Gå til indhold
Del kandidaten
Jonas Hulgaard Ammundsen
Studerende
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Frie Folkeskoler: Jeg vil sikre folkeskolerne gode fysiske og økonomiske rammer, så alle børn får de bedste vilkår. Samtidig skal skolerne have frihed til at tilpasse undervisning og trivsel, fordi lærere, pædagoger, elever og forældre bedst kender behovene og har kompetencerne til at skabe de bedste resultater for børnene – med plads til innovation og fællesskab. Et Levende Studiemiljø: Jeg vil styrke det levende studiemiljø i Svendborg ved at samle studerende fra skoler som den frie lærerskole, UCL, SIMAC og SOSU-Skolen. Et studenterhus skal være samlingspunkt, og vi skal fortsat støtte studiestartsfestivalen, så fællesskab og netværk på tværs af uddannelserne blomstrer. Ambitiøs grøn omstilling! Jeg vil styrke de grønne indsatser i kommunen ved at fremme bæredygtighed i alle sektorer. Vi skal arbejde for en ambitiøs grøn omstilling, der både beskytter naturen, skaber sunde rammer for borgerne og giver plads til innovation og nye løsninger – til gavn for både klima og fællesskab.

Tillidsposter
2020-2021 · Næstformand · SF Ungdom - Odense
2020-2021 · Distriktssekretær · SF Ungdom - Fyn
2018-2020 · Bestyrelsesmedlem · Elevforeningen Scenekunsthøjskolen Snoghøj
2016-2017 · Formand · SF Ungdom - Middelfart
Erhvervskarriere
2017-2019 · Lærervikar · Strib Skole
Uddannelse
2024-nu · Lærerstuderende · Den Frie Lærerskole
2019-2020 · Snoghøj Højskole
2002-2012 · Folkeskole · Strib Skole
1
Parkeringen i Svendborg skal gøres billigere for at styrke detailhandlen.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Jeg mener ikke, at billigere parkering er vejen frem. I stedet vil jeg arbejde for grøn transport, levende byrum og stærkere fællesskaber omkring de lokale butikker. Det gavner både klimaet, handelslivet og gør Svendborgs bymidte mere attraktiv for alle.
2
Der skal bygges en ny færge til Drejø og Skarø.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Forbindelsen til øerne er afgørende for både bosætning og fællesskab, og en ny færge kan være en vigtig del af en bæredygtig fremtid. En moderne, grøn færge vil kunne reducere CO₂-udledning og støj, samtidig med at den sikrer en stabil og miljøvenlig transportløsning for både fastboende og besøgende. Hvis vi skal bygge nyt, skal det være fordi vi vil tage et skridt mod en klimaneutral kommune – ikke fordi vi vil have større eller flottere skibe, men fordi vi vil sejle grønnere.
3
Store ejendomsprojekter skal først i rækken, når kommunen behandler byggetilladelser.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Store ejendomsprojekter fylder ofte meget i bybilledet og i kommunens økonomi, men det betyder ikke, at de skal springe køen over. Mindre lokale projekter, borgerinitiativer og små erhvervsdrivende skal have lige adgang til sagsbehandling. Vi skal sikre, at udviklingen sker nedefra og med respekt for lokalsamfundet – ikke kun ud fra, hvem der har flest penge eller størst byggeplaner.
4
Der skal etableres et storcenter i det nordlige Svendborg – et såkaldt aflastningscenter.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Det er vigtigt at styrke bylivet og undgå, at store butikker tømmer midtbyen for handel. Samtidig kan placering ved motorvejen skabe arbejdspladser og øge tilgængeligheden. Derfor skal beslutningen genovervejes med fokus på bæredygtighed, lokal handel og trafikpåvirkning.
5
Udvikling af Svendborg by skal prioriteres højere end kommunens yderområder.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Svendborg by er naturligvis centrum for meget af kommunens kultur- og erhvervsliv, og det skal vi bygge videre på. Men udviklingen må ikke ske på bekostning af yderområderne. Lokalsamfund som Thurø, Skårup, Vester Skerninge og Ollerup bidrager med liv, foreninger og fællesskaber, der gør hele kommunen stærk. Hvis vi kun prioriterer Svendborg by, risikerer vi at skabe en A- og B-kommune, hvor yderområderne bliver glemt. I stedet skal vi tænke udvikling som noget, der hænger sammen – hvor infrastruktur, kultur, skoler og arbejdspladser i hele kommunen styrkes side om side. En levende kommune vokser indefra og ud, ikke kun fra centrum og udad.
