Gå til indhold
Del kandidaten
Kenneth Hammer
Teknisk forretningskonsulent
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, fordi jeg vil sætte borgeren før systemet. Jeg vil skabe et sundhedsvæsen, hvor patienten ikke er kastebold mellem instanser, men har frit valg fra dag ét – også til private tilbud, så ventetiderne bliver kortere. Jeg kræver fuld transparens om ambulancernes responstider og resultater, så regionen ikke kan gemme sig bag gennemsnitstal. Jeg vil skære unødigt bureaukrati og dokumentationskrav væk og bruge pengene på flere varme hænder frem for flere skriveborde. Medarbejderne skal have frihed til at bruge deres faglighed i stedet for at spilde tiden på regler, der ikke hjælper nogen. Og vi skal tænke klogt: mobile løsninger, bedre udnyttelse af privat kapacitet og stærke nære tilbud. Kort sagt: mere frihed, mere gennemsigtighed og bedre service for dig som borger

Politisk karriere
2026-nu · Næstformand i udvalget for "Regionale anlæg og digitalisering"
2026-nu · Udvalgsmedlem i "Sundhedsråd Limfjorden"
2026-nu · Udvalgsmedlem i "Miljø, Mobilitet og Uddannelse"
2026-nu · Regionsrådsmedlem
Tillidsposter
2021-nu · Domsmand/Nævning · Danmarks domstole
2023-nu · Bestyrelsesmedlem · Mellervangskolen
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Kenneth Hammer uddyber:
Når man ringer 112, skal hjælpen komme – uanset om man står midt i Aalborg eller på en landevej ved Brovst. Selvfølgelig kan der være praktiske forskelle i afstande, men det er ikke en undskyldning for at acceptere store skævheder. Borgernes tryghed må ikke være postnummerafhængig. Derfor skal vi kræve fuld transparens om responstiderne, så regionen ikke kan gemme sig bag gennemsnitstal. Vi skal turde stille krav til ambulanceberedskabet, indgå flere samarbejder med private operatører og tænke i fleksible løsninger som akutlægebiler og mobile enheder. Ingen skal stå alene og vente urimeligt længe på akut hjælp. Retten til at blive reddet skal være ens – også når man bor i yderområderne
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Kenneth Hammer uddyber:
Det giver ingen mening at straffe folk for at gå til lægen. Den praktiserende læge er vores vigtigste indgang til sundhedsvæsenet, og hvis vi lægger et gebyr oveni, risikerer vi, at folk venter for længe med at søge hjælp. Det vil i sidste ende skabe flere syge og dyrere behandlinger. Vi skal i stedet bruge lægerne mere klogt: give dem bedre digitale værktøjer, skære ned på bureaukrati og sikre, at de har tid til patienterne frem for papirarbejdet. Finansieringen af sundhedsvæsenet skal findes ved at fjerne overflødigt bureaukrati og udnytte private aktører til at nedbringe ventelister – ikke ved at sende regningen videre til den enkelte borger for at gå til lægen. Almen praksis skal være tilgængelig for alle, uden brugerbetaling
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Kenneth Hammer uddyber:
Digitale løsninger er en kæmpe mulighed – både for at spare tid og for at give borgerne hurtigere adgang til lægen. For mange konsultationer giver det god mening at tage det over video eller telefon, f.eks. receptfornyelser, opfølgninger eller enkle spørgsmål. Det frigør kapacitet, så de fysiske tider kan gå til patienter med større behov. Men det må aldrig blive en erstatning for det nære møde, hvor lægen kan se patienten i øjnene og opdage de ting, som en skærm ikke fanger. Derfor skal vi bruge teknologien klogt: mere frihed til både læge og patient til at vælge den løsning, der giver bedst mening. På den måde kan vi kombinere nærhed med effektivitet – og få mere sundhed for pengene
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Kenneth Hammer uddyber:
De mindre syge- og sundhedshuse er vigtige for trygheden i lokalsamfundene. Borgerne skal kunne få hjælp tæt på, og det styrker både forebyggelse og sammenhæng i patientforløb. Men vi skal være ærlige: højtspecialiserede behandlinger kræver store enheder og stærk faglighed – det kan vi ikke sprede ud over hele regionen. Derfor skal vi holde fast i de lokale sundhedshuse til de nære opgaver og sikre, at de fungerer som bindeled til de store hospitaler. Specialiseringen skal vi bevare dér, hvor den gør behandlingen bedre, mens de nære tilbud skal styrkes dér, hvor de giver mest mening. På den måde får vi både tryghed i yderområderne og kvalitet i behandlingen – uden at spilde ressourcer på symbolpolitik
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Kenneth Hammer uddyber:
Når man ringer 112, skal hjælpen komme – uanset om man bor i Aalborg eller på Mors. Tryghed i yderområderne er afgørende, og derfor skal vi opprioritere akutberedskabet. Men løsningen kan ikke bare være at flytte ressourcer rundt og skabe nye huller andre steder. Vi skal kræve fuld transparens om responstiderne, så borgerne kan se, hvad de reelt får for pengene, og så regionen kan holdes ansvarlig. Og vi skal bruge ressourcerne smartere: mere samarbejde med private ambulanceselskaber, bedre udnyttelse af akutlægebiler og innovative løsninger, hvor ny teknologi og mobile enheder kan skabe tryghed tættere på borgeren. Akutberedskabet skal styrkes – men uden at resten af sundhedsvæsenet taber pusten.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Kenneth Hammer uddyber:
Vi skal bruge pengene der, hvor de gør mest gavn – og det giver mening at have flest busser, hvor flest mennesker bruger dem. Men kollektiv trafik er også en livsnerve i yderområderne, hvor man ellers hurtigt bliver isoleret. Derfor kan løsningen ikke bare være at skære de små linjer væk. I stedet skal vi tænke klogere: bruge mindre busser eller flextrafik dér, hvor der er få passagerer, og sætte flere busser ind på de travle ruter. På den måde får vi både effektivitet i byerne og tryghed i landområderne. Regionen skal ikke drive tomme busser rundt for symbolpolitik, men sikre reel mobilitet for flest mulige – uanset om man bor på landet eller i byen
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Kenneth Hammer uddyber:
Psykiatrien har alt for længe været systemets stedbarn. Når mennesker med psykisk sygdom ikke får rettidig hjælp, vokser problemerne og ender ofte med at ramme både patienten, familien og samfundet meget hårdere. Derfor skal vi prioritere psykiatrien højere. Men løsningen er ikke bare flere penge taget fra andre patienter – løsningen er bedre brug af de penge, vi allerede har. Vi skal skære i bureaukrati og administration og sikre, at ressourcerne følger patienterne. Så kan vi frigøre midler til psykiatrien uden at svække andre områder. Psykiatrien skal have mere kapacitet, kortere ventetid og frit valg, så også psykisk syge borgere får den værdighed og behandling, de har krav på.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Kenneth Hammer uddyber:
For borgerne er det fløjtende ligegyldigt, om vi har fem, fire eller nul regioner. Det vigtige er tryghed, kort ventetid og gennemsigtighed. Regionerne er i dag et ekstra politisk lag, der sluger penge og skaber rod i ansvarsfordelingen. De er både købere og sælgere af sundhedsydelser, fordi de selv ejer sygehusene – og det er helt skævt. Ingen andre steder ville vi acceptere, at indkøberen også var leverandøren. Vi har brug for et system, hvor ansvaret er klart: Én national enhed med overblik og styring – og frihed til de enkelte hospitaler og sundhedshuse til at levere bedst mulig drift i reel konkurrence. Så får vi mindre bureaukrati, mere sundhed og patienten i centrum. Regionerne har haft deres tid, nu er det patienternes tur
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Kenneth Hammer uddyber:
Det vigtigste er, at patienten bliver rask – ikke om det sker i offentligt eller privat regi. Når folk står på venteliste, mens der er ledig kapacitet hos private hospitaler, er det spild af både tid og menneskelige ressourcer. Ja, det kan være dyrere pr. behandling, men alternativet er langt dyrere: patienter, der bliver mere syge, taber arbejdsdage og mister livskvalitet. Vi skal udnytte alle kræfter i sundhedsvæsenet, offentlige som private, så ingen borgere parkeres i et system, der ikke kan følge med. Derfor skal regionen systematisk bruge private hospitaler som en del af løsningen på ventelisterne – ikke som sidste udvej. Frit valg og reel konkurrence skaber både hurtigere behandling og højere kvalitet for patienterne
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Kenneth Hammer uddyber:
Vi skal sikre mest mulig sundhed for pengene. Det betyder, at de store sygdomsområder som kræft, hjerte-kar og psykiske lidelser skal have høj prioritet, fordi de rammer mange og presser systemet hårdt. Men det må ikke blive en sovepude til at droppe patienter med sjældne diagnoser. For dem handler det om liv eller død – og som samfund har vi et ansvar for også at hjælpe, selvom behandlingen er dyr. Derfor skal vi tænke smartere: bruge mere åben konkurrence mellem offentlige og private leverandører, give adgang til ny teknologi og sikre hurtigere godkendelse af medicin, så vi kan få prisen ned. Vi skal prioritere de store sygdomme højt – men uden at gøre sjældne sygdomme til andenrangspatienter
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Kenneth Hammer uddyber:
vis vi ikke hjælper børn og unge i tide, så vokser problemerne sig langt større – både menneskeligt og økonomisk. Derfor giver det mening at prioritere børne- og ungdomspsykiatrien højere. Men jeg tror ikke på, at løsningen er at tage penge fra andre patienter. Løsningen er at bruge ressourcerne smartere: mindre bureaukrati, færre ligegyldige projekter og mere fokus på kerneopgaven. Vi skal sikre, at børn og unge med psykiske udfordringer får hurtig hjælp, og at forældrene ikke skal kæmpe sig igennem et system, der overser dem. Samtidig skal der være frit valg og mere kapacitet – også i samarbejde med private aktører. På den måde kan vi løfte psykiatrien uden at skabe nye problemer andre steder i sundhedsvæsenet.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Kenneth Hammer uddyber:
Vi har brug for flere hænder ved sengene – ikke flere hænder på tastaturerne. Hvis vi vil løse rekrutteringskrisen, må vi turde belønne der, hvor presset er størst. Det er sund fornuft at give højere tillæg for at tiltrække og fastholde personale på de afdelinger, hvor behovet er mest akut. Det vil selvfølgelig skabe forskelle i løn, men det gør ikke noget: vi har jo også forskelle i ansvar, belastning og efterspørgsel. Alternativet er tomme stillinger, længere ventelister og brændt ud personale. Det gavner ingen. Lad os i stedet bruge løn som et aktivt værktøj til at sikre bedre drift, kortere ventetider og mere kvalitet for patienterne
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Kenneth Hammer uddyber:
De sidste ti år har vi ansat tusindvis af ekstra akademikere og administratorer i regionerne, mens patienterne stadig møder ventelister og pressede afdelinger. Sundhedsvæsenet er druknet i registreringer, kontrol og møder, der tager tid fra kerneopgaven. Vi skal skære ned på unødvendige dokumentationskrav og frigøre medarbejderne til at gøre det, de er bedst til: behandle patienter. Når en sygeplejerske bruger mere tid foran skærmen end ved sengen, er systemet gået galt i byen. Derfor skal vi have færre skriveborde og flere varme hænder. Bureaukrati kurerer ingen – tværtimod. Patienten skal i centrum, og vi skal måle succes på, hvor hurtigt folk bliver raske, ikke på hvor mange excel-ark der kan udfyldes
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Kenneth Hammer uddyber:
Alle nordjyder skal have adgang til en praktiserende læge – også dér, hvor det i dag er svært at rekruttere. Regionen skal derfor kunne oprette regionsklinikker som en nødløsning, men det må aldrig blive standarden. Vi skal ikke opbygge et offentligt monopol, der skubber de private praksisser ud, men sikre, at borgerne har en læge tæt på. Derfor skal regionsklinikker kun bruges midlertidigt, indtil vi får rekrutteret nye læger. Samtidig skal vi gøre det mere attraktivt at drive privat praksis i yderområderne – fx med bedre rammer, fleksible ordninger og færre bureaukratiske krav. Målet skal være et stærkt system af praktiserende læger med frihed og nærhed til patienterne – ikke flere regionsejede klinikker, men reelle løsninger på lægedækningskrisen
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Kenneth Hammer uddyber:
Kræft rammer mange danskere og er ofte livstruende, så det giver mening, at kræftbehandlingen har været et politisk hovedfokus. Det har løftet kvaliteten og reddet mange liv. Men vi må ikke glemme, at andre sygdomsområder – fx hjerte-kar-sygdomme, psykiatri og kroniske lidelser – også skaber enormt pres på både patienter og sundhedsvæsenet. Derfor bør vi ikke tale om, at kræftbehandlingen “fylder for meget”, men at andre områder er blevet forsømt. Løsningen er ikke at tage fra kræftområdet, men at sikre bedre kapacitet og smartere prioriteringer på tværs. Vi skal fjerne bureaukrati, bruge private leverandører mere aktivt og skabe frit valg fra dag ét, så ressourcerne faktisk følger patienten – uanset hvilken sygdom det drejer sig om
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Kenneth Hammer uddyber:
Alle nordjyder skal kunne få en praktiserende læge tæt på – også uden for Aalborg. En stærk almen praksis er fundamentet for hele sundhedsvæsenet. Men at sige “uanset prisen” er farligt, for så ender vi i et bundløst hul, hvor bureaukrati og dyre hovsaløsninger æder ressourcer, der kunne være brugt smartere. Løsningen er at sikre mere fleksibilitet: åbne for private aktører, give nye læger bedre vilkår for at etablere sig i yderområderne og udnytte digitale løsninger, hvor det giver mening. Regionen skal have ansvar for, at der er dækning i hele Nordjylland – men på en måde, hvor pengene går til patienterne fremfor systemet. For borgerne skal kunne få tryghed og kvalitet i deres nære sundhed – uanset postnummer
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Kenneth Hammer uddyber:
Regionen skal selvfølgelig tage klimaet alvorligt – men vi skal passe på ikke at bruge sundhedskroner på symbolpolitik. Vores vigtigste opgave er patienter og drift. Når det er sagt, så giver det mening at tænke klima ind dér, hvor det faktisk sparer penge og giver bedre løsninger: solceller på hospitalernes tage, energirenovering af bygninger, smartere indkøb og bedre genanvendelse. Det skaber både lavere udgifter og lavere CO₂-udledning. Og når vi planlægger kollektiv trafik og regional udvikling, skal vi selvfølgelig tage ansvar for at sikre grønne løsninger. Men vi skal holde fokus: Klimaindsatsen i regionen skal styrke økonomien og kerneopgaven – ikke blive et dyrt prestigeprojekt. Grøn fornuft, ikke grøn symbolik
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Kenneth Hammer uddyber:
Det er et problem, når patienter udebliver uden at melde afbud – for det spilder både personalets tid og andre patienters mulighed for hurtigere behandling. Derfor er det rimeligt med et gebyr, så vi sender et klart signal om, at sundhedsvæsenet ikke er gratis, men betales af fællesskabet. Samtidig skal vi dog passe på ikke at ramme de patienter, der reelt har gode grunde, f.eks. sygdom eller transportproblemer. Derfor bør vi kombinere et gebyr med klare undtagelser og en enkel måde at melde afbud digitalt. Pointen er: respekt for personalets tid og for de mange andre, der står i kø.