Gå til indhold
Del kandidaten
Knud Peter Wad
Lokomotivfører
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er en erfaren, flittig og - synes jeg selv - dygtig politikker der forstår at samarbejde og skabe kompromis. Jeg har altid fokus på Vejen kommunes borgere og mindre på “systemet” Jeg vil i den kommende periode have fuld fokus på børn og unges dannelse og læring så de bliver gode voksne der kan tage vare på sig selv og det omgivende samfund. Jeg vil også have fuld fokus på de ældre der har givet os det samfund vi har i dag. De fortjener ros, pleje og omsorg, og at vi tilbyder dem rammer de kan trives i og glædes ved. OG så har jeg en lille kæphest med cykelstier. Jeg drømmer om at forbinde Holsted med Vejen med en cykelsti så man både kan cykle til ridning, til gymnasiet, og til svømmehallen uden at skulle køre på alt for smalle veje med alt for mange lastbiler.. dette vil jeg naturligvis også kæmpe for.

Politisk karriere
2021-nu · Medlem, Udvalget for social og ældre · Vejen Kommune
2021-nu · Medlem, Udvalget for Arbejdsmarked og Integration · Vejen Kommune
2018-nu · Byrådsmedlem · Vejen Kommune
2021-nu · Næstformand, udvalget for arbejdsmarked og integration
2025-nu · Medlem, udvalget for teknik & miljø
2018-2021 · Næstformand, Udvalget for skoler og børn · Vejen Kommune
1
Vejen Kommune bør prioritere udvikling af de fire centerbyer Holsted, Brørup, Rødding og Vejen frem for landsbyerne.
Knud Peter Wad uddyber:
De 4 centerbyer er der hvor flest borgere bor, og derfor også der udvikling bør prioriteres. Men selvfølgelig skal landdistrikterne også tilgodeses.
2
Politikerne prioriterede korrekt, da de indførte at nogle ældre i Vejen Kommune selv skal betale for ydelser som robotstøvsugere og kompressionsstrømper.
Knud Peter Wad uddyber:
Dem der kan selv, skal selv… Dem der ikke kan, skal naturligvis have hjælp. De steder hvor robotstøvsugning ikke er muligt skal der naturligvis gøres rent på anden vis
3
Det er en god idé, når Vejen Kommune arbejder på etablering af store energiparker med solceller og vindmøller.
Knud Peter Wad uddyber:
Energiparker, solcelleparker og vindmøller skal placeres hvor de genere færrest borgere, og i områder hvor der i forvejen er højspændingsmaster, motorveje og andet infrastruktur. Den grønne omstilling er vigtig og gran give gode arbejdspladser i kommunen. De borgere der bor tættest på skal inddrages / involveres og på anden måde have fordele af at bo tæt på.
4
Det var rigtigt at hæve kommuneskatten for at rette op på økonomien, og politikerne bør gøre det en gang til.
Knud Peter Wad uddyber:
Dine penge ligger bedst i dine lommer.! Vejen kommune har nu fået en sund økonomi med gode fremtidsudsigter, derfor er der ingen grund til at hæve skatten yderligere.
5
Vejen Hallen bør rives ned, så området kan bruges til boligbyggeri.
Knud Peter Wad uddyber:
Vejen hallen er udtjent, utidsvarende og for dyr at modernisere. Selv med et boligbyggeri på området vil der blive plads til grønne områder, en sø, legepladser mv i forlængelse af troldeparken.
6
Vejen Kommune bør tilføre et markant millionbeløb ekstra til folkeskolen for at rette op på placeringen som den kommune, der bruger færrest penge pr. elev.