6
Der skal opføres et boligområde ved Ørbækvej, selv om det grænser op til et erhvervsområde.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Det er vigtigt, at vi udvikler nye boligområder i Svendborg, men det skal ske med omtanke. Områder tæt på industri kan give udfordringer med støj og trafik, men samtidig er der et behov for flere boliger tæt på byen. I stedet for at sige klart ja eller nej, bør vi vurdere hvert projekt ud fra, hvordan det kan forenes med grønne løsninger, støjdæmpning og gode overgangszoner mellem bolig og erhverv. Det handler ikke om enten–eller, men om at planlægge klogt, så mennesker kan bo godt uden at kvæle erhvervslivet.
7
Folkeskolerne skal tilføres ekstra penge.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Jeg vil sikre folkeskolerne både gode fysiske og økonomiske rammer, så alle børn får de bedste vilkår. Samtidig skal skolerne have større frihed til at tilpasse undervisning og trivsel, fordi lærere, pædagoger, elever og forældre bedst kender de konkrete behov og har kompetencerne til at skabe de bedste resultater for børnene. Friheden skal give plads til innovation, kreativitet og eksperimenter med undervisningsformer, samtidig med at fællesskabet styrkes, og alle elever oplever tryghed og inkluderende læringsmiljøer. Ved at kombinere ressourcer og frihed kan vi udvikle folkeskolen til et sted, hvor børn lærer bedst, trives bedst og vokser op som engagerede og ansvarlige borgere – uanset hvor i kommunen de bor.
8
Der skal bruges 40 mio. kr. på at fritlægge Kobberbækken i Svendborg.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Fritlægning af Kobberbækken kan skabe et smukkere bymiljø, bedre biodiversitet og mere rekreative områder for borgere og turister. Det er en investering i både natur og byliv, men beløbet på 40 mio. kr. er stort, så det skal sikres, at projektet giver mærkbar effekt og kommer så mange som muligt til gavn. Grønne initiativer skal planlægges, så de både styrker miljøet og byens livskvalitet uden at belaste kommunens økonomi unødigt.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Jeg mener, at et højt serviceniveau i kommunen er en investering i fællesskabet. Når vi prioriterer gode velfærdsydelser – i skoler, daginstitutioner, ældrepleje og socialområdet – styrker vi både livskvaliteten og sammenhængskraften i vores kommune. Hvis det kræver en lidt højere kommuneskat, må vi som borgere stå sammen om at løfte i flok. Det handler ikke om at betale mere for mere bureaukrati, men om at sikre, at alle får den hjælp og støtte, de har brug for. En kommune skal måles på, hvordan vi behandler hinanden – ikke på hvor lav en skat vi kan prale af.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Jeg er helt uenig i at spare på de kommunale budgetter for at sænke skatten. Kommunen har brug for tilstrækkelige midler til skoler, daginstitutioner, ældrepleje, kultur, klimaindsats og infrastruktur. Besparelser vil hurtigt gå ud over borgernes hverdag og kommunens service, mens en ansvarlig skat sikrer, at alle får de nødvendige tilbud og en velfungerende kommune. Fokus bør være på investering i kvalitet og fællesskab frem for kortsigtede skattelettelser.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Jeg stiller op til byrådet, fordi jeg brænder for at gøre en forskel og repræsentere borgerne – ikke for at tjene penge. Økonomiske incitamenter bør ikke være den primære motivation for politik, for det ændrer ikke på, hvem der reelt ønsker at engagere sig for fællesskabet. Politik skal handle om ansvar, værdier og engagement, så flere motiveres af ønsket om at skabe positive forandringer i lokalsamfundet frem for økonomisk gevinst.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Skolerne skal naturligvis prioritere støtte til særligt udfordrede børn, men det er ikke en modsætning til at give gode muligheder for alle elever. Med de rette ressourcer, fleksible undervisningsmetoder og samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre kan vi sikre, at alle børn trives og udvikler sig. Fokus skal være på inkluderende løsninger, hvor ekstra hjælp til enkelte elever ikke går ud over resten af klassen, men tværtimod kan styrke fællesskabet og læringsmiljøet. På den måde kan skolen håndtere forskelligheder, skabe stærkere sociale og faglige resultater og sikre, at ingen børn falder igennem – samtidig med at alle børn får opmærksomhed, udfordringer og tryghed.