Jeg er helt enig, fordi bevarelsen af de små skoler – som Nordskolen (og også Strynø og Humble skole) – er afgørende for bosætning og lokal udvikling i yderområderne. Når 5. og 6. klasse rykkes tilbage, styrkes tryghed, trivsel og fællesskab i de mindre lokalsamfund. De små skoler skaber nærvær, kendskab mellem elever og lærere og giver plads til forskellighed. Samtidig sender det et vigtigt signal om, at kommunen prioriterer hele Langeland og dermed vil fastholde og tiltrække de ressourcestærke familier der vælger yderområderne.

Jeg er helt uenig, fordi en stor, central daginstitution på Midtlangeland vil føre til yderligere centralisering og længere afstand for mange familier. Den tilflytning, vi ser, sker især i de ydre dele af kommunen – nord, syd og på Strynø – hvor der allerede findes gode institutioner, som i stedet bør opgraderes og renoveres. Det vil både støtte den lokale udvikling, bevare nærhed og tryghed for børnene og gøre hele Langeland mere attraktiv for børnefamilier.

Jeg er delvis enig, fordi Langeland Kommune har begrænset kapacitet og ressourcer på børneområdet, og et samarbejde med Svendborg Kommune kan give adgang til større faglighed, specialiserede kompetencer og bedre kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig er det vigtigt, at beslutninger og opfølgning forbliver tæt på de lokale familier, så samarbejdet styrker – og ikke svækker – den nære, lokale indsats.

Jeg er helt enig, for Nord- og Sydlangeland har stort behov og potentiale for lokal udvikling – men Strynø og Siø må ikke glemmes. Øerne er et værdifuldt aktiv for kommunen med stærke lokalsamfund, natur, erhverv og turismepotentiale. Der bør derfor sikres en mere ligelig fordeling af ressourcer og udviklingsinitiativer, så alle dele af kommunen får lige mulighed for at blomstre. En balanceret udvikling styrker sammenhængskraften og gør hele Langelands attraktivitet.

Jeg er delvis enig, fordi havnene er vigtige indgange til Langeland for mange sejlende turister og kan bidrage til lokal vækst. Men investeringerne bør prioritere de havne, hvor potentialet for både turisme og lokalt erhverv er størst, og ske med fokus på bæredygtighed, lokale behov og naturhensyn. Opgraderinger skal ikke kun handle om flere gæstepladser, men også om bedre faciliteter, grøn energi og lokal forankring.

Jeg er delvis enig, fordi Langeland Kommune har brug for at udvikle turisterhvervet for at skabe arbejdspladser og lokal vækst. Men udviklingen skal ske bæredygtigt og med respekt for øens natur, ressourcer og lokalsamfund. Det betyder, at vi skal satse på grøn turisme, der fremmer natur- og kulturoplevelser, lokale produkter og helårsturisme – uden at presse infrastrukturen, miljøet eller befolkningen. En balanceret udvikling sikrer, at turismen styrker – ikke slider på – Langeland og dens borgere.

Skattestigninger er ikke en garanti for bedre service og kan svække bosætning og husholdningers økonomi. Prioritér i stedet effektiv drift, forebyggelse, smartere indkøb/energi og samarbejder—så løfter vi servicen uden at hæve skatten.

Skattesænkning finansieret af generelle besparelser vil forringe kernevelfærden, samtidig med at der bliver flere ældre. Det er falsk økonomi—bedre er effektivisering, forebyggelse og vedligehold, så vi bevarer kvaliteten og langsigtet økonomisk ansvarlighed.

Højere vederlag risikerer karrierepolitik og svækker tilliden. Brug i stedet midler på at fjerne barrierer (tabt arbejdsfortjeneste, pasning, transport, fleksible møder, digital deltagelse) og giv et rimeligt, neutralt vederlag.

Hjælp skal gives efter behov til alle – ikke på bekostning af andre. Forebyggende, inkluderende indsatser (ekstra lærer, små intensive forløb) skaber ro, bedre læring og er billigere på sigt end at omfordele fra de øvrige elever.

Langeland ligger allerede over minimumsnormeringerne (ca. 1:4 i børnehave og 1:2 i vuggestue), hvilket i princippet rummer ~50 % ekstra kapacitet. Tal er kun vejledende. Det rigtige personaleniveau bør justeres efter børnegruppens konkrete behov, så ressourcerne målrettes dér, hvor de skaber mest kvalitet for børnene.

