Gå til indhold
Del kandidaten
Kristian Flindt Dyrkjøb
Grøn Specialarbejder
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

Mærkesager og Kvalifikationer Mine mærkesager er jord- og havforurening, offentlig transport og et nært sundhedsvæsen. Jordforureningen er et alvorligt problem, bl.a. fordi det ødelægger vores drikkevand. Offentlig transport skal også være tilgængelig for borgere i yderområderne. Vi skal have sundhedshuse i hele Regionen. Jeg har en universitetsuddannelse i ledelse, erhvervs-, organisations- og regionsudvikling. Desuden har jeg arbejdet i mange forskellige service- og undervisningsjob. Jeg har derfor en god forståelse af 'manden på gulvet' og kender spillereglerne i det offentlige bureaukrati. Mit udgangspunkt er de tre bundlinjer: klima, økonomi og social retfærdighed.

1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, fordi der kan være langt mellem folk ude på landet i forhold til i byerne. Derfor er kørselstiden for ambulancerne ude på landet simpelthen længere end i byerne. Vi skal derfor have fokus på forebyggende tiltag. Flere borgere skal kunne førstehjælp, og hjertestartere samt andet udstyr skal være tilgængeligt. Vi skal sørge for, at de borgere, som har ressourcerne, kan komme til hjælp. Oprettelse af sundhedshuse rundt omkring i hele Regionen og prioritering af forebyggende tiltag vil betyde, at folk også ude på landet, bliver bedre rustet til at hjælpe og blive hjulpet.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Nej, Det skal være gratis.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, de patienter, som er ressourcestærke, kan i mange tilfælde klare kontakten med lægen over video og telefon. Blodtryksmålere og andet udstyr er blevet let tilgængeligt for borgerne. Med dagens digitale muligheder kan borgerne i mange tilfælde klare at undersøge sig selv.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, det er vigtigt. nej, det skal ikke koster på specialiseringen på sygehuse. Vi skal have verdens bedste sundhedsvæsen.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne. Men skal ikke ske på bekostning af andre områder. Derfor skal vi oprette sundhedshuse i hele Regionen.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Buslinjer med få passagerer findes især uden for byerne. Vi skal have et offentligt transportsystem, der gør det muligt at leve i landsbyer. Derfor vil jeg arbejde for, at alle landsbyer med over 1000 indbyggere skal have mindst én offentlig transportforbindelse. Køreplanerne for busser og tog skal passe sammen, så passagerer oplever minimal ventetid. Vi skal have verdens bedste offentlige transportsystem. Desuden skal billetpriserne ned med mindst 50%.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, vi skal bruge flere penge på psykiatrien, men ikke på bekostning af andre sundhedsområder. Vi er en af de rigeste lande i verden. Vi har råd til et godt sundhedsvæsen, både på det fysiske og psykiske område.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Regionernes centrale rolle: Kommunerne er for små, og Staten er for stor. Vi har brug for Regionerne, da de er den optimale størrelse til at styre en række vigtige opgaver. Regionerne skal bl.a. styre den offentlige transport, sundhedsvæsenet og rensningen af jordforurening. Tænk blot på S-tog, letbaner og S-busser, som alle kører igennem flere kommuner og derfor kræver regional koordinering. Fordi vi har mange sygdomme, der kræver specialviden, er vi nødt til at have Regionerne. Kommunerne er for små til at varetage disse specialiserede opgaver. Dette ses tydeligt på specialskoleområdet, som kommunerne i dag har ansvaret for, og hvor der er opstået problemer. Staten er derimod for stor, da det er sundt med faglige miljøer, der kan konkurrere med hinanden. Hvis staten overtog, ville den sandsynligvis samle alle speciallæger ét sted i landet, hvilket vil gå ud over nærhedsprincippet. Behandlingen skal nemlig foregå så tæt på borgerne som muligt.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Det er positivt at nedbringe ventetider i sundhedsvæsenet. Dette kan delvist ske gennem brug af privathospitaler. Men jeg mener, at vores hovedfokus skal være at arbejde for at opnå verdens bedste offentlige sundhedsvæsen. Det vil vi gøre ved bl.a. at give personalet mere selvbestemmelse over deres arbejdsopgaver og ved at styrke forebyggelsesindsatsen markant. Vi skal have etableret sundhedshuse, hvor forskellige fagligheder kan samarbejde om at hjælpe patienter. Dette skal frigive ressourcer fra hospitalerne.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Som en af verdens rigeste lande, så skal vi have råd til meget dyre og sjældne behandlinger. Hvor mange milliarder har vi lige brugt på våben?
