Jeg tror på, at politik skal måles i handlinger - ikke kun i løfter. Som konservativ vil jeg værne om det, der virker, og ændre det, der ikke gør. Siden 2021 har jeg beskæftiget mig med kommunalpolitik og taget ansvar lokalt - nu er jeg klar til at knokle for hele Nordjylland. Jeg er 36 år, kæreste med Bjørn, der er selvstændig, og mor til Andreas på 17 år og Svante 6 år. Jeg er uddannet cand.mag. fra Aalborg Universitet og har 10 års erhvervserfaring - jeg har en fuldtidsstilling på Tradium som underviser. Jeg sidder derudover i byrådet i Mariagerfjord i Økonomiudvalget, og jeg er udvalgsformand i kultur og fritid. Jeg kæmper hver dag for, at landdistrikterne blomstrer - for mennesker, natur, forenings- og erhvervsliv. Politik er spændende, men det er dét, som politik kan afstedkomme og bevirke, jeg elsker: nemlig at ændre noget for mennesker. Jeg er formet af umage, energi og engagement - jeg håber, du vil stemme på mig, så nordjysk arbejdsmoral og nytænkning kan præge Danmark