Jeg stiller op, fordi jeg vil have frihed og faglighed tilbage i centrum. Regionen skal være til for borgerne – ikke for systemet. Stop bureaukratiet: Danmark skal holde op med at overimplementere EU-lovgivning. Hver ny regel koster os frihed – og vores tid. Familier først: Familierne skal have retten til at vælge deres eget liv – også et liv uden hamsterhjul. Staten skal give frihed, ikke tvang. Respekt for faglighed: Læger og sygeplejersker skal bruge deres tid på patienter, ikke på skemaer og papirarbejde. AI kan aflaste skrivebordsjob – men vi skal have flere varme hænder. Jeg er far, jurist og lektor – og som spejderleder har jeg lært, at ansvar og frihed går hånd i hånd. Jeg vil kæmpe for et sundhedsvæsen, hvor borgernes liv og frihed vejer tungere end systemets regler.