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Der er brug for flere ansatte i daginstitutionerne, så børnene får den omsorg, tryghed og pædagogiske støtte, de har brug for. Flere voksne betyder bedre trivsel, mere tid til den enkelte og mulighed for at styrke læring, leg og sociale færdigheder. Samtidig aflaster det personalet, så de kan arbejde med kvalitet frem for konstant at være presset af mangel på ressourcer. Investering i daginstitutionerne er en investering i både børnene og de voksne, der passer dem.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Klassernes størrelse skal ned, fordi mindre klasser giver bedre tid til den enkelte elev, højere trivsel og bedre læring. Selv hvis det kræver prioriteringer på andre områder, er det vigtigt at sætte elevernes faglige og sociale udvikling først. Mindre klasser styrker undervisningens kvalitet og skaber bedre rammer for både lærere og elever, så alle børn får de bedste muligheder for at lære og trives.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Flere varme hænder i ældreplejen er afgørende for kvalitet, tryghed og nærvær i hverdagen. Samtidig kan velfærdsteknologi være et nyttigt supplement, men det må aldrig erstatte omsorg og menneskelig kontakt. Derfor er jeg lidt enig i, at prioritering af personale bør veje tungere, så de ældre får den pleje og opmærksomhed, de har brug for, samtidig med at teknologi anvendes der, hvor det faktisk gavner både borgere og medarbejdere.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Opgaver i det offentlige skal løses af fællesskabet, så vi alle kan være sikre på, at det handler om mennesker – ikke om at tjene penge. Når private virksomheder tager over, går der for let penge og profit i det, i stedet for ordentlighed og lighed.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Teknologi kan være en hjælp i hjemmeplejen, men den må aldrig erstatte menneskelig kontakt og omsorg. En robotstøvsuger kan være praktisk, men den kan ikke erstatte den tryghed, nærhed og samtale, som mødet med en hjemmehjælper giver. Derfor skal teknologi kun bruges som et supplement – og altid i respekt for den ældres egne ønsker og behov. Det handler om at bruge teknologien klogt, ikke om at lade den overtage relationerne.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Genoptræning er vigtigt for borgere, der har brug for at komme sig efter sygdom eller skader, men det må ikke ske på bekostning af forebyggelse og andre kommunale sundhedstilbud. Investering i forebyggelse kan nemlig mindske behovet for dyr genoptræning på sigt og styrke borgernes trivsel og sundhed. Vi skal finde en balance, så alle områder får tilstrækkelige ressourcer, og kommunen kan tilbyde både forebyggelse og effektiv genoptræning.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Fredelige bymidter skaber bedre miljø og mere liv i gaderne, men forbud mod gennemkørende trafik og parkering bør bruges med omtanke. Lidt enig, fordi sådanne tiltag også kan bidrage til at reducere CO₂-udledning, støj og luftforurening i centrum. Hvis vi samtidig prioriterer gode alternative transportformer som cykelstier, kollektiv trafik og grønne områder, kan vi både styrke byliv, sikkerhed og klimaindsatsen på én gang. Målet er at skabe levende, grønne bymidter uden at begrænse mobiliteten unødigt.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Fortætning kan udnytte eksisterende infrastruktur, men det vigtigste er at sikre et varieret boligudbud, så alle får mulighed for at bo i kommunen. Vi skal især prioritere almene boliger og studieboliger, så både familier, unge og studerende kan finde egnede boliger. Hvert byggeprojekt bør derfor vurderes individuelt med blik for, hvordan det styrker mangfoldigheden i boligtilbuddene, samtidig med at byens liv og natur beskyttes.