Gå til indhold
Del kandidaten
Kim Ravn Mortensen
Key Account manager
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg mener, stilstand er det samme som afvikling. Struer Kommune skal udvikles i respekt for det, vi har og mod til at tænke nyt. Her spiller de konservative værdier en vigtig rolle: ordentlighed, ansvarlighed og viljen til at bygge noget solidt sammen. Vi skal have flere turister. Flere besøgende betyder aktivitet og vækst for hoteller, campingpladser, caféer, butikker og kulturinstitutioner. Lydens By med Lydlariat som oplevelseshus i verdensklasse hvor lyd, leg og teknologi smelter sammen i en helt særlig oplevelse for både børn og voksne. Lydlariat kan blive en løftestang for hele Struer kommune som destination, som erhvervskommune og som et attraktivt sted at bo. Alt dette kræver samarbejde og mod, men først og fremmest en fælles vilje til at bruge det, vi allerede har: vores natur, vores kultur og vores stærke fællesskaber. Som byrådsmedlem vil jeg arbejde for, at endnu flere borgere bliver hørt ikke kun hvert fjerde år, men hele tiden.

Tillidsposter
Medstifter af Struer Cykelklub
2010-2012 · Skolebestyrelsen Parkskolen
Erhvervskarriere
2014-nu · Key Account manager Priess A/S
2013-2014 · Sælger Solia
2012-2013 · Elektriker Per Thusgaard
2007-2012 · Elektrikerlærling og elektriker Jes Velsø
1
Det er nødvendigt at samle eleverne på færre skoler, når antallet af børn falder
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Det er vigtigt at holde de små skoler i gang så længe som overhovedet muligt, men det skal ske ansvarligt. Jeg synes, der bør sættes nogle tydelige parametre fx en “trafiklys-ordning”, hvor grønt lys betyder, at alt fungerer, gult lys er en advarsel, og rødt lys betyder, at skolen er under de aftalte parametre og dermed hænger i en tynd tråd.
2
Kommunen prioriterer Struer by på bekostning af oplandet
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Struer er naturligt centrum i kommunen, men det betyder ikke, at de andre byer skal overses. Tværtimod skal vi sikre balance, så hele kommunen udvikler sig både Struer og de mindre byer. Det handler om at styrke lokale fællesskaber, skabe gode rammer for erhverv og sikre ordentlig velfærd tæt på borgerne, uanset hvor i kommunen man bor
3
Bybusserne bør nedlægges og erstattes af flextrafik
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Bybusserne bør ikke nedlægges. Flextrafik kan supplere, men faste ruter sikrer tryg, forudsigelig og tilgængelig transport for alle.
4
Der er plads til mange flere solceller og vindmøller i Struer Kommune
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Så længe de almindelige og rimelige hensyn til naturen og naboerne er respekteret
5
Kommunen bør investere endnu mere i turismen
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Jeg tænker, det ligger lige for at tiltrække flere turister til kommunen. Flere besøgende betyder mere liv i byen – for hoteller, caféer, butikker og kulturinstitutioner. Lydens by løfter hele Struer – både som destination, erhvervsby og bosætningskommune. Et forslag kunne være: Lydlariet – et hus i særklasse, hvor lyd kan mærkes, leges med og udforskes. Fra Uglev Telefoncentral til verdensklassehøjttalere og sanserum med stilheden fra Hjerms kalkmine. Årlige lydfestivaler, børneunivers og samarbejde med Bang & Olufsen skaber et levende, interaktivt samlingspunkt.
6
Markedsføringen af Struer som “Lydens By” er fornuftig og styrker min kommune
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Der er for en del år siden taget en beslutning om, at det var det, vi skulle satse på, og det ville være dyrt at skabe et nyt brand nu. Men jeg mener, pengene i stedet bør bruges på projekter som Lydlariet, der kan blive et unikt samlingspunkt, hvor lyd kan mærkes, leges med og udforskes, samtidig med at kommunen styrkes som destination, erhvervsby og bosætningskommune.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
vi skal huske at støtte alle elever, også de stille børn, og ikke kun de særligt udfordrede
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Mere fokus på bl.a. generationsbånd, frisættelse af plejehjem, flere aktiviteter og seniorbofællesskaber.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Ja, så længe fagligheden og kvaliteten i ældreplejen ikke kompromitteres, kan mere konkurrence fra private aktører forbedre serviceniveauet.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Jeg er lidt uenig – jeg mener, at teknologi kun skal bruges, hvis det giver mening for de ældre, men vi skal stadig sikre, at personalet har tid til at yde nærvær og omsorg.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
jeg mener ikke, at genoptræning bør prioriteres, hvis det går ud over andre kommunale sundhedsområder.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
jeg tror, det kunne give mere liv i bymidten, hvis Vestergade blev åbnet op for bilister.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
jeg mener, vi skal både udstykke nye områder og samtidig arbejde med byfornyelse.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
jeg mener, vi i stedet bør satse på solceller på tage frem for at ødelægge naturen med flere vindmøller og solcelleparker tæt på beboelse.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Jeg er enig i, at kommunale byggerier skal være bæredygtige, men ikke for enhver pris. Hvis kravene gør projekterne markant dyrere, risikerer vi at mangle penge til andre vigtige områder. Der skal være balance mellem klima og økonomi.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Kim Ravn Mortensen uddyber:
vækst må ikke ske på bekostning af øget trafik og pres på skoler og daginstitutioner.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
jeg er lidt enig i, at beskyttelsen af grønne områder nogle gange prioriteres for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
Byrådet burde langt mere aktivt inddrage erhvervsforeningen, borgerforeninger, elevråd, ældreråd, unge og de mange frivillige, der brænder for Struer kommune
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Kim Ravn Mortensen uddyber:
jeg mener, det er regeringens og Folketingets ansvar at træffe sådanne beslutninger, ikke kommunen.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.