Alternativet og jeg er kæmpe tilhængere af den almennyttige boligform. Vores udfordring på Frederiksberg er, at byen med undtagelse af Hospitalshaven, stort set erfærdigbygget. På hospitalsgrunden vil jeg arbejde for, at andelen af almennyttige boliger bliver så høj som muligt (hvilket desværre i høj grad er et spørgsmål om økonomi). Hvis vi skal skabe mulighed for, at flere kan bo på Frederiksberg, så skal det også ske ved, at vi bliver bedre til at udnytte de eksisterende bygninger og boliger. Når der opstår mulighed for omdannelse af fx forældede erhvervs- / kontorbygninger til boliger må den efter min mening meget gerne foretages i samarbejde med almennyttige boligselskaber.

Forebyggelse ER vigtig og skal også prioriteres, men lige nu har FRB brug for at rette op på ældreområdet. I forbindelse med sundhedsreformen tilføres regionen og de nye sundhedsråd nye penge til at styrke det nære sundhedsvæsen, herunder forebyggelse. Herfra skal pengene til en styrket forebyggelse efter min mening komme.

Jeg er tilhænger af, at de bærende opgaver i vores velfærdssamfund, herunder børnehaver og vuggestuer, løftes enten af offentlige institutioner eller af selvejende institutioner med en transparent daglig ledelse og en demokratisk overordnet ledelse. Derfor er jeg også skeptisk overfor, at private virksomheder skal drive fx. plejehjem med brugerbetaling og økonomisk overskud for øje. Jeg ser hellere, at det sociale og demokratiske fællesskab, som kommunen også er, rykker mere sammen for at sikre vores ældre en værdig og tryg alderdom med masser af social kontakt og oplevelser.

Jeg mener, at vi lever i en tid, hvor kommunen generelt skal styrke sin indsats på kultur- og fritidsområdet for at skabe rum for fællesskaber, flere kulturelle og sociale mødesteder og bryde med ensomhed. Hvis de nuværende takster er så høje, at vi risikerer at støde de børn og unge væk, som måske har mest brug for SFO'er og klubber mm., så vil jeg meget gerne arbejde for at sænke dem.

Det skal være lettere og mere trygt at cykle på Frederiksberg. Alternativets vision er, at alle børn i kommunen trygt skal kunne cykle til og fra skole og fritidsaktiviteter. Det kræver flere, bedre og bredere cykelstier. Vi vil også arbejde for flere veje og forbindelse, hvor (gennemkørende) biltrafik er forbudt.

Der er opgaver og investeringer, som jeg hellere vil prioritere, herunder skolen, ældreområdet, bedre og sikrere cykelstier, etablering af byhaver og skabelsen af et stort medborgerhus for hele kommunen. Med den rigtige placering og de rigtige rammer vil sidstnævnte også kunne rumme idrætsfaciliteter, som ikke kræver så meget plads.

Det eksisterende kryds er alt for farligt og en elendig udnyttelse af et centralt sted i kommunen, hvor der kommer tusindvis af besøgende hver dag. Der ligger allerede en fin plan, som efter min mening bør realiseres, hurtigst muligt - og kun vige for absolut nødvendige vedligeholdelsesarbejder på skoler og institutioner.

Tuborg labyrinten er et lille stykke historie på Frederiksberg, som samtidig er et helt unikt anlæg. Det passer fint med de små haver og understreger den stemning af folkelig fest og fornøjelse, som er en vigtig del af Frederiksberg.

Jeg kunne lige så kort have sagt 'lidt enig', men pga. den kommunale udligning og Budgetloven er yderligere skattestigninger på Frederiksberg ikke en særlig effektiv måde at øge kommunens handlemuligheder på. Jeg foretrækker, at vi øger kommunens indtægter ved at få flere skatteydere til at flytte til FRB. Det vil kræve bedre udnyttelse af vores bolig- og bygningsmasse end i dag - hvilket også af klima- og ressourcemæssige årsager er en god ide. Men generelt er jeg tilhænger af, at vi styrker den fælles rigdom, som en veldrevet kommune repræsenterer, og selvom det skulle koste lidt på den private rigdom hos dem, som i forvejen har nok.

