Politik kan ikke reduceres til fem svarmuligheder – den kræver, at vi ser nuancerne, lytter til hinanden og finder balancerede veje frem. Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg vil være med til at skabe en kommune, hvor alle kan trives, uanset hvor i livet du er– og hvor der er plads til både fællesskab, udvikling og initiativ. Som selvstændig, sygeplejerske, mor og aktuelt vikar i en børnehave ved jeg, hvor vigtigt det er, at hverdagen hænger sammen – for både børn, familier og ældre. Jeg har oplevet systemet indefra og ved, hvor afgørende det er, at beslutninger tages med blik for mennesker frem for regler. Jeg vil arbejde for stærke børne-, skole- og ungetilbud, for levende lokalsamfund i hele kommunen og for realistiske beslutninger, hvor borgeren altid er i centrum. Jeg stiller op for Venstre, fordi jeg tror på dialog, ansvar og løsninger, der virker i virkeligheden.