Gå til indhold
Del kandidaten
Kasper Pagh
CNC - teknisk tegning, salg, produktion.
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er den eneste kandidat der både har arbejdet på fabrik og har haft Regnskab, Driftsøkonomi, samt Organisation. Fra mit virke som formand i Konservative, så har jeg indsigt i det kommunale arbejde. Og jeg må sige at det faktisk fungerer ganske godt i Horsens. Men der mangler simpelthen forståelse for regnskaber og driftsøkonomi, især hos politikerne - der af og til ikke forstår hvad konsekvenser deres beslutninger har. Jeg stemmer for alt med der omhandler jordvarme. Jeg stemmer imod alt hvad der handler om store vindmøller eller parker med solceller. FABLAB er noget jeg gerne vil have ind på bibliotekerne i både Horsens og Brædstrup - der er rigelig med plads, og diverse chips og sensorer kan sælges fra en automat. Der må jo godt være noget til dem der ikke gider lege med en bold. Horsens har en stolt tradition for produktion. Dét skal vi holde ved. Vi skal have en ingeniøruddannelse eller to til Horsens. Diplomingeniør i mekanik eller noget med elektro. Samt landmåler.

Politisk karriere
Valgkampskoordinator for KS Århus (Konservative Studenter)
Formand for Horsens Konservative
Tillidsposter
Ungdomstræner i SIF Cykleklub
UngSIG Koordinator i Mensa Danmark
Uddannelse
Truckfører
CNC-Tekniker
HDO
Markedsføringsøkonom
1
Det skal være gratis at køre med bybus i Horsens.
Kasper Pagh uddyber:
Forslaget er jo fint nok - især til de unge... Men når nu Soc. Dem og Venstre allerede har planlagt at hæve skatten for 2026, så kan jeg jo godt regne ud at skatten skal hæves endnu mere for at gøre bybusserne gratis - og jeg er altså for et SKATTESTOP.
2
Der skal etableres en omfartsvej nord om Horsens.
Kasper Pagh uddyber:
Jeg er lidt i tvivl om hvilken ruteføring vi her snakker om... Horsens har haft, og vil få, vokseværk. Og vi kan ikke lede alle bilerne ind igennem midtbyen, eller de små veje.
3
Der skal etableres en ny, stor hal ved Forum Horsens.
Kasper Pagh uddyber:
Der er ´need to have´ og der er ´nice to have´... Det vil være rart med en ny hal. Men vi har altså lige to andre der skal renoveres først.
4
Der skal anlægges flere kommunale parkeringspladser i Horsens midtby
Kasper Pagh uddyber:
Konservative mener at P-afgifter i Horsens bare er en ekstra skat (4 millioner kroner). Vi mangler parkeringspladser i Horsens...!! Og gerne med 2-6 timers gratis parkering. Vi er her jo for at hjælpe borgerne, ikke chikanere dem.
5
Ældre på plejehjem skal have ret til et gratis bad om dagen.
Kasper Pagh uddyber:
Jeg synes det er vigtigere at vi prioriterer de der er sengeliggende! Her er sår og toiletbesøg ikke noget der kan gåes på kompromis med... Selvfølgelig skal personlig hygiejne prioriteres. Men jeg kan ikke love et bad hver dag, til alle på plejehjem.
6
Horsens Kommune skal bruge færre kommunale kroner på at støtte kulturlivet
Kasper Pagh uddyber:
Der er bygninger, haller, havne, der forfalder. Imens bruges der bruges millioner på EM i badminton, for at støtte et par hoteller i byen. Biblioteket bruger mange penge på udlån af digitale skønlitterære bøger - som der bliver betalt afgift af hver gang der udlånes. Kan vi ikke begrænse udlån til 3 skønlitterære bøger om måneden? (Der er jo en masse podcast og lydbøger andre steder) Måske man kunne lave betalingsparkering til Midelalderfestivallen - ligesom der er ALLE ANDRE STEDER I BYEN. Eller omdanne hotelværelserne i FÆNGSLET til kontor/lager-pladser for små virksomheder. Kultur K var en fin tanke, der blev til et elendigt resultat. Luk det helt!
7
Det skal være muligt at få en deltidsplads i Horsens Kommunes daginstitutioner.
Kasper Pagh uddyber:
Jeg kan godt se argumentet for at der skal være mulighed for at få et mindre afslag, hvis man er mor på deltid, der kan hente børnene tidligt hver dag. Men jeg synes det er et skråplan at lave deciderede deltidspladser.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Kasper Pagh uddyber:
SKATTESTOP
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Kasper Pagh uddyber:
Det kan vi simpelthen ikke før 2030, da demografien presser os. Men vi vil gerne i Konservative. Dog ved alle med en økonomisk uddannelse, at skatter er lette at indføre, da adfærdsændingen har en forsinkelse, hvorimod en skattesænkning kræver finansiering indtil adfædsændringen/dynamiske effekter opvejer de tabte. Det er derfor skatten altid stiger, og aldrig falder!!
