1. Familien i centrum. Det skal være nemt og trygt at være børnefamilie i Kerteminde Kommune. Det betyder bedre pasningsmuligheder og mere fleksibilitet - så familierne selv kan vælge det, der passer bedst til deres hverdag. 2. Sund økonomi - stop prestigeprojekter. Kerteminde skal prioritere klogt. Jeg vil kæmpe for, at vi bruger pengene på kernevelfærd i stedet for dyre prestigeprojekter. En sund kommunal økonomi giver mere frihed til borgerne - og sikrer, at vi kan investere i børn, unge, familier og vores ældre fremfor symbolske projekter. 3. Nærhed og ansvar i ledelsen. Vi skal have en kommune, hvor beslutningerne træffes tættere på borgerne. Jeg vil arbejde for mere decentral ledelse, så vores ledelseslag kommer ud i hverdagen, lytter til medarbejdere og borgere og opdager udfordringerne, før de vokser sig store. Det giver bedre løsninger og en mere effektiv kommune.