Jeg fokuserer på lighed i sundhed - og nærhed i sundhed. Indkomst og geografi skal ikke bestemme, hvilken hjælp du skal kunne modtage. Vi skal sikre bedre sammenhæng mellem de kommunale og regionale tilbud i psykiatrien - og ikke fokusere på, om det unge menneske er over eller under 18 år, men på behovet for hjælp. Jeg vil sikre reel inddragelse af borgerne i de nye sundhedsråd, så både patienter og pårørende bliver inddraget i arbejdet. Den kollektive trafik skal forbedres - og nytænkes - sådan at du som borger er sikret en vis grad af fleksibilitet og adgang til billig transport, når du bor i landområder - uanset om du har bil eller ej. Ingen bør være afhængig af at eje en bil. Region Østdanmark skal også være ambitiøs på klimaområdet og fastsætte målbare krav om genanvendelse og genbrug af råstoffer. Regionen skal som geografisk område nedbringe forbruget af råstoffer - og dermed kraftigt begrænset udvinding af ressourcer som grus og sten fra grusgravning.