Gå til indhold
Del kandidaten
Karina Hjorth
Selvstændig
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Fordi jeg ønsker at gøre en forskel for lokalområdet og særligt dem, der ikke selv har kræfter/ressourcer til at kæmpe for deres rettigheder - det gælder både mennesker, dyr og naturen. Jeg mener, der er brug for nye kræfter i byrådet, nye tanker, nye måder at se tingene på og ikke mindst mere samarbejde på tværs af politiske skel, både mellem små og store partier. Derudover repræsenterer jeg 2 minoritetsgrupper i det folkevalgte demokrati, nemlig kvinder og personer med handicap. Vi har brug for begge dele, mere diversitet i byrådet.

Politisk karriere
2024-2025 · Byrådsmedlem · Randers Kommune
2018-nu · Folketingskandidat · Østjyllands Storkreds
2017-nu · Byrådskandidat
Tillidsposter
2018-nu · Medlem af Handicaprådet · Randers Kommunes Handicapråd
2015-nu · Bestyrelsesmedlem · Venligboerne Randers
2022-nu · Formand for Handicaprådet Randers
Erhvervskarriere
2000-nu · Selvstændig
Uddannelse
2000-2002 · Erhvervsuddannelse · Multimediedesigner
1
Der skal ansættes mere personale i daginstitutionerne.
2
Kommunen bør fremme etablering af mere vedvarende energi.
3
Kommunen bør indføre to lærere/pædagoger i timerne i 0.–3. klasse for at styrke læringsmiljøet.
4
Ældre, der modtager hjemmehjælp, skal have ret til rengøring hver uge.
5
Kommunen bør satse på at udbygge og forbedre cykelstierne.
6
Kommunen skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne og landsbyerne.
Karina Hjorth uddyber:
Man skal ikke rive ned bare for at rive ned, men der er heller ingen grund til at bibeholde faldefærdige bygninger, som ikke kan istandsættes eller på anden vis gøres brugbare.
7
Kommunen skal indføre mere vegetarmad i de kommunale institutioner, plejehjem, bosteder og lignende.
Karina Hjorth uddyber:
Som udgangspunkt mener jeg, at institutioner m.fl. selv skal bestemme, hvad de serverer, men det må gerne være sundt og nærende, og det er vegetarmad. Samtidig er det godt for klimaet, hvis der generelt skæres ned på vores forbrug af kød.
8
Kommunen skal aktivt søge at få etableret flere seniorboliger og seniorbofællesskaber.
9
Etableringen af Klimabroen skal ske hurtigst muligt.
Karina Hjorth uddyber:
Tværtimod! Vi har i Randers kommune akut brug for penge på andre områder, så klimabroen må vente. Man kan godt lave en del af klimasikringen uden at bygge broen, og det skal vi selvfølgelig gøre, men vi har i forvejen slet ikke sparet penge nok op til at bygge broen senest i 2030, så det er bedre at udskyde og i stedet afsætte pengene til steder, der akut mangler. Det gælder f.eks. beredskabet og renovering af kommunens allerede eksisterende bygninger.
10
Kommunen bør give mulighed for, at boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i Randers centrum.
Karina Hjorth uddyber:
Der er i forvejen mange boliger i Randers, der står tomme, og det er bedre at renovere dem end at bygge nyt.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Karina Hjorth uddyber:
Det må aldrig være et økonomisk incitament, der får folk til at stille sig til rådighed for demokratiet. Det skal være, fordi man ærligt mener, at man kan og vil gøre en forskel for samfundet, eller fordi man kan se, at der er brug for ændringer.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Karina Hjorth uddyber:
Børn med særlige behov har holdt for i flere år, og der er også i år lagt op til besparelser på området, men det betyder ikke, at almenskolen skal spare. De to områder bør splittes op og fungere økonomisk uafhængigt af hinanden.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Karina Hjorth uddyber:
Teknologi er fint til en vis grænse, men de varme hænder og den personlige kontakt er at foretrække til hver en tid, både fordi det betyder langt højere livskvalitet, men det gør det også lettere for personalet hurtigere at spotte, hvis en borger har et ukendt behov eller får brug for en anden form for hjælp.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Karina Hjorth uddyber:
Genoptræning er vigtig, hvis man vil sikre, at borgerne genopnår tabte færdigheder, der ellers kan betyde, at vedkommende f.eks. ikke kan genoptage sit arbejde eller får brug for langt mere hjælp/støtte i dagligdagen. Men forebyggelse er lige så vigtig, da det kan være medvirkende til, at folk slet ikke bliver syge, eller at genoptræningen hurtigere virker.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Karina Hjorth uddyber:
Det skal selvfølgelig være muligt for beboere i området at komme til og fra deres boliger, ligesom butikker skal kunne få leveret varer m.m. Ligeledes bør der være mulighed for undtagelser for eksempelvis handicapbiler eller den kollektive trafik.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Karina Hjorth uddyber:
Vi har brug for naturen omkring os, og skal der både leves op til den grønne trepart, sikres skovrejsning og rent drikkevand og være plads til vedvarende energi, nytter det ikke noget, at vi fortsætter med at bygge på større og større arealer.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Karina Hjorth uddyber:
I forhold til solceller kunne man starte med at gøre brug af tage på bygninger eller overdækning af p-pladser, som alligevel ikke kan bruges til andet. Desuden er det værd at kigge på den nyeste forskning, der viser, at lodrette solpaneler er næsten lige så effektive som de skrå. Dermed kan man f.eks. udnytte støjværn langs vejene til opsætning af solceller.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Karina Hjorth uddyber:
Generelt mener jeg, man skal begrænse nybyggeri, men det, der SKAL bygges, skal naturligvis have så lavt et CO2-aftryk som muligt.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Karina Hjorth uddyber:
Det har vi klare eksempler på, der ikke sker. På trods af advarsler og besked om, at loven ikke overholdes både ifm Nordic Waste og bostedsbyggeri på Neptunvej, er borgerne blevet overhørt. Nordic Waste ved vi alle, hvad det endte med, og byggeriet på Neptunvej står nu næsten færdigt, men er kendt ulovligt af Planklægenævnet. Det koster Randers kommune flere millioner, at der ikke bliver lyttet, når nogen råber vagt i gevær. Vi ser også tit, at selvom sager kommer i høring, resulterer høringssvarene sjældent i andre kommentarer end "høringssvaret medfører ingen ændringer".
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Karina Hjorth uddyber:
Det handler i høj grad om at inkludere og vise, at flygtninge og indvandrere er lige så meget værd som alle andre - og dermed også er vigtige "bidragsydere" (som det så fint kaldes) i lokalsamfundet.