Gå til indhold
Del kandidaten
John Brill Engkebølle
Omsorgsmedhjælper
Danmarksdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en kandidat med mere end 30 års erfaring fra arbejdslivet – både i den sociale sektor og i militæret og som ved, at politiske beslutninger påvirker rigtige mennesker hver eneste dag, og som tager både byernes og landdistrikternes fremtid alvorligt. Jeg: *arbejder for bedre balance mellem by og land med fokus på lokale skoler, læger og arbejdspladser *vil styrke indsatsen for veteraner, udsatte borgere og deres familier *står for en stram og konsekvent udlændingepolitik med kontrol over grænserne og hurtig hjemsendelse af afviste ansøgere *mener, at statsborgerskab er et privilegium, og at danske værdier skal respekteres *sætter handling over symbolpolitik

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2024-nu · Lokalformand
Erhvervskarriere
2005-nu · Omsorgmedhjælpe · Højvang · Region Sjælland
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
John Brill Engkebølle uddyber:
Jeg og Danmarksdemokraterne støtter fuldt op om NATOs styrkemål og Danmarks forpligtelser i alliancen.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
John Brill Engkebølle uddyber:
Selvfølgelig skal den genindføres. Afskaffelsen af store bededag er et angreb på dansk kultur og er tyveri af en helligdag.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
John Brill Engkebølle uddyber:
Det er vores klare udgangspunkt, at pensionsalderen ikke skal stige i samme tempo som hidtil. Et fremtidigt pensionssystem skal selvfølgelig tage højde for både arbejdsudbud og dansk økonomi, men det skal også bygge på respekt for de mennesker, der har haft et langt og fysisk krævende arbejdsliv. Danmarksdemokraterne mener, at der findes et bredt politisk grundlag for at skabe et pensionssystem, der giver danskerne tryghed og som både er økonomisk ansvarligt og socialt retfærdigt. Det er et fælles ansvar i Folketinget at finde den løsning efter et valg.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
John Brill Engkebølle uddyber:
I disse usikre tider er der brug for et stærkt rigsfællesskab.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
John Brill Engkebølle uddyber:
I Danmarksdemokraterne bakker vi op om at fjerne barriererne for at undersøge teknologien bag kernekraft og styrke forskningen i atomkraft. Det betyder dog ikke, at vi mener, der skal bygges et atomkraftværk i Danmark i morgen.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmark har behov for et borgerligt lederskab med en blå statsminister i front – der tager ansvar og sætter Danmark først.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
John Brill Engkebølle uddyber:
Udlændinge, der er dømt for kriminalitet og samtidig er udvist, skal ikke blive i Danmark længere end absolut nødvendigt. Derfor støtter vi oprettelsen af et udrejsecenter uden for landets grænser i samarbejde med Danmark. Har man misbrugt sin gæstfrihed og begået kriminalitet, skal konsekvensen være klar –opholdet i Danmark ophører.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
John Brill Engkebølle uddyber:
Hæver man CO₂-målsætningen, følger der uundgåeligt flere byrder og højere afgifter med for danskerne og det siger vi klart nej til. Det skal ikke være dyrere at leve og bo i Danmark.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
John Brill Engkebølle uddyber:
Jeg har fuld tillid til, at forældre selv kan tage ansvar og træffe de beslutninger, der er bedst for deres børn. Men jeg er åben over for at der sættes rammer for techgiganternes muligheder i takt med udviklingen.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
John Brill Engkebølle uddyber:
Vi anerkender behovet for udenlandsk arbejdskraft, men vi skal ikke have indvandring for lande hvor vi har dårlig erfaringer fra. Samtidig vil vi sikre at man rejser hjem igen, når man ikke længere har et arbejde i Danmark
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne ønsker et tæt og stærkt samarbejde med USA uanset holdningen til præsident Donald Trump er USA – og skal være – Danmarks vigtigste allierede. En øget amerikansk tilstedeværelse kan styrke vores forsvar og binde landene tættere sammen i en urolig tid. USA er større end én præsident, og selvom Trumps udtalelser om rigsfællesskabet er uacceptable, er USA fortsat en central allieret i NATO
