Gå til indhold
Del kandidaten
Karina Aamann
Jordemoder
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er født og opvokset i Horsens Kommune. Kender således vores kommune gennem mange år. Brænder for, at vores kommune bliver én af de bedste at bo i. Trivsel og mental sundhed er vigtig og det kræver en bæredygtig omstilling indenfor mange områder. Vores erhvervsliv skal have gode vilkår og vores politiske strategier skal følge med de visioner vores borgere har for vores kommune. Som borger i kommunen skal vi føle os stolte over både at kunne sikre bæredygtig velfærd, skabe deltagelsesmuligheder for ALLE samt være innovative på at kunne tiltrække nye muligheder og medarbejdere til vores kommune. Vi skal være en mangfoldig uddannelsesby, hvor vores kommende generationer har lyst til både at uddanne sig og senere slå sig ned. Vi skal passe på den flotte natur vi har og udnytte at vi har én af landets flotteste fjorde. Have rejst en statue af Vitus Bering ude på en lille fjordø, så vi minder os selv om, at livet er et eventyr og at det eventyr starter i Horsens Kommune

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Horsens Kommune
2021-2025 · Udvalgsmedlem i Børn-og dagtilbuds udvalget
2021-2025 · Udvalgsmedlem af klimaudvalget
2021-2025 · Udvalgsmedlem i Ældreudvalget
Tillidsposter
1999-2010 · Tillidsmand · Jordemoderforeningen
Erhvervskarriere
1999-2021 · Jordemoder · Regionshospitalet Horsens
Uddannelse
1996-1999 · Bachelor · Jordemodervidenskab · Ålborg
1
Det skal være gratis at køre med bybus i Horsens.
Karina Aamann uddyber:
Vil gerne flytte noget af vores trafikale pres. At bruge vores kollektive trafik mere, kan være én af løsningerne. Det vil også have en social retfærdighed med sig, da det ofte er vores borgere, der måske har de lavere indkomster, der oftere benytter sig af den offentlige transport. I Horsens Kommune arbejder vi meget med bæredygtighed indenfor mobilitet. Således har vi både FlexTrafik og Nabo-go ordninger til at supplere den mere klassiske busdrift. Den udvikling skal vi fortsætte. Vi skal ikke have tomme busser der kører rundt, men mange flere smarte muligheder for at både børn, unge og ældre kan transportere sig sikkert rundt. Gør vi det gratis for alle, er det meget nemmere at administrere. Kan vi ikke blive enige om at det skal være gratis for alle, skal vi prioriterer børn, unge og ældre.
2
Der skal etableres en omfartsvej nord om Horsens.
Karina Aamann uddyber:
Det skal undersøges grundigt. Der er mange hensyn : natur, beboere og økonomi. Vores trafikplan i kommunen er udfordret og vi skal forsøge at skabe bedre flow i byen. Men asfalt skaber ofte også flere biler og har stort aftryk på naturen. En omfartsvej er aldrig et Quick fix og en stor beslutning. Det kræver store overvejelser politisk og skal foregå med høj inddragelse af vores borgere. Således kan en omfartsvej være en del af løsningen, men det er vigtigt at alle perspektiver inddrages. Virksomheder og beboere har ikke nødvendigvis samme holdning i en sådan sag og det er et vigtigt opmærksomhedspunkt. Trafikken omkring Horsens er presset, og en nordlig omfartsvej vil aflaste byen og skabe bedre fremkommelighed for både erhverv og pendlere. Det kan yderligere bidrage til at styrke sammenhængskraften i vores kommune.
3
Der skal etableres en ny, stor hal ved Forum Horsens.
Karina Aamann uddyber:
Hvis der skal etableres en stor ny hal i kommunen, skal det være udenfor midtbyen, så der er let adgang til E45. Hallen skal være et bæredygtigt projekt, så der fx kan ansøges om EU midler. Og det er vigtigt at det ikke kun er store koncerter, men også fx konferencer, der kan tiltrække gode kræfter til at sætte turbo på den grønne omstilling og bæredygtig turisme. Vi skal udvikle området omkring Forum Horsens. Udelukker ikke at det kræver noget tilbygning. At bygge en stor hal 3 i midtbyen, vil skabe mere pres på en i forvejen presset bytrafik. Vil således gerne kigge på mulighederne for en “grøn” arena/hal udenfor byen, såfremt den er fuldt finansieret af private midler. Vi har brug for at bruge kommunens midler til alle vores mindre haller i byen og oplandet. Mange idrætsanlæg trænger til opdatering.