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, jeg er enig i, at børne- og ungdomspsykiatrien skal have flere penge. Vi skal overveje, om ikke andre faggrupper kan overtage nogle af arbejdsopgaverne fra psykologer og psykiatere. Jeg mener, at staten skal tildele flere midler til dette område.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Jeg er enig i, at vi i situationer med personalemangel skal undersøge, om forskellige fordele/goder kan tiltrække mere personale. Lønnen er dog en af de sidste ting, vi skal justere, fordi den forhandles af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Men vi kan måske give forskellige tillæg, dog må det aldrig føre til, at andre Regioner får mangel på arbejdskraft. For eksempel kan vi skabe bedre forhold for elever, hvor Regionen betaler for bøger, computer og andet, eleverne har brug for. Når det gælder voksne elever/lærlinge, skal vi se på, om de kan få løn under hele uddannelsen. Vi kan måske også oprette vuggestuer og børnehaver tæt på arbejdspladsen. Kort sagt skal vi skabe det bedste arbejdsmiljø og de bedste muligheder for en god balance mellem arbejde og fritid.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Bekæmpelse af Bureaukrati og Dokumentation Ja, jeg er helt enig i, at unødvendig dokumentation og bureaukrati skal afskaffes. Oplysninger skal kun registreres, hvis de kan hjælpe patienter fremadrettet. På sundhedsområdet og alle andre områder er der vokset et stort antal love og regler frem, som med fordel kunne afskaffes. Hvis jeg bliver valgt, vil jeg afsætte midler til at få gennemgået alle disse regler og love, så Folketinget kan afskaffe dem. Den offentlige sektor vil kunne spare mange millioner kroner på en målrettet afskaffelse af unødvendige love og regler.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Det Nære Sundhedsvæsen i Østdanmark Ja, vi skal have regionsklinikker eller sundhedshuse fordelt i hele Region Østdanmark. Disse klinikker skal være mere end blot et hjemsted for praktiserende læger, og de skal rumme flere forskellige fagligheder. Det kunne eksempelvis være fysioterapi, diætister og kiropraktorer. Derudover skal der også være en skadestue samt mulighed for at foretage alle de basisundersøgelser, som patienter ellers henvises til på et hospital.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Ja, en stærk patientorganisation kan udrette meget. Kræftsygdomme har stadig en høj dødelighed, men vi politikere skal sørge for, at andre sygdomsområder får tildelt midler og forskningsmuligheder. Derfor skal vi have flere centre på sygehusene rundt omkring i regionerne, som tager sig af de små sygdomsgrupper – altså baseret på antallet af patienter. Vi skal også have centre, hvor borgere med mange forskellige sygdomme kan komme og blive udredt. Disse to tiltag vil gøre, at læger og forskere kan opnå et fagligt fællesskab og dermed styrke indsatsen for de små patientgrupper.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Lægedækning og Sundhedshuse Ja, Regionerne skal sikre, at almen praksis (de praktiserende læger) dækker hele Regionen. Derfor skal vi have etableret sundhedshuse fordelt i hele Regionen. Disse huse bør rumme både praktiserende læger og andre faggrupper. Både de praktiserende læger og de øvrige faggrupper vil have stor faglig fordel af at være samlet under samme tag. De økonomiske besparelser kommer ved, at administration og udstyr kan deles mellem flere praktiserende læger og andre faggrupper.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Helt enig, vi skal prioritere, at Regionen bliver klimaneutral. Jeg går stærkt ind for at opsætte solceller og små vindmøller på tage af Regionens bygninger, på parkeringspladser og andre områder. Jeg har for eksempel set et fransk firma, der laver små vindmøller og solceller, som ligner træer. Vi skal forbedre naturbeskyttelsesområderne og hjælpe virksomheder og landmænd med at forurene mindre. Som en af de største arbejdspladser i Regionen skal vi gå foran.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Kristian Flindt Dyrkjøb uddyber:
Social Differentiering Ja, men betaling bør kun pålægges de ressourcestærke borgere. Patienter, der har forskellige udfordringer, skal ikke betale.