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne har været med i alle psykiatriaftaler, der lægger grunden til et markant og tiltrængt løft af psykiatrien. Det er afgørende for os, at mennesker med psykisk sygdom får samme prioritet og kvalitet i behandlingen som dem med fysisk sygdom. Jeg arbejder selv inden for socialområdet og ved, at politiske beslutninger ikke bare er ord på papir, de har helt konkrete konsekvenser for virkelige mennesker og deres hverdag. Derfor skal vi tage ansvaret alvorligt og sikre, at løfterne også kan mærkes i praksis.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne mener, det er vigtigt at passe på den danske model, hvor løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter og ikke dikteres fra Christiansborg. Samtidig anerkender vi, at der kan være behov for fleksible og målrettede løsninger, som for eksempel særlige tillæg, hvis vi skal sikre flere sundhedsansatte i de dele af landet, hvor manglen er størst.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
John Brill Engkebølle uddyber:
Sundhedsvæsenet skal være der for alle, der har behov for behandling. Når der foreligger en faglig vurdering om nødvendighed, skal det ikke være økonomien, der afgør adgangen til hjælp. Samtidig skylder vi skatteyderne at bruge midlerne med omtanke, så vi sikrer mest mulig sundhed for pengene og et bæredygtigt sundhedsvæsen.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne mener, at den tidligere ugegrænse sammen med gode og ansvarlige muligheder for sen abort, skabte en mere hensynsfuld balance mellem kvindens situation og omsorgen for både mor og barn.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
John Brill Engkebølle uddyber:
Jeg har selv stået som pårørende til et menneske, der ønskede at dø. Det gør indtryk. Og det forpligter. Jeg er åben for at diskutere, hvordan vi bedst hjælper mennesker i livets sidste tid. Men vi skal også have tillid til og styrke det, vi allerede gør godt i Danmark. Medarbejderne i vores sundhedsvæsen yder hver dag en stor og professionel indsats, så døende får en værdig afslutning med smertelindring, omsorg og tryghed. Derfor skal vi styrke de palliative indsatser og sikre støtte, både til den døende og til de pårørende. En værdig afslutning på livet handler om nærvær, lindring og menneskelig omsorg.  
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
John Brill Engkebølle uddyber:
Vi skal sikre, at det kan betale sig at gå på arbejde. Der skal være flere penge tilbage i lønningsposen, så det kan mærkes i hverdagen. Samtidig må vi ikke lægge unødige skatter og afgifter på dansk erhvervsliv, som koster arbejdspladser og hæmmer væksten. En stærk økonomi kræver både sunde virksomheder og trygge familier.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
John Brill Engkebølle uddyber:
Christiansborg skal tage livet uden for de største byer alvorligt. Landdistrikterne må ikke være en eftertanke – de skal være en prioritet. Vi har brug for flere lokale læger, stærke skoler og flere arbejdspladser tæt på borgerne. Den offentlige transport skal forbedres, og der skal være et langt større politisk fokus på decentralisering, så vi sikrer reel lighed mellem land og by. Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det handler om, hvordan vi vælger at forvalte de midler, vi allerede har. At skabe balance mellem land og by er en af mine helt klare mærkesager.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
John Brill Engkebølle uddyber:
Momsen på fødevarer bør sættes ned. Det skal være billigere at handle ind og få hverdagsøkonomien til at hænge sammen – især for børnefamilier, ældre og almindelige lønmodtagere. Mad er ikke en luksusvare, men en nødvendighed.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
John Brill Engkebølle uddyber:
Vi ønsker et opgør med unødigt bureaukrati og alt for mange kolde hænder. Den offentlige sektor skal være mindre men mere effektiv. Ressourcerne skal bruges dér, hvor de gør størst forskel: hos de varme hænder som sundhedspersonale, politi og lærere. Samtidig skal vi skabe bedre rammer for det private erhvervsliv, så flere arbejdspladser og mere vækst kan styrke fundamentet under vores velfærd.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
John Brill Engkebølle uddyber:
Vi skal styrke Danmarks og Europas evne til at stå mere på egne ben, særligt når det gælder forsvar og handel. Omvendt bør EU træde et skridt tilbage på områder, der hører hjemme i de enkelte lande, som f.eks familieliv og regulering af bestyrelsessammensætninger.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
John Brill Engkebølle uddyber:
Det er afgørende, at vi støtter Ukraine i deres kamp for frihed og sikrer, at Rusland ikke vinder krigen. Det kræver, at vi fortsat yder økonomisk støtte til Ukraine. Jeg ser dog gerne, at især nogle af de sydeuropæiske lande tager et større økonomisk ansvar, end de gør i dag.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
John Brill Engkebølle uddyber:
Jeg mener, det er fint, hvis man lokalt vælger at indføre skolemadsordninger. Men før staten begynder at finansiere familiernes madpakker, bør vi prioritere at investere i bedre undervisning, holde hånden under de små landsbyskoler og sikre undervisning med fokus på faglighed og praktiske kompetencer. Kvaliteten i undervisningen skal komme først.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne bakker op om mindre klasser, men 14 elever er ikke nødvendigvis et magisk tal. Det er lokalt, at skolerne bedst kan vurdere, hvordan undervisningen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, så kvaliteten og fagligheden styrkes.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
John Brill Engkebølle uddyber:
Hvis der er økonomi til det, er jeg åben over for at vi skal sænke selskabsskatten for at give dansk erhvervsliv de bedste muligheder.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
John Brill Engkebølle uddyber:
Det skal altid kunne betale sig at tage på arbejde. Respekten for de mange danskere, der hver dag knokler og bidrager, kræver, at det kan mærkes på økonomien.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
John Brill Engkebølle uddyber:
Nej, solceller skal op på tagene og vindmøller skal ud på havet. Der skal en mere fornuftig tilgang til grøn energi og jeg mener vi skal undersøge mulighederne nærmere mht. kernekraft.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
John Brill Engkebølle uddyber:
Nej, absolut ikke. Alt for mange vedvarende energiprojekter på land bliver gennemført hen over hovedet på de borgere, der skal leve med dem til daglig. Mange føler sig reelt som gidsler i deres eget hjem, når store solcelle- og vindmølleprojekter placeres tæt på dem uden ordentlig inddragelse. Danmarksdemokraterne mener, at lokalbefolkningen i langt højere grad skal høres og have reel indflydelse, før der træffes beslutninger om anlæg i det åbne land.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
John Brill Engkebølle uddyber:
Dyrevelfærd skal altid prioriteres, når der udsættes store græssende dyr i indhegnede områder. Samtidig må naturpolitik ikke udvikle sig til symbolpolitik styret fra centrale myndigheder uden reel lokal forankring og inddragelse.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
John Brill Engkebølle uddyber:
Nej, solceller skal op på tagene og vindmøller skal ud på havet. Der skal en mere fornuftig tilgang til grøn energi og jeg mener vi skal undersøge mulighederne nærmere mht. kernekraft.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
John Brill Engkebølle uddyber:
Vi skal have en stram udlændingepolitik.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
John Brill Engkebølle uddyber:
Det danske statsborgerskab er noget af det mest værdifulde, man kan opnå. Derfor skal det også kræve en reel indsats og vilje til at blive en del af det danske fællesskab. Jeg mener, at reglerne for at opnå dansk statsborgerskab bør være langt mere konsekvente og tydelige.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne støtter brugen af velfærdsteknologi, når der er opbakning fra borgerne, og når det kan frigøre tid til medarbejdernes kerneopgaver. Men bare fordi man bliver ældre, skal man ikke fratages sin frie vilje og ret til selv at vælge. Den enkelte ældre skal altid have mulighed for at sige til og fra.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
John Brill Engkebølle uddyber:
Jeg er åben for at se på konkrete initiativer, der kan sikre, at ældre med små eller ingen formuer får bedre mulighed for at få økonomien til at hænge sammen og leve et værdigt og trygt ældreliv.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
John Brill Engkebølle uddyber:
Når unge tvinges væk for at tage en uddannelse, mister vi fremtid i vores lokalsamfund. Ikke alle ønsker at rive rødderne op. Mange vil gerne uddanne sig tæt på familie, netværk og det sted, de kalder hjem. Uddannelse skal være for hele Danmark – ikke kun for dem, der bor i de største byer. Vi skal sikre reelle uddannelsesmuligheder i hele landet: decentrale uddannelser, lokale campusser og et tættere samarbejde med erhvervslivet. Min egen søn skal snart videre i uddannelsessystemet, og jeg finder det uacceptabelt, at hans og andre unges muligheder skal afgøres af deres postnummer.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmark har brug for dygtige universitetsstuderende, men det er mindst lige så vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse eller en professionsuddannelse.     For mig er det lige så fint at være murer eller sygeplejerske som at være jurist eller læge – alle har en vigtig funktion i samfundet.  
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
John Brill Engkebølle uddyber:
Danmarksdemokraterne støtter bedre adgang til skov og natur for borgerne, men det skal naturligvis ske med fuld respekt for den private ejendomsret.