For Alternativet og mig er det vigtigt, at vi styrer kommunen med økonomisk ansvarlighed. Vi har store vedligeholdelses- og klimasikringsopgaver foran os, så det er vigtigt ikke at sænke skatten før disse ting er indarbejdet i kommunens budget.

Jeg tror langt de fleste stiller op til politik, fordi de har et brændende ønske om at medvirke til, at byen og kommunen bliver (endnu) bedre - og fikse de ting, som ikke fungerer godt nok. Vederlaget er efter min mening på et fornuftigt niveau som en kompensation for den tid, som anvendes. For fremtiden bliver vi endda 31 medlemmer, så arbejdet kan fordeles ud på lidt flere end hidtil.

Generelt mener jeg, at skoleområdet bør være en topprioritet i Frederiksberg kommune, så vi sikrer en god skolegang for både velfungerende og særligt udfordrede børn. Ideelt set bør de almene skoler kunne rumme børn med forskellige udfordringer og behov, men i praksis har det vist sig at være svært at gennemføre i praksis, uden at det går udover trivslen i klasserne og lærernes arbejdsvilkår presses yderligere. Jeg mener, at vi skal finde midlerne til at lave en fleksibel indsats, som omfatter både specialskoler, specialklasser, særlige støttelærere, tolærer-ordninger mm., så der ikke kun er to muligheder - enten almen skole eller specialskole - for børn og familier med særlige behov.

Vi skal som kommune først og fremmest sikre en god hverdag for vores børn - bl.a. via gode, velfungerende børneinstitutioner med et faguddannet personale i stabile ansættelser. Mange institutioner på FRB fungerer godt, men hvis vi skal fastholde - og nogle steder forbedre - kvaliteten, så er det vigtigt, at bemandingen er god og langtidsholdbar.

Frederiksberg skal give vores børn den bedst mulige erfaring med skolen, undervisning, læring og fællesskaber. Det betyder formentlig, at vi generelt bør have færre elever i klasserne (uden at det bør være en fast normering, som gælder for alle klassetrin og / eller skoler) og at vi skal sikre mere tid til forberedelse for lærerne.

Jeg er ikke modstander af ny teknologi, som også inden for ældreområdet og pleje kan bringe gevinster. Men ældreplejen må aldrig reduceres til (mekanisk) løsning af praktiske opgaver, fordi omsorg og menneskelig kontakt er så væsentlig en del af den værdige ældrepleje, som jeg ønsker mig på Frederiksberg.

Jeg er skeptisk overfor, at private virksomheder skal drive fx. plejehjem med brugerbetaling og økonomisk overskud for øje. Jeg ser hellere, at det sociale og demokratiske fællesskab, som kommunen også bør være, rykker mere sammen for at sikre vores ældre en værdig og tryg alderdom med masser af social kontakt og oplevelser.

Hjemmeplejen må og kan ikke reduceres til løsningen af rent praktiske opgaver i hjemmet. Det handler i den grad også om omsorg, menneskelig kontakt og værdighed. Og at der dagligt eller efter behov er et andet menneske, som kommer forbi og sikrer sig, at den ældre har det godt.

Med den nye sundhedsreform tilføres regionen og det nye sundhedsråd for hovedstaden (som også Frederiksberg kommer til at sidde i) nye penge til styrkelse af den nære sundhed. En del af disse penge bør gå til at tilbyde mere og bedre genoptræning til borgerne efter endt behandling. Det giver livskvalitet tilbage og reducerer risikoen for genindlæggelser.

Jeg synes klart, at vi skal bruge mindre af kommunens sparsomme areal på biler eller P-pladser og i stedet skabe en by, som er tryggere og sjovere at opholde sig i - for både børn og ældre og alle andre. Frederiksberg bør arbejde for at reducere biltrafikken i og igennem byen, så vi efter en langsigtet plan kan frigøre plads til flere cykelstier, mere sikre skoleveje og flere træer og byhaver. Jeg mener også, at prisen for beboerlicens bør sættes op.

