Er du enig med Kamila Holt?

Del kandidaten

Kamila Holt

Sygeplejefaglig Projektleder

Moderaterne

Derfor stiller jeg op til valget

1. Vores forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering skal bygge på evidens, og sygeplejersker skal være fanebærere for at omsætte den viden til praksis. Der produceres masser af relevant forskning, men jeg vil kæmpe for, at den også kommer borgerne til gavn – også dig og mig. 2. Jeg vil kæmpe for, at der er mindre bureaukrati i vores sundhedsvæsen. 3. At vi i arbejde med sundhed tæt på borgeren har fokus på at fastholde af personalet. 3. Jeg vil kæmpe for, at sætter fokus på demensområdet og at det bliver tænkt ud fra et forebyggende perspektiv. Det kræver, at vi tilbyder pleje og støtte, der bygger på evidens – og at vi favner hele familien i vores indsats, ikke kun den enkelte borger.

Erhvervskarriere

2021-nu · Sygeplejefaglig projektleder · SANO Skælskør

2020-2021 · Afdelingsleder i Myndighedsafdeling · Faaborg-Midtfyn Kommune

2015-2020 · Lektor Institut for Sygeplejerske og Ernæringsuddannelser, Det Sundhedsfaglige Fakultet · Københavns Professionshøjskole S/I

2011-2014 · Forskningsenhed ved, Klinisk Institut SDU, Gynækologisk Obstetrisk‐ afdeling, OUH. · Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

2009-2011 · Projektleder Obstetrisk og Gynækologisk afdeling D, OUH, Odense.

2008-2009 · Afdelingssygeplejerske Gastroenterologisk afdeling S1, OUH,

Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?

Kamila Holt uddyber:

En fusion kan gøre det lettere at ensrette service-samme takststruktur. Større reservekapacitet kan fordeles mere fleksibelt i hele regionen.

Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?

Kamila Holt uddyber:

Det er helt rimeligt, at lægerne får bedre tid til patienter med flere kroniske sygdomme. Multisyge patienter har ofte komplekse behov, som kræver grundigere samtaler og tæt opfølgning. Samtidig bør alle borgere have mulighed for at se en læge inden for en rimelig tid.

Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?

Kamila Holt uddyber:

Jeg mener, at vi i langt højere grad skal triagere henvendelser til lægevagten, så vi hurtigt kan vurdere, hvilke konsultationer der kan klares digitalt. Mange akutte problemstillinger kan løses gennem videokonsultation eller telefonisk kontakt, hvis patienterne får den rette vejledning. Vi skal i større grad guide borgerne i akutte situationer og udnytte de teknologiske muligheder, der kan frigive tid til de patienter, som reelt har behov for fysisk behandling.

Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?

Kamila Holt uddyber:

Jeg mener, at vi skal udrulle den model, der allerede er aftalt i samarbejde mellem PLO i lyset af sundhedsreformen, og se om den virker efter hensigten. Når vi har set resultaterne, kan vi vurdere, om der er behov for at supplere med regionsdrevne klinikker i de områder, hvor det fortsat er vanskeligt at sikre lægedækning hvor behovet reelt er størst.

Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.

Kamila Holt uddyber:

Patientsikkerhed skal altid være vores højeste prioritet. Samtidig har vi behov for specialister, og her kan vi med fordel drage nytte af udenlandske læger, der midlertidigt kan bidrage med deres kompetencer i det danske sundhedsvæsen. Det kan være en vigtig del af løsningen på de nuværende rekrutteringsudfordringer. Samtidig skal vi være forberedte på at skabe job og gode rammer for de mange nye læger, der uddannes i Danmark, som følge af det øgede optag på lægeuddannelserne.

Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?

Kamila Holt uddyber:

Der mangler objektive data, som viser, at centralisering eller samling fører til markant bedre rekruttering eller lavere ventetider. Dog giver det bedre faglig miljø, tættere opfølgning, mere specialisering og mulighed for at reagere tidligere på forværringer.

Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?

Kamila Holt uddyber:

Jeg vil gerne pege på nogle områder, hvor Region Syddanmark kunne have haft større fokus. Det gælder blandt andet: 1. byggeriet af supersygehusene og behovet for en grundig evaluering af, hvordan vi styrer sådanne projekter. 2. Se kritisk på, hvordan rekrutteringsproblemer blandt sundhedspersonalet håndteres. 3. Hvordan får vi løftet psykiatrien – især udredningsindsatsen. 4. Evaluere samarbejdet i kommunale klynger, kommunerne, regionen og almen praksis. 5. Mere fokus på de kendte udfordringer med digitalisering og informationsdeling på tværs af sektorer.

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Kamila Holt uddyber:

Vi kan ikke have en ambulance stående i hver eneste landsby, men vi skal have et akutberedskab, der kan handle hurtigt. Lokale akutte teams kan gøre en afgørende forskel ved at iværksætte livreddende behandlinger under vejledning fra højtspecialiserede akutteams, indtil ambulancen når frem. Det handler om at skabe tryghed og øge overlevelseschancerne – også i de områder, der ligger længst fra hospitalerne.

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Kamila Holt uddyber:

Gebyrer skaber ulighed i sundhed – det er det forkerte greb.