4
Der skal anlægges flere kommunale parkeringspladser i Horsens midtby
Karina Aamann uddyber:
Jeg synes man skal inspireres af andre byer som fx Amsterdam, hvor man parkerer lidt udenfor byen og så kan transportere sig på alternativ vis ind i bymidten. Det er dog også vigtigt, at man støtter butiks og kulturinstitutionerne ved at gøre det lettere at parkere gratis i 2 timers zoner. Så derfor kræver det en høj opmærksomhed på at vi har gode muligheder og balancer i vores bymidte. Det skal ikke være det mest stressende at parkere, når man gerne vil en tur ind til byen. Men vi må meget gerne tænke langt mere kreativt i fremtiden.
5
Ældre på plejehjem skal have ret til et gratis bad om dagen.
Karina Aamann uddyber:
Vi har netop indført helhedspleje i Horsens Kommune. Det er vigtigt, at de ældre selv har flere muligheder for at tilvælge den pleje der er vigtig for dem. For nogle vil det være et dagligt bad, for andre vil det være rengøring. Det vigtigste er, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
6
Horsens Kommune skal bruge færre kommunale kroner på at støtte kulturlivet
Karina Aamann uddyber:
Vi bruger pt KULTUR som metode og egentlig synes jeg der er mange gode tiltag. Dog synes jeg ikke man behøver at have kultur 365 dage om året. Borgerne skal også have RO til selv at finde på de tilbud de har lyst til at deltage i . Fx kunne Middelalderfestivalen være hvert andet år, så man kunne nytænke omkring andre festivaler eller projekter. Her er borgerinddragelsen igen vigtig. Kulturlivet må også gerne opstå nedefra, så byens ildsjæle motiveres og så de private aktører også får bedre og mere lige muligheder for at tilbyde sig. Og så skal vi huske på at støtte de lokale idrætsforeninger og idrætsanlæg - da bevægelse og samvær gennem idræt er både forebyggende og sundhedsfremmende.
7
Det skal være muligt at få en deltidsplads i Horsens Kommunes daginstitutioner.
Karina Aamann uddyber:
Pengene skal altid følge vores borgere. Familier skal selv kunne vælge, hvad der passer bedst. Deltidspladser skal være en mulighed og der skal laves fleksible modeller, der kan håndteres af de enkelte daginstitutioner. Ligeledes skal der også være gode takster for hjemmepasning . Samt gode rammer for private pasningsordninger. Fremtidens familier og enlige forsørgere har brug for fleksibilitet. 40 % af vores arbejdsstyrke arbejder med skiftende arbejdstider. Bliver du enlig mor/far med aften og natarbejde er du særdeles udfordret. Derfor bliver vi nød til at kigge på flere muligheder for pasning i fremtiden.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Karina Aamann uddyber:
Vi skal kunne lede vores kommune indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Derfor må velfærd og service altid prioriteres. Det handler om dygtig og kompetent ledelse, samt god planlægning. Som danskere betaler vi 50 % af vores løn i skatter og afgifter. Det må kunne lade sig gøre at lave god og tilfredsstillende service. Dog ser jeg gerne en bedre balance mellem den private og offentlige velfærd.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Karina Aamann uddyber:
Vi har store ambitioner for vores kommune og derfor er det vigtigste at vores fælles midler forvaltes ansvarligt. Vi er en af de mest veldrevne kommuner og det skal vi helst blive ved med at være. Derfor er det også vigtigt med den gode balance mellem private og offentlige tilbud. Da den ofte giver borgerne de bedste tilbud, muligheder og kvalitet. Udvikling af vores by er vigtigt, men det er også vigtigt at vi forsøger at holde skatten i RO.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Karina Aamann uddyber:
Hvis vi fx skal tiltrække flere fra det private arbejdsmarked, vil det være godt at sikre pension af de timer der bruges. Til gengæld synes jeg også det er godt, at det ikke er lønnen, men noget helt andet, der driver motivationen omkring lokalpolitik. Vi har alt for mange levebrødspolitikere.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Karina Aamann uddyber:
Vi skal hjælpe både de udfordrede børn, men det skal ikke gå ud over det almene område. Det gør det i dag, og derfor har vi lavet deltagelsesmuligheder for alle, som skal være én af løsningerne på en bedre balance mellem det specialiserede og det almene område. Vi skal dog fortsat være opmærksomme på de børn der kræver vores specialtilbud. Men der er en mellemgruppe som vi håber, vi ved at tilfører ressourcer, kan beholde i det almene. En model som i Lillehammer, men tilpasset vores lokale forhold.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Karina Aamann uddyber:
Der er lavet dugfriske undersøgelser på, at vi mangler pædagogisk personale omkring vores børn. Og da flere børn i disse år mistrives, er dette et vigtigt område, at tilfører ressourcer. Vi har alle brug for at have en fornemmelse af, at vores børn passes bedst muligt samt at det personale der passer dem har de rette kompetencer og et godt arbejdsmiljø.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Karina Aamann uddyber:
Et loft på Max 24 elever og gerne helt ned på 20 elever. Alt for mange trives ikke i den folkeskole vi har indrettet, og da vi i forvejen bruger mange penge på vores folkeskole, er det vigtigt at vi løbende bliver kloge på, hvad der kan øge trivslen. Det kan antallet i vores klasser. Derfor skal det prioriteres.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Karina Aamann uddyber:
Det er vigtigt at velfærdsteknologien bruges med måde. Den værdige og personlige ældrepleje skal altid sikres. Og her er det igen vigtigt med ældreråd og bestyrelser, som melder tilbage til os politikere. Teknologi og varme hænder/omsorg, skal gå hånd i hånd.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Karina Aamann uddyber:
Mere konkurrence giver altid en højere kvalitet. Det skal vi hilse velkommen. Pengene skal følge vores borgere, så de selv kan vælge det tilbud, der passer bedst til dem. Det kaldes i den nye ældrereform helhedspleje.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Karina Aamann uddyber:
Det skal helst være borgerens beslutning mht velfærdsteknologi. I enkelte tilfælde kan det dog af andre årsager være vigtigt, at det er hjemmeplejen der også må vurdere behovet. Det er ikke alle vores borgere der selv har god dømmekraft.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Karina Aamann uddyber:
Der skal satses på både forebyggelse og genoptræning. Forebyggelse og sundhedsfremme indsatser vil give mindre behov for genoptræning på den lange bane.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Karina Aamann uddyber:
En fredeligere bymidte vil tiltrække et andet slags liv og give rigtig meget mental sundhed. Det vil også gøre det langt mere sikkert for vores børn og unge, at transportere sig til og fra byskolerne. Men det skal igen være med de rette balancer, således at vores handelsdrivende også føler sig inddraget og lyttet til. Et godt samarbejde mellem City Horsens og de politiske udvalg er vigtigt.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Karina Aamann uddyber:
Det er vigtigt at omdanne nedslidte boligområder og uhensigtsmæssige industriområder i byerne til boliger med plads til flere. Hvis vi skal leve mere bæredygtigt i fremtiden kræver det at vi indretter os i mindre boliger og bygger i højden. Selvfølgelig med respekt for det arkitektoniske og de gode bybalancer. En stadsarkitekt er vigtig i den henseende. Det er dog også vigtigt at vi har mulighed for at udlægge nye områder til erhverv eller byggegrunde.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Karina Aamann uddyber:
Solceller skal på tagene og vi skal samarbejde med vores nabokommuner omkring gode havvindmølleparker. Drømmer dog lidt om en folkeejet vindmølle som den de har i Thy, hvor borgerne har aktier i møllen. Det giver lokal opmærksomhed og motivation for den grønne omstilling. Vi kan godt finde områder, hvor der er plads til både VE og vores borgere. Men vi har besluttet at det altid skal ske med godkendelse fra vores borgere.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Karina Aamann uddyber:
Byggeri skal hele tiden ske med de gode balancer for øje. Vi skal bygge mere bæredygtigt i fremtiden, og være opmærksomme på de nye muligheder der byder sig.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Karina Aamann uddyber:
Vi skal fokuserer på en balanceret og bæredygtig vækst. Vækst er vigtig, men må aldrig ske for vækstens skyld. Vi skal tiltrække borgere og virksomheder, der kan bidrage positivt til vores kommune. Vi kalder det vækst med OMTANKE.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Karina Aamann uddyber:
Det er vigtigt med de gode balancer. Grønne oaser og åndehuller skal prioriteres meget højt, da det giver langt bedre trivsel. Det skal være muligt at kunne gå en tur i en grøn park eller et grønt bymiljø. Og det skal være muligt at værne godt om vores fredede områder. Man kan næsten ikke få for meget grønt i en by, men der skal også være plads til flot nybyggeri og renovation af vores allerede eksisterende boligmasse.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Karina Aamann uddyber:
Jeg synes godt vi kan blive endnu bedre til at lytte til borgerne. Det må dog ikke gøre vores beslutningsprocesser alt for langsomme og bøvlede. Vi må også have tillid til at de valgte lokalpolitikere kan træffe sunde og gode valg for de borgere de repræsenterer.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Karina Aamann uddyber:
Kommunen skal slet ikke blande sig i storpolitiske spørgsmål.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Karina Aamann uddyber:
Kultur som metode er et super godt tiltag. Men vi skal også lade lokale ildsjæle og selvejende institutioner få plads. De kommunale tilskud må helst ikke blive konkurrence forvridende. Derfor skal den kommunale støtte gives bredt. Og også tilgodese private initiativer.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Karina Aamann uddyber:
Vi skal støtte integrationen, så vi får udnyttet alle de ressourcer der er i en kulturel og social mangfoldighed. Det skylder vi alle de borgere der bor i vores kommune. Og så skal vi være gode til at få vores borgere i beskæftigelse, da det er den absolut bedste måde at integrere på. En mangfoldig kultur kan bidrage til vækst såfremt vi er opmærksomme på, at der arbejdes på en værdig og god integration.