Generel klassesænkning kan udhule andre vigtige områder, så som social- og ældreområdet uden sikker gevinst. I stedet bør prioritéres kvalitet og målrettede indsatser (to-lærer, holddeling, ro og tidlig støtte) dér, hvor behovet er størst.

Nærvær og relationer kræver flere varme hænder. Velfærdsteknologi skal forstærke – ikke erstatte – plejen og indføres med respekt, uddannelse og klare mål, så vi både får bedre livskvalitet og sund økonomi.

Mere privat konkurrence giver ikke automatisk bedre pleje. Uden stærke krav og kontrol med både private og det offentlige, risikere vi at der sker selektiv udvælgelse, arbejdskraftpres og kvalitetsfald. Bedst er målrettet konkurrence med klare kvalitetsmål, gennemsigtighed, sanktioner og ordentlige medarbejdervilkår.

Robotstøvsuger er kun frivilligt og efter individuel vurdering. Hvis en borger ikke kan betjene den, skal der gives manuel støvsugning. Ved erstatning af manuel hjælp skal kommunen stå for udlån/tilskud og ansvarlig implementering efter Ældreloven.

At skære i forebyggelse for at finansiere mere genoptræning er kortsigtet. Forebyggelse mindsker skader og sygdom, frigør kapacitet og sikrer, at de mest syge får hurtig, kvalificeret træning—bedre kvalitet og økonomi på sigt.

Jeg er helt enig, fordi færre biler i bymidten vil skabe et mere trygt, roligt og attraktivt bymiljø for både borgere, handlende og besøgende. Det vil fremme liv i gaderne, lokal handel og café- og kulturliv, samtidig med at det reducerer støj og luftforurening. En fredelig bymidte gør det også nemmere at skabe grønne opholdsrum, sikre cykel- og gangforbindelser og et stærkere lokalt fællesskab.

Jeg er lidt uenig, fordi ensidig fortætning i små byer kan skabe trafikkaos, presse kulturmiljøet og fjerne lys/grønne arealer. I stedet kan der ske en målrettet fortætning, hvor infrastrukturen kan bære det, kombineret med udlægning der kan aflaste bymidten og bevarer byernes skala.

Ja til mere Vedvarende Energi for forsyningssikkerhed, men der bør være en klar prioritering for lokale gevinster først (solceller på taget etc), klare bufferafstande, støj- og skyggekrav, lokal medejerskab/borgerfond og naturhensyn. Så får vi grøn strøm med borgeropbakning.

Lavt CO₂-aftryk er nødvendigt for klimamål—og betaler sig ofte over bygningens levetid. Vi bør renovere-før-nybyg, men med snævre, dokumenterede undtagelser.

Vækst uden rammer presser skoler, dagtilbud og trafik og kan blive dyr for kommunen. I stedet foretrækkes en kvalitetsbaseret, kapacitetsstyret og grøn udvikling, så Langeland kommune bevarer natur, hverdagskvalitet og en sund økonomi.

Grønne områder er kerneinfrastruktur for sundhed, klima, turisme og økonomi. Disse bør prioritéres højt med nybyggeri som huludfyldning/omdannelse – med grønne kiler og regnvandsløsninger – så vi får bæredygtig vækst uden at miste Langelands kvaliteter.

Gentagne sager (blandt andet Nordskolen, nedlukning af valgsted på Strynø, færgetakster) viser manglende reel borgerinddragelse og gennemsigtighed. Beregninger og konsekvensvurderinger fremlægges ikke, så grundlaget for beslutninger er ofte uklare og høringssvar ignoreres.

Udenrigspolitik er statens område, og kommuner skal som hovedregel undgå udenrigspolitiske tilkendegivelser. Boykot strider mod udbudslovens/EU’s krav om ligebehandling og kan udløse klager og udgifter—bedre at fokusere på kernevelfærd og lovlige, upolitiske indkøb.

Kultur på Langeland skaber jobs, turisme og sammenhængskraft og gør øen attraktiv at bo og investere i. Små, målrettede tilskud udløser frivillighed og fondsmidler—med krav om lokal forankring, bæredygtighed og geografisk balance.

Jeg er lidt enig med denne begrundelse: Flygtninge og indvandrere kan styrke arbejdsstyrke, bosætning og iværksætteri—især i yderområder. Men det kræver målrettet sprog- og jobindsats, klog boligplacering og stram økonomistyring, så kommunens investeringer omsættes til varige gevinster og ekstraudgifter kompenseres af staten