Gå til indhold
Del kandidaten
John Rasmussen
Læge
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har igennem mit liv opnået en stor faglighed inden for både sundhed og naturvidenskab. Den faglighed vil jeg bringe i spil for at skabe løsninger for Fredericia, der ikke kun er ideologiske, men også virker i praksis. Jeg påstår ikke, at jeg kender alle svar på forhånd, men jeg lover, at jeg vil gå til opgaverne med den flid og det ansvar, som borgerne med rette kan kræve af deres folkevalgte. Fredericia er i dag en relativt ineffektivt drevet kommune, og det er respektløst både over for dem, der betaler for at kommunen kan fungere, og dem, der modtager ydelser, at pengene ikke bruges bedre. Jeg ønsker et Fredericia med mere frihed, ansvar og muligheder for det enkelte menneske. Jeg tror på, at de bedste løsninger vokser nedefra, når borgerne har frihed til at forme deres eget liv, og når kommunen skaber rammerne for vækst, frem for at stå i vejen. Derfor håber jeg på din stemme.

Erhvervskarriere
2026-nu · Læge · Lægehuset i Give
2025-2026 · Læge · Medicinsk Afdeling · Vejle Sygehus
2019-2025 · Studenter-medhjælper · Arter og Naturbeskyttelse · Miljøstyrelsen
2015-2019 · Konsulent · Vejle Kommune
Uddannelse
2022-2025 · Cand.Med. (Læge) · Medicin · Syddansk Universitet
2019-2022 · Bachelor · Medicin · SDU
2011-2013 · Cand. Scient. · Biologi · Københavns Universitet
1
Klimasikring af din bolig er dit eget ansvar
John Rasmussen uddyber:
Ja, men kommunen skal selvfølgelig sørge for infrastruktur som kloakker osv.
2
Eleverne i folkeskolerne i Fredericia får kun bedre karakterer, hvis skolerne får flere penge.
John Rasmussen uddyber:
Skolerne HAR brug for en bedre økonomi, men vi må også anderkende, at økonomien ikke alene er altafgørende. Det kræver også god lokal ledelse, dygtige lærere og en fornuftig skolestruktur. Det er den samlede ramme, der skal være på plads, og den nuværende inklusionsmodel samt skolestrukturen, hvor elever skal skifte skole, når de når op i udskolingen, har vist sig problematisk.
3
Fredericia skal have en 3. forbindelse over Lillebælt
John Rasmussen uddyber:
Der findes ikke umiddelbart noget godt sted, at placere en 3. broforbindelse i en i forvejen støjplaget kommune.
4
Havnens virksomheder skal gøre mere for at dæmpe deres støj
5
Uanset hvor længe du vil holde der, skal det ikke koste penge at parkere på midtbyens parkeringspladser.
John Rasmussen uddyber:
Der findes mange modeller for dette. I andre byer har man f.eks. gratis parkering i de første 2 timer i meget trafikkerede områder, så man har tid til at løbe ærinder uden at betale, men omvendt ikke kan lave ubegrænset parkering uden at betale.
6
Det skal være mindre attraktivt for autocampere at parkere ved Østerstrand
7
Gratis bybusser er en god idé
John Rasmussen uddyber:
Der findes ikke gratis busser, og den nuværende model koster tocifrede millionbeløb i den samlede periode. I en kommune som Fredericia, hvor man år efter år har talt om at der ikke er penge nok, og hvor både skoler og ældrepleje står og mangler flere penge, er det frådseri at give gratis buskort til alle, i stedet for f.eks. at have en ordning, hvor det kun er de, der har små husholdsningsbudgetter, der får ydelsen. Men det stopper ikke der, for selve ruterne og antallet af afgange er ikke optimale til at lokke folk fra bilerne over i busserne, og derfor kommer det også til at blive endnu dyrere, hvis der i fremtiden skal køre flere busser på flere ruter.
8
Det er vigtigere at få opsat solcelleparker og vindmølleparker for at komme i mål med den grønne omstilling, end at tage hensyn til nogle få boligejeres interesse i de områder, der bliver berørt.
John Rasmussen uddyber:
Fredericia er en ret lille kommune rent geografisk og står allerede for en stor andel af Danmarks kritiske energiinfrastruktur. Derfor synes jeg det er vigtigt, at vi også tager hensyn til landsbyernes interesser. Desuden vil jeg hellere have atomkraft i fremtiden.
9
Der skal være bedre muligheder for at omlægge tomme butikslokaler til boliger i handelsgader.
10
Flere af p-båsene i byen skal være forbeholdt elbiler.
John Rasmussen uddyber:
Hvis den nuværende trend fortsætter (og det er der noget, der tyder på), så vil der være langt flere elbiler i fremtiden, og det skal der selvfølgelig være infrastruktur til.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
John Rasmussen uddyber:
Fredericia får relativt lidt service for de skattekroner, der i forvejen bliver brugt. Der er regnet på det, og ved at effektivisere vores service, så det svarer til Vejles, kan vi spare ca. 300 mio kroner. Med andre ord skal vi ikke opkræve mere skat, men bruge pengene mere fornuftigt.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
John Rasmussen uddyber:
Der skal selvfølgelig være et rimeligt honorar for den tid, der bliver brugt på arbejdet som politiker, men det bør samtidig være lysten til at skabe et bedre samfund, der får folk til at stille op. Det synes jeg sådan set er opfyldt allerede.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
John Rasmussen uddyber:
Jeg synes det må kendetegne den gode skole, at man løfter alle mest muligt, de udfordrede såvel som de mest ressourcestærke/begavede.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
John Rasmussen uddyber:
Der mangler også hænder, men hvis velfærdsteknologi kan frigøre hænder til at løse andre opgaver, er det vel noget der kan gå hånd i hånd, så at sige.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
John Rasmussen uddyber:
Men det er præcis derfor vi har brug for flere tilbud end blot det kommunale. Vi skal sikre, at den ældre har flere tilbud at vælge imellem, hvis vedkommende ikke mærker, at det kommunale kan levere det, som ønskes.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
John Rasmussen uddyber:
Forebyggelse er på niveau med anden behandling, og det giver ikke så meget mening at forebygge færre sygdomme, for at bruge flere penge på at genoptræne efter sygdom.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
John Rasmussen uddyber:
Jeg synes egentligt det vil være helt fint at bygge noget mere i højden.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
John Rasmussen uddyber:
Mere vækst, giver stærkere økonomi, som giver bedre grundlag for at skabe velfærd.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
John Rasmussen uddyber:
Det ville være synd at sige. Kommunen har vedtaget en naturstrategi, som efterhånden bliver sværere og sværere at udføre, fordi de korridorerer man har planlagt at lave, bliver mere og mere presset af store virksomheder, der fylder på de grunde, hvor korridorerne kunne have været.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
John Rasmussen uddyber:
Det er ikke kommunens opgave at være aktivist.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
John Rasmussen uddyber:
Der er rent statistisk nogle grupper af invandrere, der hidtil har udgjort en nettoomkostning for samfundet, og nogle andre, der har det modsatte.