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Vi står midt i en klimakrise, og derfor skal kommunen tage ansvar for den grønne omstilling. Det betyder, at vi skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller – også selvom det nogle steder vil være tættere på beboelse end i dag. Ved at planlægge klogt og inddrage borgerne kan vi finde løsninger, hvor både natur, lokalsamfund og klimaet vinder. Grøn energi er ikke kun en nødvendighed, men en investering i vores fælles fremtid, og Svendborg skal gå forrest i omstillingen.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO₂-aftryk, fordi vi har et ansvar for klimaet og fremtidige generationer. Selv hvis det gør projekterne dyrere, er det en investering i bæredygtighed og miljøet. Grønne byggerier reducerer energi- og vedligeholdelsesomkostninger på sigt og sender et klart signal om, at Svendborg prioriterer klimavenlige løsninger frem for kortsigtet økonomi.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Vækst er vigtig, men den må ikke ske på bekostning af børns trivsel, skoler og daginstitutioner eller livskvaliteten i kommunen. Politikerne skal skabe balance, så udvikling går hånd i hånd med bæredygtighed, trafiksikkerhed og gode vilkår for børn og familier. Det handler om at planlægge vækst, så både by og yderområder kan trives, uden at vi ofrer fællesskab, miljø eller tryghed for kortsigtede gevinster.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Grønne områder er ikke et luksusgode – de er selve fundamentet for et sundt, bæredygtigt og levende lokalsamfund. Når vi beskytter naturen, investerer vi i ren luft, biodiversitet, klima og trivsel for både mennesker og dyr. I en tid med stigende pres på arealerne skal vi insistere på, at udvikling ikke må ske på naturens bekostning. Nye boliger og erhverv skal tænkes sammen med grønne løsninger, ikke i stedet for dem. Vi kan sagtens skabe vækst og udvikling uden at ødelægge de grønne oaser, der giver os livskvalitet og identitet som kommune. Naturen skal ikke stå i vejen for udvikling – den skal være omdrejningspunktet for den. Det er den slags visionær planlægning, der gør en kommune som Svendborg til et forbillede i den grønne omstilling.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Politikerne i Svendborg lytter generelt til borgerne, men vi skal blive meget bedre – især til at inddrage unge i beslutningsprocesserne. De unge skal have en reel stemme, når vi planlægger fremtidens kommune, for det er dem, der skal leve længst med konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer i dag. Borgerinddragelse skal ikke bare være en formalitet, men en levende dialog, hvor både erfaring og nytænkning får plads. Når vi lytter til unge, får vi frisk energi, nye idéer og løsninger, der rækker langt ud over valgperioden.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Kommunen skal tage ansvar i globale spørgsmål og handle ud fra værdier om retfærdighed og menneskerettigheder. Vi må aldrig være i tvivl om, at vi står på konventioner og internationale loves side – og side om side med mennesker, der bliver undertrykt. Det kan fx betyde, at kommunen boykotter varer fra lande, hvor menneskerettigheder krænkes. Gennem aktive valg sender kommunen et klart signal om solidaritet, retfærdighed og etik, samtidig med at vi inspirerer borgere og andre institutioner til at prioritere ansvarlige handlinger.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Det lokale kunst- og kulturliv skaber identitet, fællesskab og liv i hele kommunen. Kommunen har et ansvar for at understøtte kunstnere, teatre, musik- og kulturarrangementer økonomisk, så de kan udvikle sig og tilbyde oplevelser til alle borgere. Investering i kultur er investering i et levende lokalsamfund, hvor kreativitet, læring og fællesskab går hånd i hånd – og hvor Svendborg kan blive et sted, folk både bor og besøger med glæde.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Jonas Hulgaard Ammundsen uddyber:
Flygtninge og indvandrere er en vigtig ressource for lokalsamfundet, fordi de bidrager med nye perspektiver, erfaringer og kompetencer. Mangfoldighed styrker fællesskabet, kreativiteten og kulturlivet, og gør lokalsamfundet mere åbent og inkluderende. Med støtte til sprog, uddannelse og jobmuligheder kan alle deltage aktivt, og vi får et samfund, hvor forskellighed ses som en styrke frem for et problem. Diversitet gør lokalsamfundet rigere og mere dynamisk, både socialt og økonomisk.