Gå til indhold
Del kandidaten
Jette Damsø Henriksen
Politiker - Socialrådgiver
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, fordi jeg er optaget af sundhed og trivsel i hele kommunen. Jeg er gen-opstillet til regionsrådet og jeg håber at kunne binde de to sammen til gavn for borgere i Sønderborg kommune. Derudover er jeg særligt optaget af mit lokalområde, som jeg gerne vil understøtte i at udvikle sig.

Politisk karriere
2021-nu · Regionsrådsmedlem Region Syddanmark
2024-nu · Næstformand Udvalget for Nær Sundhed - Danske Regioner
2021-nu · Næstformand Udvalget for Nær Sundhed
Tillidsposter
2021-nu · Bestyrelsesmedlem · LAG Sønderborg-Aabenraa
2021-nu · Bestyrelsesmedlem · Handicaprådet
2021-nu · Bestyrelsesmedlem PKA · Sygeplejerskerne og Lægesekretærer
1
Lukningen af Sønder Havnegade for trafik skal gøres permanent.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Den bør gøres permanent i sommermånederne - gerne fra 1. april til 1. oktober
2
Der skal være mere udlicitering af den kommunale rengøring.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Rengøringen bør ligge i kommunen, så de både har ansvar og styring med kvaliteten
3
Små folkeskoler som fx i Rinkenæs skal lukkes.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Så længe der er opbakning til en skole, skal vi understøtte de små skoler. De er jo en del af lokalsamfundet. Men er der stemning for lokalt, at de større børn flyttes til større skoler, hvor de har mulighed for at knytte sociale relationer, så er jeg med på det.
4
Udviklingen af Center Øst skal stoppes.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg tror ikke at man skal stoppe en positiv udvikling. Men jeg synes at Sønderborg Midtby godt kunne få til lidt mere støtte og fokus, så vi igen kan få aktiviteter i centrum Sønderborg. Det er vigtigt fortsat at have en skøn gå-gade
5
Der skal bruges flere penge på udvikling af boliger i Sønderborg.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Udvikling af boliger er godt. Men jeg mener vi skal have udvikling i hele kommunen.
6
Det er et spild af penge at bruge massevis af penge på renovering af Nordals Skolen.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Det er ikke spild af penge at sørge for at vore børn har gode skoleforhold og gode rammer.
7
Sønderborg Kommune skal prioritere, at der kommer flere ældreboliger.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
JA - og gerne i de mindre byer, såsom Guderup, Broager og Hørup mv. Vi skal gerne kunne tilbyde ældre en god bolig til en fornuftig pris, så de sælger deres huse til unge familier
8
Den tidsbegrænsede parkering i Sønderborg midtby og andre midtbyer skal droppes.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Ikke droppes, men måske udvides til at gælde flere timer.
9
Ensretningen i Østergade i Sønderborg centrum skal ophæves.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg synes den giver en vis sikkerhed for de gående og cyklende, at Østergade er ensrettet. Os lokale har vænnet os til det. Jeg har ingen idé om turisterne synes det er et problem. Jeg har aldrig set bilister være i ^vanskeligheder^ på den strækning.
10
Der skal laves flere cykelstier i Sønderborg by på bekostning af bilerne.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg mener ikke det er et enten eller. Men der er stadig cykelstier der bør laves - specielt de steder hvor børn skal køre til og fra skole og fritidsaktiviteter
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg tænker vi skal have et serviceniveau indenfor rammerne.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Kommuneskatten bidrager til den gode prioritering af velfærd. Så skatten er fin, som den er.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
At sidde i et byråd er en stor opgave og man bruger rigtig mange timer til at forberede sig. Jeg synes dog vederlagene er fine som de er - og bør alene følge den almindelig prisudvikling.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Skolerne skal hjælpe særligt udfordrede børn - men ALDIG på bekostning af de øvrige elever. Vi er nødt til at finde en balance.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Det er vigtigt at der er tid og rum til at børn kan udvikles sundt. Jeg så gerne flere ansatte - og gerne med uddannelse. Desværre er det dog svært at rekruttere pædagogisk personale.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Vi skal have plads til at vore børn får en god skoledag med tid til den enkelte. Dette er også helt åbenlyst en god idé, fordi det kan forebygge mistrivsel for børn og unge.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Der skal være en balance. I dag findes der smart teknologi, der er en stor hjælp for borgeren. Men man skal være kritisk omkring, hvorfor man bruger teknologien. Det må aldrig blive en spareøvelse.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Det er ikke erfaringen, indtil videre. Private aktører skal altid tjene p at levere en ydelse - så det er i sig selv en barriere for, at man kan prioritere kvalitet over pris.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Det vil altid være en individuel bedømmelse. Hjemmepleje og den ældre skal have en virkelig grunddig drøftelse af, hvad fordele og ulemper, der er ved robotstøvsugeren (Robotstøvsuger kan køre hver dag kontra den kan sætte sig fast eller den ældre kan falde over den.)
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Vi kender endnu ikke helt omfanget af Sundhedsreformen, hvor en del af genoptræning skal foregå i regionen. Om et par år ved vi mere - og så synes jeg at vi i kommunalt regi skal evaluere på, om genoptræningen skal udvikles og udvides. Men forebyggelse er altid nummer 1 - så det skal vi bruge flere penge på.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg mener at en bymidte skal kunne begge dele. Man kan godt lave oaser og lede trafik omkring.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Vi skal udlægge nye områder, så nye erhvervsdrivene får mulighed for at nedsætte sig eller udvide. Dertil er der også behov for infra struktur og veje.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Vi er nødt til at udvikle vind og solenergi. Men jeg foretrækker at man sætter solpaneler på offentlige bygninger - også gerne regionens bygninger. Private virksomheder og landbrug bør også kunne bidrage med plads til alternativ energi
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Det må altid være en afvejning. Men lavt CO2 aftryk bør prioriteres højt.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Udbygning og udvikling vil altid kommer i halen på vækst. Man bygger jo ikke nye skoler eller daginstitutioner før, der er et reelt behov. Men der bør ligge lokalplaner, der hurtigt kan aktiveres, når behovet er tilstede.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Det har jeg faktisk ikke ret meget indsigt i. Derfor mit lidt tøvende svar.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg tænker de forsøger ved at høre forskellige samarbejdspartnere og foreninger
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Jeg mener ikke at en kommune skal bedrive udenrigspolitik
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
Kulturliv er vigtig for alles trivsel. Jeg synes man fortsat skal understøtte kunst, musik og sportsarrangementer til gavn for alle. Og så sætter det Sønderborg på landkortet i forhold til turisme.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jette Damsø Henriksen uddyber:
De fleste indvandrere er her fordi de har været nødt til at forlade deres land. Der findes dog en lille gruppe, der desværre gør livet surt for andre. Dem bør vi sætte klare rammer for.