Gå til indhold
Del kandidaten
Kasper Humle
Musikpædagogisk udviklingskonsulent
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for Radikale Venstre, fordi jeg tror på, at fremtidens Lemvig skal bygges på frihed, fællesskab og bæredygtig udvikling. Jeg vil arbejde for, at vores lokalsamfund tiltrækker nye borgere og arbejdskraft, så vi fastholder vækst og skaber liv i både by og landsby. Bosætning, kultur og uddannelse er centrale prioriteter for mig – vi skal have attraktive boligområder, stærke skoler og et levende kulturliv, der skaber lokal identitet og fællesskab. Jeg vil også arbejde for bæredygtig udvikling, grøn energi og investering i klima- og miljøløsninger, der styrker vores kommune uden at gå på kompromis med vores værdier og natur. Som politiker vil jeg lytte, samarbejde og finde smarte løsninger, der kombinerer tradition, innovation og inklusion. Stem på mig for en kommune, hvor mennesker og fællesskaber trives – både i dag og i fremtiden.

Tillidsposter
2024-nu · Forperson · Lemvig Kulturelt Samråd
2023-nu · Bestyrrelsen · Nørre Nissum Borgerforening
Erhvervskarriere
2014-nu · Musikpædagogisk udviklingskonsulent · Holstebro Musikskole
Uddannelse
2024 · Master i musikpædagogisk udvikling · Rytmisk Musikkonservatorium
1
Kommunen bør investere endnu mere i turismen
Kasper Humle uddyber:
Det er vigtigt at tiltrække besøgende og nye borgere, samtidig med at vi værner om kultur, natur og et bæredygtigt lokalsamfund året rundt.
2
Det er nødvendigt at samle eleverne på færre skoler, når antallet af børn falder
Kasper Humle uddyber:
At lukke skoler for at spare penge er kortsigtet og man “spare sig selv fattig”. Lokale skoler skaber nærhed, fællesskab og trivsel, og kommunen bør finde smartere løsninger.
3
Der er plads til mange flere solceller og vindmøller i Lemvig Kommune
Kasper Humle uddyber:
Flere anlæg til vedvarende energi bør kun opsættes, hvor der er lokal opbakning, lokal gevinst, hensyn til naturen og hvor det er bæredygtigt, så udviklingen sker ansvarligt til gavn for både borgere, miljø og natur.
4
Det er bedre at acceptere et faldende befolkningstal end at bruge store ressourcer på at bekæmpe udviklingen
Kasper Humle uddyber:
Jeg mener, vi skal investere bredt i bosætning, uddannelse og kultur, så hele kommunen kan udvikle sig i stedet for at acceptere tilbagegang.
5
Kommunen skal i højere grad satse på at tiltrække udenlandske borgere og arbejdskraft for at fastholde befolkningstallet
Kasper Humle uddyber:
Mangfoldighed og diversitet er en styrke, og vi har gode erfaringer med at integrere nye borgere, hvilket styrker både fællesskab og lokal udvikling.
6
Det er vigtigere at satse på attraktive boligområder i Lemvig end på at holde liv i små landsbyer
Kasper Humle uddyber:
Attraktive boligområder i Lemvig er vigtige, men vi skal også styrke de små landsbyer for at bevare sammenhængskraft, bosætning og understøtte udvikling i hele kommunen.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Kasper Humle uddyber:
Serviceniveauet er allerede højt, og jeg prioriterer smartere og mere effektive løsninger frem for højere skat.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Kasper Humle uddyber:
Lavere skat er ønskeligt, men det må ikke gå ud over service, udvikling og investeringer, der styrker lokalsamfundet.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Kasper Humle uddyber:
Engagement i lokalpolitik bør drives af ansvar og fællesskab, ikke økonomisk gevinst. Vederlaget bør være lige for alle, så muligheden for at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal fjernes.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Kasper Humle uddyber:
Elever med særlige behov skal så vidt muligt inkluderes i folkeskolens fællesskab, men der skal stadig være fleksible løsninger og specialtilbud, når det er nødvendigt. På den måde får alle børn den støtte, de har brug for, samtidig med at fællesskabet styrkes.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Kasper Humle uddyber:
Bemandingen er generelt tilstrækkelig, men kapaciteten bør løbende vurderes i forhold til børnetal og kvalitet i pasningen.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Kasper Humle uddyber:
Vi har allerede forholdsvis små klasser og mindre klasser kan gavne undervisningen, men besparelser på andre områder skal undgås; smartere løsninger kan skabe bedre læring uden at skære andre steder.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Kasper Humle uddyber:
Teknologi kan frigøre tid til opgaver, der kræver menneskelig omsorg, og bør supplere, ikke erstatte, varme hænder.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Kasper Humle uddyber:
Konkurrence kan skabe effektivitet, men kvalitet og sammenhæng i hjemmeplejen bør prioriteres højere end markedslogik alene.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Kasper Humle uddyber:
Teknologi kan frigøre tid til opgaver, som kræver menneskelig omsorg, og bidrager til effektiv hjemmepleje. Det kan være en nødvendighed.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Kasper Humle uddyber:
Genoptræning er vigtig, men ressourcerne skal fordeles balanceret, så alle sundhedsområder fungerer effektivt.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Kasper Humle uddyber:
Fredelige bymidter skaber trygge og attraktive byrum, men løsningerne skal afvejes, så de ikke begrænser tilgængelighed og handel.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Kasper Humle uddyber:
Fortætning har fordele, men nye områder kan også være nødvendige for vækst og bosætning; begge tilgange bør bruges.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Kasper Humle uddyber:
Grøn energi er vigtig, men placeringen skal ske med respekt for beboere, landskab og med lokal accept og gevinst.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Kasper Humle uddyber:
Bæredygtige byggerier er vigtige for klimaet og fremtidige generationer, selvom det kan øge de kortsigtede omkostninger.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Kasper Humle uddyber:
Vores institutioner har kapacitet, og vækst skaber muligheder for flere borgere og styrker udvikling af hele kommunen.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Kasper Humle uddyber:
Grønne områder giver kommunen autenticitet og trivsel, og det skal vi værne om. Erhvervs- og boligudvikling er også vigtig for vækst og bosætning men skal ske under hensyntagen til de grønne områder.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Kasper Humle uddyber:
Politikerne lytter, men borgernes input bliver ikke altid fuldt integreret i beslutningerne.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Kasper Humle uddyber:
Kommunen kan godt gå forrest som et godt eksempel i etiske og bæredygtige indkøb, uden at det bliver ren udenrigspolitik.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Kasper Humle uddyber:
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk, da det skaber lokal identitet, skaber fællesskab, tiltrækker borgere og besøgende og bidrager til et levende lokalsamfund, og kommunens bidrag er den bærende legoklods i kulturbudgetterne.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Kasper Humle uddyber:
Mangfoldighed, diversitet og nye borgere styrker kultur, arbejdsmarked og fællesskab - og bidrager som alle andre af kommunens borgere til udvikling.