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Kamila Holt uddyber:

Det handler ikke om enten–eller, men om både–og. Vi skal bruge digitalisering til at give de lokale sundhedscentre adgang til højt specialiseret viden fra regionssygehusene. På den måde kan de lokale sundhedsfaglige medarbejdere fungere som forlænget arm for specialisterne og levere kvalificeret behandling tæt på borgerne — med løbende supervision og faglig støtte.

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Kamila Holt uddyber:

Vi skal organisere ressourcerne mere hensigtsmæssigt – fx inddragelse af borgere, træning og nye samarbejdsformer mellem lokalsamfund og det professionelle beredskab. Når specialiserede behandlinger samles i store centre, er det endnu vigtigere, at den præhospitale indsats — de første timer — fungerer optimalt for borgere i yderområder.

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Kamila Holt uddyber:

I landsbyområder kan vi tænke i nye løsninger som knudepunkter, hvor det bliver nemt at parkere bilen eller cyklen og skifte til offentlig transport. Det kan gøre det lettere at komme ind til byen uden at skulle lede efter parkering, og samtidig sikrer vi en mere effektiv kollektiv trafik, fordi vi undgår busruter med meget få passagerer. Det handler om at gøre det nemt at vælge den smarte løsning – også uden for de store byer.

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Kamila Holt uddyber:

Fysiske og psykiske sygdomme skal ligestilles. Derfor, skal 10-årsplan for psykiatrien sikre et markant løft, så ventetider nedbringes, og flere får hjælp, inden tilstanden forværres.

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Kamila Holt uddyber:

Vi har på nuværende tidspunkt alt for mange kommuner af forskellige størrelse til, at vi kan lege med tanken om at udvide deres ansvarsområder.

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Kamila Holt uddyber:

Brugen af private hospitaler kan være en midlertidig løsning til at nedbringe ventelister. Særligt i forbindelse med udredning af livstruende sygdomme er det vigtigt, at vi handler hurtigt.

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Kamila Holt uddyber:

Vi har brug for en tydeligere prioritering af forebyggelse i forhold til udvikling af de kroniske sygdomme. Det handler om at skabe en bedre balance mellem behovet for behandling og rehabilitering fremadrettet. Hvis vi investerer mere i forebyggelse og tidlig indsats, kan vi både styrke livskvaliteten for den enkelte og reducere presset på sundhedsvæsenet.

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Kamila Holt uddyber:

Det handler i høj grad om en tillidsfuld udredning og hjælp til unge, så problemerne ikke udvikler eller eskalerer. Det handler også om løbende at forholde sig til udviklingen i diagnostik – og om, hvordan vi forebygger og handler tidligt.

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Kamila Holt uddyber:

Yderligere tillæg skaber sjældent flere ressourcer til at løse opgaverne – de presser derimod det eksisterende personale endnu mere og øger flugt af personale. Tillæg for at blive ansat på pressede afdelinger kan forværre arbejdsmiljøet yderligere. Vi skal i stedet se på, hvorfor afdelingerne er pressede.

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Kamila Holt uddyber:

Der er allerede i dag en stigende udbredelse af teknologiske løsninger, hvor man anvender tale-til-tekst-systemer i sundhedsvæsenet. Nu skal vi også have fokus på, at dokumentationen begrænses til det mest nødvendige, så tiden bruges der, hvor den gør størst forskel – nemlig på behandling og rehabilitering. Samtidig skal teknologien understøtte det tværfaglige samarbejde, så flere fagligheder kan arbejde sammen om patientens forløb på en enkel og effektiv måde.

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Kamila Holt uddyber:

Almenklinikker kan være et nødvendigt supplement i områder, hvor der mangler praktiserende læger. Privat praksis er en central del af sundhedsvæsenet, og skal ikke undergraves. Det handler om balanceret konkurrence, hvor patientens adgang til behandling er i centrum.

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Kamila Holt uddyber:

Vi har brug for langt mere opmærksomhed omkring kronikerområdet og den store indsats, der allerede bliver gjort her. Mange sygdomme i dag har lange forløb – også kræft – fordi behandlingen er blevet så effektiv, at flere lever længere med deres sygdom. Det kræver, at vi tænker sundhedsvæsenet mere helhedsorienteret – ikke kun omkring akut behandling, men også omkring livet med sygdom.

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Kamila Holt uddyber:

Vi skal skabe balance mellem lægedækning, behandling, forebyggelse og rehabilitering, så sundheden rykker tættere på borgeren. Det handler om en balanceret tilgang, der giver det bedst mulige udbytte for borgeren.

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Kamila Holt uddyber:

Jeg mener, at gebyrpolitikken rammer skævt. Den rammer især de borgere med svage sundhedskompetencer — dem, der i forvejen har svært ved at forstå anbefalinger, overholde aftaler og finde vej i sundhedssystemet. Det er ikke den rigtige vej til mere sundhed for de patienter. I stedet bør vi blive nysgerrige, når en patient udebliver fra en konsultation: Hvad er årsagen, og hvordan kan vi nå dem på en anden måde? Vi skal hjælpe – ikke straffe – dem, der har allermest brug for vores støtte.