Min motivation for at stille op til Regionsrådet er, at jeg ønsker flere gode leveår til os alle. Vi skal have et af verdens bedste sundhedsvæsener både det somatiske og det psykiske, det vil jeg arbejde for hver dag. Der er især behov for nytænkning af den almindelige psykiatriske behandling med mere fokus på individuelle samtaler og mindre medicin og tvang. Det kræver flere ansatte. Forebyggelse og sundhedsfremme vil også være mine prioriteter. Det skal ske på arbejdspladsen, i hjemmet, i fritiden. Jeg ønsker at der er et velfungerende beredskab i hele regionen. En grøn omstilling af regionen er centralt for mig, med mere vedvarende energi som vind og sol, mere natur og biodiversitet og energi-effektive bygninger. Skovrejsning i regionen er vitalt for klimaet.