Knud Peter Wad uddyber:
Det er en bunden opgave da kommunen har sparet for meget på vores skoler. Jeg tror ikke på at kan betale sig til sunde børn med gode karakterer, men man kan godt spare sig til det modsatte. Jeg ser gerne at der følger krav til skolerne med øgede tilførsler, så der tilføres mere dannelse, ånd og holding til undervisningen.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Knud Peter Wad uddyber:
Det er klart at ved en højere skat kræver vi borgere mere service. Jeg mener bare ikke at det er tiden hvor vi skal betale mere skat for at få en højere service. Der bør være rigeligt råd til at give den rigtige service til dem der har behov, hvis alle vi andre der kan selv, klarer os selv.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Knud Peter Wad uddyber:
Jeg mener vi er på et fornuftigt niveau, men det er en konstant opgave at se på om de kommunale opgaver kan udføres mere effektivt end i dag.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Knud Peter Wad uddyber:
Man skal ikke involvere sig i lokalpolitik for pengenes skyld. det skal være lysten der driver værket, men det er rimeligt at man - trods alt - får lidt penge for tiden og arbejdet man udfører.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Knud Peter Wad uddyber:
Særligt udfordrede børn kan skabe så meget uro i en klasse at det går ud over alle.. INGEN er tjent med det. Derfor skal de særligt udfordrede børn have det tilbud der passer dem bedst,. Det vinder alle ved.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Knud Peter Wad uddyber:
Det vil være forholdsvist nemt at ansætte flere voksne. Det vil blot gøre det dyrere for forældrene. Jeg er ikke tilhænger af minimumsnormeringer på institutionsniveau, da nogle institutioner har brug for mange voksne mens andre kan nøjes med lidt færre.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Knud Peter Wad uddyber:
Børnene er vores fremtid og det er helt sikkert at store klassestørrelser ikke er gavnligt for hverken indlæring eller trivsel.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Knud Peter Wad uddyber:
“Varme hænder” er ALTID de vigtigste.!! Det er dog ikke enten eller. Velfærdsteknologi kan erstatte omsorgsmedarbejdere der så kan bruge sin tid på netop omsorg.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Knud Peter Wad uddyber:
Grundlæggende enig. Det er dog svært at finde firmaer der vil byde ind på opgaven som lovgivningen er pt.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Knud Peter Wad uddyber:
Vi skal omfavne den nye teknologi der hvor det giver mening. det er i forvejen svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og denne arbejdskraft vil jeg hellere bruge på pleje og omsorg end på en medarbejder der kommer for at støvsuge.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Knud Peter Wad uddyber:
Forebyggelse er enormt vigtig. Ikke bare for kommunerne økonomi, men for din egen skyld og velbefindende. Du har også selv et ansvar for at forebygge. NÅR skaden så er sket er genoptræning naturligvis vigtigt. Ingen af disse behøver dog som en naturlighed at være kommunale opgaver men kan ofte løses i samarbejde med private.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Knud Peter Wad uddyber:
I en by som Vejen er det skønt at man kan parkere tæt på butikkerne, og bymidten skal ikke lukkes mere ned end i dag. I Brørup kan der ikke parkeres langs hovedgaden da denne er for smal. Hovedgaden er også en vigtig gennemkørselsvej. Jeg mener dog at et lyskryds ved Nørregade / Torvegade / Rahbæksalle ville hjælpe. Især for bløde trafikanter der skal ned til skolen.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Knud Peter Wad uddyber:
Vi skal beskytte vores bymidter og vores handelsliv. Det nytter ikke noget at tillade at dagligvarebutikker får lov at åbne i industri og erhvervsområder. Havis vi gør det dør vores bymidte helt. Det ser man tydeligt i Kolding.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Knud Peter Wad uddyber:
Nej.. Ikke MERE plads. De planer der er i støbeskeen nu er det vi kan og skal byde ind med.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Knud Peter Wad uddyber:
Kommunen bør gå forrest i den grønne omstilling. Man kunne starte med at sige at alle kommunale nybyggerier skulle have en. Lavt co2 aftryk.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Knud Peter Wad uddyber:
Væskt skaber velfærd og velstand. Det modsatte skaber hullede veje der ikke er råd til at reparere og skoler der bliver affolkede og må lukke.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Knud Peter Wad uddyber:
Ikke i Vejen kommune. Natur og biodiversitet skal beskyttes og gerne udvides
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Knud Peter Wad uddyber:
Som nuværende politikker kan jeg sige at vi altid lytter… ALTID. Det er dog ikke det samme som at vi er enige, eller vi ønsker at prioritere anderledes.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Knud Peter Wad uddyber:
Jeg vil godt være med til at blokere samhandel med Hamas og vi skal også frigøre os fra at handle med Rusland.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Knud Peter Wad uddyber:
Kunst og kultur er vigtigt for vores dannelse, vores empati og stimulere samtalen. Så ja. Selvfølgelig skal kommunen understøtte det lokale kunst og kulturliv.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Knud Peter Wad uddyber:
Rigtigt mange østeuropæere er kommet til Vejen kommune gennem de sidste år. Især mange Ukrainere, og de gør et kæmpe stykke arbejde for både vores virksomheder og i landbruget. Jeg ville dog ønske de ville bruge vores civilsamfund og foreninger noget mere end de gør i dag.