Mine mærkesager Velfærd: Jeg tror på en stærk og effektiv offentlig sektor, som er der, når man har brug for den. At sikre suveræn offentlig velfærd kræver en benhård prioritering. Den nære velfærd skal have fokus på kvalitet – ikke profit. Social retfærdighed: Et velfungerende samfund skal altid have fokus på ikke at tabe nogen af dets borgere. Det er vigtigt, at alle har adgang til de samme rettigheder og beskyttelse – uanset indkomst. Alle borgere har ret til lægehjælp, retshjælp og ordentlige boligforhold. Det er helt afgørende, at der findes et omfattende sikkerhedsnet, som kan gribe mennesker, når livet ikke går, som man havde håbet. Ingen social dumping: Jeg mener, at social dumping er en skændsel og ødelæggende for vores samfund. Jeg vil arbejde for, at alt kommunalt byggeri kun udføres af virksomheder, der ikke udnytter mennesker ved at lade dem arbejde under dårlige løn- og arbejdsvilkår. Følg mig på Facebook: Lasse Rytter Andersen SF