Fordi jeg vil sørge for, at velfærdsstaten dækker hele Danmark. Og at der bliver flyttet til videregående uddannelser og virksomheder samt arbejdspladser til provinsen og landdistrikterne. Virksomheder og uddannelser skal placeres, så alle dele af Danmark får gavn af arbejdspladserne og den vækst, der følger med, og ikke kun København, hvor de fleste virksomheder er placeret. Jeg er overbevist om, at vi fra Folketingets side er nødt til at stille krav til virksomhederne om, at de skal placeres decentralt i alle dele af landet, så det ikke alene er hovedstaden, der blomstrer. Muligheden er der – vi skal blot op af sofaen og tage ansvar.