man bare skal kunne se bort fra protesterne. Vi har brug for vedvarende energi, men ikke for enhver pris på ethvert sted, nogle gerne vil sætte vindmøller op. Jeg ser gerne flere vindmøller på havet, hvor Danmark har virkelig gode forudsætninger for at producere store mængder grøn strøm og få gode danske job ud af det på samme tid. Det er også muligt nogle steder at udskifte gamle vindmøller med nye (og måske færre) møller, der producerer mange gange mere strøm.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Jesper Petersen uddyber:
Vi skal i hvert fald gøre mere for at sikre natur og biodiversitet. Naturnationalparker er et af redskaberne.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Jesper Petersen uddyber:
Vi skal udvise flere kriminelle udlændinge, der dømmes for vold osv. Det er lykkedes at sende mange ud de seneste år, men der er også nogle, som det ikke kan være meningen, konventionerne beskytter mod udsendelse. Danmark er med en vedholdende indsats lykkedes med at skabe opbakning til at domstolens fortolkning af konventionen bør ændres. Det er den gode og nyttige måde at gå frem - med effekt for alle involverede lande. I en tid med pres på den internationale retsorden er det at holde fast i, at der skal være spilleregler en vigtig ting.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Jesper Petersen uddyber:
Alle ældre skal kunne få en ordentlig pleje og behandling, også selv om man ikke har nære pårørende. Robotter og tekniske løsninger kan være noget, der også giver mulighed for, at nogle ældre kan blive ved at kunne nogle ting selv og beholde selvstændighed, men bare sådan over en kam at sige, at nu består ældreplejen så af robotter, det synes jeg ikke er rigtigt.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Jesper Petersen uddyber:
Ja, der skal være gode muligheder for uddannelse lokalt! Det har jeg selv som folketingsmedlem (og minister) arbejdet meget med og for - både når det handler om ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Uden de tiltag, ville mulighederne i en række byer udenfor de største byer blive meget forringet.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.