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Kasper Pagh uddyber:
Jeg synes faktisk at det ligger til den gode side allerede. Der skal ikke bruges flere penge på honorering. Der skal også indføres nogle begrænsninger for bestyrelsesarbejde, så kun de kompetente og uddannede kan komme til... (Der er jo en grund til at Horsens Havn har underskud!)
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Kasper Pagh uddyber:
STOP INKLUSIONEN
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Kasper Pagh uddyber:
Nogle steder er der for lidt ansatte. Jeg tror at man kan hente meget ved at lade Uni.-studerende fra Århus få mulighed for at tage en enkelt dagsvagt om ugen i vores børnehaver.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Kasper Pagh uddyber:
Det handler meget om at lærerne bruger det meste af deres tid på at rette elevernes fejl... Hvis vi kunne anvende løsninger som KhanAcademy, BBC´s offentlige tilgængelige øvelser til Engelsk undervisning, og så en hjælpelære (evt. en studerende) et par timer om ugen. Og så en ting der er lidt af en kæphest for mig... Vi skal adskille skrivning og stavning... Giv eleverne karakter for det de skriver - uden at rette deres stavning. Find nogle gamle tekster fra før retskrivningen blev indført, som de unge selv kan finde fejl i - evt. give point når de finder fejl. Det er fandme så deprimerende at skrive noget, bare for at få det tilbage med røde streger!!
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Kasper Pagh uddyber:
Det er en falsk modsætning i spørgsmålet. Vi skal begge dele!! Og vi skal have 10% færre DJØF´er ansatte i kommunens administration - hvor der er kommet 13% flere til på 3 år.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Kasper Pagh uddyber:
Maden i ældreplejen er en katastrofe...!! Jeg tror at mange private aktører godt kan være med i kampen om at lave mad til de ældre, samt levere den. Men de mere følsomme opgaver, som medicinering og hygiejne, bør nok være under direkte kommunal styring.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Kasper Pagh uddyber:
Som udgangspunkt nej. Men vi må også være åbne for at benytte de muligheder der er for moderne hjælpemidler. Som supplement kan en robotstøvsuger da nok godt gøre gavn nogle steder. Hvis man fjerner dørtrin, så kan robotstøvsugere jo gøre et fint stykke arbejde mange steder. Min nabo har sådan en fin robot, der slår hele hans græsplæne. Dét er da nogle gange en fin løsning.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Kasper Pagh uddyber:
Vrøvlespørgsmål...!! Konservative har netop fremlagt et forslag om MERE forebyggelse, for at vi ikke skærer benene af så mange (benskandalen), så der er færre til genoptræning. Tingene hænger jo altså sammen!
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Kasper Pagh uddyber:
Det kræver jo at trafikken kan komme udenom?! Jeg tror også det vil skade de små butikker, hvis man ikke kan parkerer tæt på dem.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Kasper Pagh uddyber:
Og der skal være plads til jordvarme i de nye udstykninger.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Kasper Pagh uddyber:
Ustabil strøm. Og kommunen ender med regningen, hvis selskaber som Obton går konkurs, og efterlader deres solceller på en mark. Har man en stald, langt udenfor byen, og gerne vil opsætte en lille GAIA vindmøller + et stort bilbatteri, for at give lys og varme til stalden. Jamen så er dét fint med mig.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Kasper Pagh uddyber:
Drop nu det fis med CO2... Vi skal passe på miljøet, ja. Vi skal lave jordvarme hvor vi kan, ja. Og der skal isoleres ordentligt i nye og renoverede bygninger, ja. Men alt det der ævl om CO2, drop det!
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Kasper Pagh uddyber:
Der mangler skole- og daginstitutionspladser i Lund, fordi Peter Sørensen manglede penge i kassen, og udstykkede byggegrunde uden et tilsvarende antal pladser i daginstitutioner og skoler. Det lover jeg ikke sker på min vagt...!!
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Kasper Pagh uddyber:
Det skulle gerne ligge i hver sin ende af kommunen...
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Kasper Pagh uddyber:
Vejen ved Lidl, og hele processen med høringerne om den nye ringvej har gjort at jeg ikke kan erklære mig enig. Jeg synes egentlig at kommunens ansatte prøver det bedste de kan. Og politikerne er ikke sene til at se en sag at kæmpe for. Men, der sker altså fejl - som at lede lastbiler ud på en stille villavej, eller dårlig kommunikation om en lydvold på 1 meter.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Kasper Pagh uddyber:
Medarbejderne i en kommune skal IKKE fører udenrigspolitik...!! Det er vil heller ikke rimeligt overfor medarbejderne.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Kasper Pagh uddyber:
Luk Kultur K...!! Men sportshaller, biblioteker og lidt museer er vigtige opgaver for kommunen.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Kasper Pagh uddyber:
Flygtninge fra Ukraine er en ressource. Indvandrere fra MENAPT-landene, de skal bare TAGE HJEM IGEN... Så det er jo to spørgsmål i et, der her skal svares på. Som det kan ses på min Facebook-profil, så er jeg glad for ukrainerne (vi har også primært fået de unge kvinder i Danmark, de der gerne vil arbejde og uddannelse). Hvorimod jeg jeg er enig med Michael Nedersøe, når det gælder MENAPT-landene.