Gå til indhold
Del kandidaten
Lars Lindskov
Bureaudirektør
Moderaterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for at sikre, at Roskilde Kommune og Region Østdanmark udvikler sig trygt og ansvarligt. I over 20 år har jeg som folkevalgt arbejdet for, at borgerne oplever en stabil hånd på rattet, når det gælder velfærd, sundhed og udvikling af vores lokalsamfund. Jeg tror på brede løsninger, der holder på den lange bane – og på en politik, der bygger på tillid og troværdighed. Mit fokus er at bidrage til at skabe rammer, hvor familier, virksomheder og fællesskaber kan trives. Jeg vil lige som i den forgangne valgperiode fortsat arbejde for et stærkt sundhedsvæsen, stærke virksomheder, en ansvarlig økonomi og et levende lokalsamfund, vi kan være stolte af. Med erfaring, overblik og handlekraft er jeg klar til igen at tage ansvar for fremtiden - sammen med partifæller og politiske med- og modspillere. Stem personligt på mig den 18. november 2025– både til byrådet og regionsrådet. Fordi der skal være sammenhæng i tingene.

Politisk karriere
2025-nu · Byrådsmedlem · Roskilde kommune
2021-2025 · Byrådsmedlem · Roskilde kommune
2018-nu · Bestyrelsesmedlem Visit Fjordlandet (Roskilde / Lejre / Frederikssund)
2021-nu · Formand for Grundlisteudvalget
2015-nu · Medlem af Valgbestyrelsen Roskilde Kommune
2015-nu · Medlem af Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Lars Lindskov uddyber:
Et liv er lige så meget værd på landet som i byen. Vi må dimensionere beredskabet, så responsen er acceptabel og god i hele landet.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Lars Lindskov uddyber:
Vi har et princip om "gratis" adgang til sundhedsvæsenet - og det skal vi fastholde. Til gengæld bør vi så også se på tandlæger, hørelæger, optikere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mfl. Det er ulogisk, at der er forskel alt efter behnaldingsbehov.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Lars Lindskov uddyber:
Alt dét, der kan effektivisere behandlingen og give en god service til borgerne, er fint. Den menneskelige samtale og den fysiske berøring er stadig vigtig - men der er bestemt muligheder med video og telefon - også så man sparer transporttid eller ikke bruger unødig arbejdstid på at tale med lægen.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Lars Lindskov uddyber:
Det ene behøver ikke udelukke det andet. Eksempler er Næstved og Roskilde, hvor andre specialer eller tværgående behandlerteams kan rykke ind sammen med private tilbud.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Lars Lindskov uddyber:
Det er en grim og urimelig måde at stille det op på. Som om der er en indbygget modsætning. Et liv er lige så meget værd på landet som i byen. Vi må dimensionere beredskabet, så responsen er acceptabel og god i hele landet. Når vi skal investere i god geografisk dækning, er det bydende nødvendigt, at vi også stiller samme krav til sundhedsvæsenet som til alle andre i samfundet: Vi skal hele tiden arbejde på at løse opgaverne bedre og smartere. Mere velfærd for pengene.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Lars Lindskov uddyber:
Vi må finde ud af, hvordan vi kan få flere mennesker over i den kollektive transport. Dels af energi- og klimamæssige årsager - dels af samfundsøkonomiske i forhold til trængsel på vejene. Jo flere mennesker, der skifter bilen ud med bus og tog, vil jo gøre prisen pr. tur billigere - og det offentlige kan så forhåbentlig investere i bedre busser, bedre præcision og flere ruter. Man kan også lade flere private bus- og taxaselskaber byde ind på opgaverne - og i det hele taget se mere fordomsfrit på opgaveløsningen.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Lars Lindskov uddyber:
Det er en grim og urimelig måde at stille det op på. Som om der er en indbygget modsætning. Der er ingen tvivl om, at psykiatrien skal have stor opmærksomhed. Det er ikke rimeligt med lange ventetider for personerne og familierne med behov for hjælp. Når vi skal investere i dette område - og i flere andre sundhedsområder - er det bydende nødvendigt, at vi også stiller samme krav til sundhedsvæsenet som til alle andre i samfundet: Vi skal hele tiden arbejde på at løse opgaverne bedre og smartere. Mere velfærd for pengene.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Lars Lindskov uddyber:
Det kan man godt mene - men hvis man fx taler infrastruktur og miljøområdet, så er kommunerne for små og mangler specialiserede kompetencer - og staten er for stor og gumpetung. Herudover er fx Interreg, STRING og andre nordiske/dansk/tyske samarbejder også på europæisk niveau en regional konstruktion, som heller ikke passer til kommuner og staten. Regionerne er i forvejen meget store - og i et romantisk øjeblik kunne man ønske sig amterne tilbage. Men nu er strukturreformerne vedtaget til implementering i 2005 og her i 2026 - og så er det vist ikke tid til mere opgaveflytning mellem kommuner/regioner/stat i en længere periode. Medarbejderne bliver jo ikke mindre trygge af alle de forandringer - og utrygge medarbejdere skaber ikke et godt arbejdsmiljø.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Lars Lindskov uddyber:
Helt enig - men hvorfor skulle det være dyrere? Et det en gammelkommunist, der har formuleret spørgsmålene? De fleste private tilbud er jo dokumenterbart billigere end tilsvarende i det offentlige. Og offentlige monopoler er noget skidt. Vores velfærdssamfund skal ikke være en Trabant.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Lars Lindskov uddyber:
JDet er ikke en fair måde at stille det op på. Men alt er jo en prioritering. Lige præcis dette dilemma viser, hvor vigtigt det er med konstant forskning - og et tæt samarbejde med både medicinalindustrien, det offentlige, private aktører, alternative behandlere og nye måder at se på sygdomme og behandling.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Lars Lindskov uddyber:
Der er ingen tvivl om, at børne- og ungdomspsykiatrien skal have stor opmærksomhed. Det er ikke rimeligt med lange ventetider for familierne med behov for hjælp. Når vi skal investere i dette område - og i flere andre - er det bydende nødvendigt, at vi også stiller samme krav til sundhedsvæsenet som til alle andre i samfundet: Vi skal hele tiden arbejde på at løse opgaverne bedre og smartere. Mere velfærd for pengene.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Lars Lindskov uddyber:
Incitamenter er helt i orden - og det giver lokalaftalerne jo også mulighed for. Men det er uansvarligt at den offentlige sektor går i front for en opadgående lønspiral inden for velfærdsområdet - for her er det jo skatteyderne, der skal betale. Det vil også skabe unfair konkurrence i forhold til de private klinikker, hospitaler og aktører. De kan jo ikke bare hente flere penge op af lommerne på kunderne, når der er indgået aftale om priser for forskellige ydelser.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Lars Lindskov uddyber:
Overflødigt bureaukrati skal altid bekæmpes. Samtidig skal vi sikre, at der er god dokumentation i behandlingen - ligesom det er vigtigt for de forskellige specialister og teams, der er inde over behandlingen af en borger, så helt uden dokumentation og "bureaukrati" kan vi nok aldrig komme. Hvis en borger eller pårørende klager til Patienterstatningen nytter det heller ikke noget, at der ikke er dokumentation for, hvilken behandling, borgeren har modtaget.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Lars Lindskov uddyber:
Regionerne kan jo også udbyde opgaven - og skabe incitament for løsninger, der passer til et moderne samfund. Det er ekstremt vigtigt, at alle borgere - uanset postnummer - har adgang til en familielæge og sundhedstilbud tæt på egen bopæl. Men man kan jo som ansvarlig politiker ikke sige ja til "uanset prisen". Der er jo forskellige sundhedshus-koncepter, som også prøver at komme ind på markedet. Og nye sammensætninger af sundhedsløsninger, kompetencer og velfærdsløsninger skal vi være nysgerrige på.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Lars Lindskov uddyber:
Kræft er en modbydelig sygdom med mange ansigter, men der er både gigt, diabetes, sclerose, Parkinson, ALS og andre alvorlige sygdomme - og multikronikere - der kræver sundhedsvæsenets opmærksomhed. Med afsæt i ekspternes og fagfolkenes anbefalinger er det jo de folkevalgte politikeres forbandelse at skulle prioritere. Det er ikke altid let - og derfor skal vi hele tiden løse opgaverne bedre og smartere, så vi får råd til mere velfærd for pengene.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Lars Lindskov uddyber:
Det er ekstremt vigtigt, at alle borgere - uanset postnummer - har adgang til en familielæge og sundhedstilbud tæt på egen bopæl. Men man kan jo som ansvarlig politiker ikke sige ja til "uanset prisen". Der er jo forskellige sundhedshus-koncepter, som også prøver at komme ind på markedet. Og nye sammensætninger af sundhedsløsninger, kompetencer og velfærdsløsninger skal vi være nysgerrige på.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Lars Lindskov uddyber:
Det er ikke rimeligt, at naboen skal betale for, at en patient udebliver fra en behandling. Det er også spild af medarbejdernes sparsomme tid, når en specialist eller et helt operationshold kan gå hjem igen. Det koster os millioner af kroner - i den høje ende - hvert år. Og det er helt fair, at man skal betale et "no show"-gebyr.