Alternativet vil arbejde målrettet for at øge udnyttelsen af de eksisterende boliger i kommunen, bl.a. ved i samarbejde med boligmarkedets aktører at finde ud af, hvordan vi kan få mere gang i flyttekæderne - så fx ældre, der sidder i en bolig, som er blevet for stor, kan få tryg og uvildig hjælp til at flytte til en mindre og (ofte for den ældre) bedre bolig. Frederiksberg er stort set færdigbygget. Fra nu af handler by- og boligudviklingen først og fremmest om at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre, omstille til bæredygtig drift (bl.a. gennem lokal vedvarende energi og 'urban gardening') og skabe mere plads til et aktivt byliv og flere grønne oaser.

På Frederiksberg skal vi klart arbejde for at der både hos boligselskaberne og kommunen selv sættes flere solcelleanlæg op. Men det skal selvfølgelig ske på eksisterende bygninger og anlæg og ikke på særligt udlagte arealer (som i øvrigt stort set heller ikke findes.)

Vi SKAL nedbringe kommunens CO2-udslip yderligere, det er en bunden opgave for en ressourcestærk og klimaansvarlig by som Frederiksberg. Mange tiltag kan og bør dog gennemføres gradvist og på en måde, så det kun bliver en ganske lille ekstraudgift - som på sigt endda kan gå hen og blive en økonomisk fordel.

Klimakrisen er alt for alvor til, at vi bare kan fortsætte med at forfølge vækst blindt - uden at skele til, hvad konsekvenserne bliver for vores klima, miljø og natur. Jeg vil imidlertid meget gerne arbejde for vækst inden for brancher og virksomheder, som bringer os nærmere et reelt bæredygtigt samfund. Med til disse diverse grøn innovation, uddannelse og videnproduktion, mindre håndværksvirksomheder, som arbejder med vedligeholdelse og reparation, og kultur.

Frederiksbergs måske vigtigste særkende og store kvalitet er vores grønne gader, pladser og hjørner. Med klimakrisen under stadig udvikling kan vi forvente mere ekstremt vejr i de kommende årtier, inkl. hedebølger, som vores by er særligt udsat for. Her bliver det helt afgørende, at vi har FLERE og ikke FÆRRE træer og grønne arealer. Fra nu af bør by- og boligudviklingen på FRB efter min mening først og fremmest om at udnytte den eksisterende bygningsmasse bedre, omstille til bæredygtig drift (bl.a. gennem lokal vedvarende energi og 'urban gardening') og skabe mere plads til et aktivt byliv og flere grønne oaser. Hospitalshaven er kommunens sidste større område med plads til flere nye boliger. Efter min mening bør disse boliger først og fremmest blive almennyttige boliger, herunder også byggefællesskaber, hvor interesserede borgere kan gå sammen om at opføre deres egen almennyttige boligafdeling, typisk med kompakte boliger og fællesarealer.

Det har jeg ikke endnu baggrund for at udtale mig skråsikkert omkring. Alternativet er grundlæggende tilhængere af meget mere borgerinddragelse - og at den sker så tidligt, at borgernes svar, ideer og forslag kan få reel betydning for kommunalbestyrelsens beslutninger.

Det er et vanskeligt spørgsmål, fordi kommunalbestyrelsen jo OGSÅ er et politisk forum og der KAN opstå sager, som kommunen næsten er nødt til at reagere på. Generelt mener jeg dog, at vi skal være meget tilbageholdne med at tage fx udenrigspolitiske sager op i kommunalbestyrelsen. Hvis der opstår udenrigs- eller landspolitiske sager, hvor kommunens stemme kunne gøre en forskel eller være principielt vigtig i forhold til fx borgernes sikkerhed eller retssikkerhed, så ser jeg meget gerne, at det bliver med et kvalificeret flertal.

Kommunen skal efter min mening understøtte et levende kulturliv, som også omfatter at støtte udøvende kunstnere - både med bopæl på FRB og uden for. Et af kommunens kendetegn er det stærke fællesskab, som vi har omkring ikke mindst kunst og kultur.

Vores erhvervsliv og offentlige service er for længst blevet afhængige af den (heldigvis) stigende andel af flygtninge og indvandrere, som er i arbejde og gør det godt på det danske arbejdsmarked.