Gå til indhold
Del kandidaten
Laila Jerming Graf
Driftsleder
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

En gang for fire år siden sagde en vælger til en af mine SF-kolleger, at “jeg kan egentlig virkelig godt lide Laila – men jeg synes altså, at hun er lidt for nørdet til at sidde i byrådet.” 😄 Det kunne jeg næsten ikke lade være med at smile over. For ja – jeg er nørdet. Jeg elsker detaljer. Jeg dykker ned i busplaner, bæredygtige indkøbsaftaler og §56 i sygedagpengeloven med samme ildhu, som jeg læser Anders And og stiller mine julekasser frem i november. Men det er jo netop det, vi har brug for i politik: 👉 Nogen der orker detaljerne. 👉 Nogen der får tingene til at hænge sammen. 👉 Og nogen der ikke bare taler om tingene – men også kan regne på det, dykke ned i det og få det gennemført. Jeg lover ikke alt til alle. Men jeg lover at læse papirerne. At stille spørgsmålene. Og at være nørdet – for din skyld ❤️ Laila Jerming Graf – SF #NørdetMedVilje #StilOpMedSmil #MereBusTilFolket

Politisk karriere
2026-nu · Byrådsmedlem · Favrskov Kommune
2014-2023 · Formand
2021 · Byrådskandidat
2017 · Byrådskandidat · Favrskov Kommune
Tillidsposter
2020-nu · Stedfortræder · Rigsretten
2018-nu · Klubmedlem, vicepræsident, præsident, intern revisor · Soroptimist International Randers
1
Der bør bygges flere lejligheder og gerne i højden i Favrskov Kommunes større byer.
2
Favrskov Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Laila Jerming Graf uddyber:
Det er vigtigt med en balanceret tilgang til kommunen - men det er ikke det samme, som at der behøver ske udvikling i alle byer - det må skulle drives af de enkelte byers ønsker og behov.
3
Der bør udbydes flere parcelhusgrunde i Favrskov Kommune
Laila Jerming Graf uddyber:
Hvis der skal udbydes flere byggegrunde bør det ske i kommunens vestlige del, for at skabe mere balance i kommunen. Men jeg finder det vigtigere, at vi prioriterer natur over parcelhuse. Skal der bygges, så bør det være i højden.
4
Det er en god idé at indføre en offentlig finansieret skolemadsordning i kommunens skoler.
Laila Jerming Graf uddyber:
Egentlig bør det være forældrenes ansvar - men jeg er selv vokset op med en god skolekantine, hvor der kunne købes sund mad og det var noget mere spændende end en madpakke hjemmefra.
5
Favrskov Kommune skal fortsat arbejde for et trinbræt til Laurbjerg
Laila Jerming Graf uddyber:
Offentlig trafik er meget væsentlig! Og hvis det kan ses, at der er grundlag for det, bør man fortsat satse på et trinbræt. Men jeg vil hellere prioritere at binde kommunen sammen på tværs, såfremt det er der, at valget står.
6
Der skal investeres flere penge i skole- og fritidsområdet, selvom det kræver skattestigninger.
Laila Jerming Graf uddyber:
Området er blevet udsultet alt for længe og det kan vi ikke byde kommunens børn. Jeg er villig til at skulle betale det, som det kræves, for at give vores børn et godt fundament til deres fremtid.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Laila Jerming Graf uddyber:
Der skal bruges penge på den nære velfærd, så vi kan være det bekendt overfor vores børn, ældre, syge og svage.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Laila Jerming Graf uddyber:
Det kan og må ikke være det, der driver værket! Men hvis man skal give flere MULIGHED for at stille op (folk med mere begrænsede økonomiske eller tidsmæssige ressourcer), så bør der være en balance ift. den tid og indsats det kræver og den godtgørelse man får.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Laila Jerming Graf uddyber:
Der skal helt klart mere hjælp til børnene - men det må da aldrig være på bekostning af de andre børn. Er det der vi står som samfund, så mener jeg, at vi har spillet fallit. Der SKAL være ressourcer nok!
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Laila Jerming Graf uddyber:
Så vidt jeg er orienteret, så er vi nogenlunde pænt med i Favrskov - men det er i hvert fald vigtigt, at der er hænder nok til at gribe kommunens børn!
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Laila Jerming Graf uddyber:
Men jeg mener ikke, at der skal spares på den nære velfærd.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Laila Jerming Graf uddyber:
Netop velfærdsteknologi kan være noget af det, der både kan gøre ældre mere selvhjulpne (bare fordi man har behov for hjælp, så er det jo ikke det samme, som at man har lyst til at have folk rendende) og som kan sørge for, at vi kan få pengene og hænderne til at strække.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Laila Jerming Graf uddyber:
Private selskaber vil altid skulle skabe profit. Det kan aldrig blive til en fordel for kommunen eller vores ældre. De kommunale aktører skal bare gives muligheden for at levere den efterspurgte kvalitet. Så slipper vi også for problemerne, når de private aktører går konkurs.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Laila Jerming Graf uddyber:
Tekniske løsninger og rehabilitering er begge veje til at få brugt vores ressourcer mere fornuftigt. Bare fordi man er ældre er det ikke det samme, som at man ikke kan være med til at få teknik indenfor døren. Men når det er sagt, så mener jeg ikke, at en robotstøvsuger en til en kan erstatte en håndholdt støvsugning - men det kan være et supplement.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Laila Jerming Graf uddyber:
De nære velfærdsområder skal prioriteres - så må pengene findes på andre områder. Genoptræning og forebyggelse er ikke kun udgiftsområder, det er også cases, hvor der med den rette indsats kan spares penge i kommunen - det vil altså derfor være dumt, ikke at bruge tilstrækkeligt med penge her.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Laila Jerming Graf uddyber:
Det må være op til de enkelte byer, deres beboere og deres erhverv, om de ønsker det eller ej.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Laila Jerming Graf uddyber:
Vi skal være energi uafhængige og vi skal arbejde på grøn energi - så må vi sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med naturlæbælter op til, at det ikke kan genere nogen.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Laila Jerming Graf uddyber:
Kommunen skal også agere ansvarligt ift. miljø.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Laila Jerming Graf uddyber:
For en kommune med Favrskovs placering, så kommer væksten langt hen ad vejen af sig selv - så det behøver der ikke laves særskilt indsats for. På den måde, så kan vi måske følge med ift. at skalere netop skoler og daginstitutioner.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Laila Jerming Graf uddyber:
Generelt synes jeg, der gøres fine forsøg på lydhørhed og inddragelse - men det kan altid blive bedre!
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Laila Jerming Graf uddyber:
Kommunen må meget gerne handle aktivt og ansvarligt - lige fra hvor vi får varerne fra, til hvor vores penge er investeret.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Laila Jerming Graf uddyber:
Kunst og kultur er vigtigt, særligt kulturelle tilbud rettet mod børn og unge. Men penge til skoler, dagtilbud, ældre og socialt udfordrede skal findes et sted.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Laila Jerming Graf uddyber:
Langt, langt de fleste flygtige og indvandrere vil rigtigt gerne Danmark, danskerne, det at forsørge sig selv osv. Det er en kæmpe ressource for os, især ift. arbejdsmarkedet, hvor de varetager job, vi ellers har svært ved at afsætte til etnisk danskere. Men de få der ikke kan finde ud af at leve op til den samfundskontrakt - de behøver ikke være her!