Gå til indhold
Del kandidaten
Lasse Hildingberg
Rettighedskonsulent, jurist og byrådsmedlem
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg ønsker at være en stærk lokal stemme. Folketinget har brug for nye kræfter, og det vil jeg være jeres garant for.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2025-nu · Bestyrelsesmedlem
2024-nu · Bestyrelsesmedlem
2026-nu · Byrådsmedlem · Fredericia Kommune
Tillidsposter
2020-2026 · Formand · Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub
2023-2025 · Næstformand · Fredericia Idrætsråd
Erhvervskarriere
2026-nu · Rettighedskonsulent · Energinet Eltransmission A/S
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Lasse Hildingberg uddyber:
Investering i forsvaret er en nødvendighed, og en vigtig læring er, at vi løbende sikre det nødvendige forsvar, så vi ikke har brug for at lave store investeringer på en gang - også i fredstid.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Lasse Hildingberg uddyber:
En stigning af folkepensionsalderen er pt. en nødvendighed. Men vi skal se på løsninger, så vi kan bremse denne på trods af, at vi bliver ældre. Efter mange år på arbejdsmarkedet fortjener vi også at kunne nyde vores alderdom.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal lytte til Grønland, og hvis de ønsker mere selvstændighed, bør vi lytte til dette. Rigsfællesskabet skal være et tilvalg og en mulighed, og ikke tvang.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Lasse Hildingberg uddyber:
Atomkraft må ikke være en løsning alene. Det er nødvendigt, at vi fortsætter med den grønne omstilling på flere måder, og vi bliver også nødt til at blive klogere på andre energiformer som bølgeenergi mv.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Lasse Hildingberg uddyber:
Hvis vi skal realisere vores politik mest muligt, er det nødvendigt, at vi søger de borgerlige partier. Hvis det ikke er muligt at samle de nødvendige mandater, må vi se hen over midten, men med en borgerlig statsminister.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Lasse Hildingberg uddyber:
En indsats i nærområdet har større værdi end i Danmark. Det giver samtidig en mere fair og retfærdig behandling af alle flygtninge.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal sørge for, at vi har den nødvendige regulering, så vi undgår afhængighed, mistrivsel og urealistiske idealer. Men vi skal ikke indføre et forbud.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Lasse Hildingberg uddyber:
Danmark er for lille til mange ulve, og det er derfor nødvendigt, at bestanden reguleres. Det skal ikke være utrygt at bo i et lokalsamfund.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Lasse Hildingberg uddyber:
Udenlandsk arbejdskraft skal benyttes, hvor det giver mening. Vi mangler arbejdskraft, og når vi ikke selv kan fremskaffe den nationalt, må vi kigge mod udlandet. Det er selvfølgelig afgørende, at de har de nødvendige kvalifikationer.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal finde en god løsning med USA, men det er ikke en holdbar løsning at opsige aftalen med USA.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal hjælpe dem, der har brug for hjælp. Psykiatriområdet er i for mange år blevet underprioriteret, og det skal vi gøre noget ved.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Lasse Hildingberg uddyber:
Løn- og arbejdsvilkår aftales i den danske model mellem arbejdsmarkedets parter og fastlægges ikke af politikere på Christiansborg. Og ad den vej skal personalet have mere i løn. Medarbejderne i sundhedsvæsnet yder en stor og vigtig indsats. Hvis vi vil have flere i faget, kan det være nødvendigt med højere lønninger.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi har i dag et medicintilskudssystem, og det bør vi holde fast i.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Lasse Hildingberg uddyber:
Jeg ønsker ikke at fratage kvinders selvbestemmelsesret, og derfor skal abortgrænsen ikke sænkes.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Lasse Hildingberg uddyber:
Selvbestemmelse er en grundsten i liberalismen, og derfor skal alle have mulighed for selvbestemmelse, når livet ikke længere er en værdig løsning. Det er dog nødvendigt med grundlæggende regulering med input fra ekspertgrupper og andre.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi har verdens højeste skattetryk, og vi skal sikre, at alle har et incitament for at arbejde. Det sikrer vi ved at sænke skatten.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Lasse Hildingberg uddyber:
Hvis Danmark bliver rigere, kommer det alle til gavn. Det afgørende er, at vi får flest mulige ud af fattigdom. Jeg ser det ikke som en menneskeret, at vi alle skal have det samme, men vi skal have minimumsstandarder for den enkeltes liv - resten vil være op til den enkelte.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Lasse Hildingberg uddyber:
Reformer er det rigtige, og en reform af momsen vil være et positivt greb, der gør det billigere og nemmere at være dansker.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Lasse Hildingberg uddyber:
Der skal være det nødvendige antal offentlige ansatte, og hvis en ændring af bureaukratiet medfører, at der er for mange offentlige ansatte, skal dette reguleres.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vores liv skal være bygget på frihed, og det fortjener Ukraine også. Ukraine er en allieret, og vi skal støtte dem, ligesom de og andre også vil være klar til at støtte os. Ukraine kan formentlig ikke stå imod alene, og resultatet heraf vil være endnu værre og uopretteligt.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Lasse Hildingberg uddyber:
Det skal være de lokale forhold, der afgør, om der er behov for gratis skolemad. Udgangspunktet er, at familierne selv har en pligt til at give mad med i skolen.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal have løst de strukturelle udfordringer i folkeskolen. Men det er urealistisk at love maksimalt 14 elever i folkeskolens indskoling. Det er valgflæsk. Vi skal se på gode normeringer, som kommunerne kan finansiere mv.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Lasse Hildingberg uddyber:
For høje skatter på virksomheder svækker konkurrenceevnen. En lavere selskabsskat er lig flere investeringer, skaber vækst og betyder flere medarbejdere i Danmark. Det er afgørende for velstand, beskæftigelse og finansieringen af velfærden.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Lasse Hildingberg uddyber:
Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor skal der være forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser. Forskellen er incitamentet til at stå hver morgen og gøre en forskel.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal give incitamenter for, at seniorer bliver på arbejdsmarkedet, da vi har brug for så mange som overhovedet muligt. Derfor skal vi bl.a. holde fast i, at der ikke skal ske modregning i folkepensionen mv.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Lasse Hildingberg uddyber:
Den grønne omstilling er en nødvendighed, men vi har ikke råd til at ødelægge lokalsamfund, og derfor bliver placeringen af solcelleparker nødt til at være mere strategisk, og ikke et resultat af pres fra VE-firmaer. Vi bør også kigge mod andre energiformer, der kan opfylde samme formål.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal respektere synspunkter og holdninger, og vi skal derfor også lytte, hvis der er protester, da der kan være en mening med dem. Vi skal generelt være bedre til at inddrage lokale på et tidligt tidspunkt.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Lasse Hildingberg uddyber:
Jeg bakker op om mere natur og biodiversitet, hvor det giver mening. Der er allerede vedtaget en række naturnationalparker i Danmark, hvoraf en del af dem endnu ikke er implementeret. Men det er vigtigt, at etableringen sker med respekt for lokalbefolkningen, og at skove og naturområder fortsat kan bruges til friluftsliv, aktiviteter og rummer adgang for borgerne.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Lasse Hildingberg uddyber:
Internationale konventioner skal ikke være en fribillet til at kunne begå kriminalitet, og vi har derfor brug for at udfordre konventionerne.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Lasse Hildingberg uddyber:
En stram udlændigepolitik er nødvendig, og vi skal have dem, der vil Danmark. Det er afgørende for sammenhængskraften.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Lasse Hildingberg uddyber:
Det danske statsborgerskab er ikke en menneskeret. Det skal gives til dem, der vil Danmark, og som har gjort sig fortjent til det. Dem, der ikke deler de samme værdier som os, skal søge andre steder hen.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Lasse Hildingberg uddyber:
Velfærdsteknologien skal hjælpe os med flere udfordringer, da vi mangler arbejdskraft. Men vi har verdens højeste skattetryk, og det skal derfor ikke hovedsageligt være de pårørende, der står for dette. Hvad skulle vi så gøre, hvis der ikke er pårørende?
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Lasse Hildingberg uddyber:
Der skal være mulighed for ungdomsuddanelse i nærheden af sin bopæl, men vi skal sikre, at det er de rigtige tilbud, der er.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Lasse Hildingberg uddyber:
Vi skal have et relevant udbud af uddannelser, og vi skal derfor sørge for, at uddannelse til arbejdsløshed ikke er en mulighed. Men den enkelte skal have frit valg af uddannelse så længe, at det giver mening.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.