Gå til indhold
Del kandidaten
Laura Holm
Underviser på Tradium
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Få uger op til et valg kan alle fortælle dig, hvad de vil gøre - kun få kan sige, hvad de har gjort. I min optik skal politik måles i handlinger, og jeg vil gerne vurderes på mine. Pga. begrænset plads nævner jeg i vilkårlig rækkefølge: Etablering af Ungested i Hadsund - CASA Pigeliv som frivilligt tilbud Skabt Naturlegeplads i Norup til glæde for børn og ældre Åbnet Ishytte til glæde for herboende og cykelturister Åbnet Aamølle - kulturarv, fællesskab og arbejdspladser samt liv på landet Bevaret børnehaver i Hadsund, sikret dagplejen og tilskud til pasning af egne børn. Lavet landsbyfilm om Assens, foretaget maaaange vielser som frivillig giftefoged i hele kommunen. Været båltaler i Skelund, Als, Møldrup og Astrup, og været frivillig til endnu flere events. Jeg er Formand for Naturbadet Mariagerfjord- mit største projekt, der stadig er i gang. En del af styregruppen for Kulturpunkt i Assens og meget mere. Læs mere om mig, mine resultater og ideer på mine sociale medier: Laura Holm

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Mariagerfjord Kommune
2025-nu · Bestyrelsesmedlem Kulturskolen Mariagerfjord
2022-nu · Klima- og landdistriktudvalget
2022-nu · Børn- og familieudvalget
2026-nu · Udvalgsformand for Kultur og Fritid
Erhvervskarriere
2013-nu · Korrekturlæser · Lauraholm.dk
2017-nu · Underviser · Tradium
2016-2022 · Relationsmedarbejder · Randers Kommune
Uddannelse
2010-2016 · Cand.mag. · Dansk og kultur · Aalborg Universitet
1
Det er godt, at Mariagerfjord Kommune har givet seks millioner kroner til Mariager Saltcenters byggeri af et nyt stort, dødehavsbad.
Laura Holm uddyber:
Jeg elsker kulturinstitutioner. Jeg elsker oplevelser. Jeg elsker turisme og alt, hvad vi kan understøtte, som kan skabe netop alt det i vores lokalområder. Når jeg så har krydset af i lidt uenig, så er det, fordi de 6 mio. jo automatisk kun kan bruges én gang. Og når de allokeres over til Mariager Saltcenter, så fjernes de fra andre anlæg, som fx skoler. Derfor havde jeg gerne set, at Mariager Saltcenter var lykkedes med at rejse flere fondsmidler mv. selv, så vi kunne kanalisere de mange penge andre steder hen, hvor det vil være mere 'borgernært i forhold til velfærd'. Jeg vil gerne give nogle penge, men beløbet skulle i min optik være mindre. Jeg håber, det bliver en succes for Mariager Saltcenter - uanset.
2
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Mariagerfjord i den kommende valgperiode.
Laura Holm uddyber:
Jeg er ikke tilhænger af solcelleparker på vores græsarealer. Der er endeligt et fokus på, at vi kan få dem op på fx offentlige tage og kommunale bygninger, og det er jeg tilhænger af.
3
Byrådet valgte sidste år at aflyse og udskyde byggeri og anlægsinvesteringer, og det var den rigtige beslutning.
Laura Holm uddyber:
Det er lidt komplekst at forklare, for nu er der netop (og mega glædeligt) allokeret penge over til Mariager Skole, Havbakke Skole og øvrige anlægsprojekter. Men de blev sat på hold på et tidspunkt, hvor midlerne så ud til at være færre. Så var det den rigtige beslutning? - måske ikke, men i bagklogskabens klare lys er alting ofte nemmere. Nu sker der endelig noget, hvor vi kan sige, at der er råd til det, og det er i hvert fald betryggende.
4
Kommunen skal bruge et millionbeløb på tiltag/kampagner, der kan få flere børnefamilier til området.
Laura Holm uddyber:
Kommunen skal gøre alt, hvad den kan for at tiltrække borgere. For med hver borger, der betaler skat, kan vi bedrive mere velfærd. Men jeg tror på, at ved at yde god service og skabe gode betingelser for de allerede herboende børnefamilier (mennesker generelt), så er det den bedste markedsføring, man kan få. Det får ikke folk til at vælge en kommune til, fordi man ser busreklamer eller får tilsendt postkort. Det er dem, som bor her, der er de bedste ambassadører, og derfor skal kommunen værne om dem. For bosætning er også fastholdelse af de allerede eksisterende borgere.
5
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Laura Holm uddyber:
Som mor vil jeg elske, hvis vi kunne sætte priserne lidt ned, for Mariagerfjord er i den dyre ende med forældrebetaling for fx sfo. Omvendt ved jeg jo også nu (qua at jeg sidder i børne- og familieudvalget), at hvis vi skal reducere prisen, så skal det tages et andet sted fra, som også kan være inden for dagtilbud- og/eller fritidsområdet, og det vil jeg også være ked af. Man kan få hel eller delvis friplads, hvis ens husstandsindkomst er under et bestemt beløb. Så hvis man er økonomisk udsat, så tages der højde for det. Det gør mig i øvrigt glad, at vi netop har fået igennem, at der kan åbne 3 nye juniorklubber - og tilmeldingstallet er allerede steget, idet skoledagene mange steder er kortet ned. Måske det kan gøre tilbuddet lidt billigere på sigt.
6
Det er fornuftigt at samle involverede uddannelsesinstitutioner i et samlet campus i Hobro midtby
Laura Holm uddyber:
Jeg er fortaler for at have en stor samlet uddannelsesinstitution som Campus i Hobro. Dels pga. et fedt studiemiljø for de unge - det er tæt på busterminalen, og det er tæt på Hobro bymidte, hvor der er cafeliv og gågade. Det kan også blive hinandens forudsætninger - at byen kan blomstre yderligere op, fordi der er flere, som med et Campus i byen vil have deres daglige gang i Hobro. Jeg er dog spændt på at se, hvad resultatet bliver af den nye EPX uddannelse - for hvor bliver den placeret? Det ved vi ikke endnu.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Laura Holm uddyber:
Jeg er ikke tilhænger af, at skatten skal øges. Det er, fordi jeg ikke tror på, at det nødvendigvis er flere penge, der er altid løsningen. Man kan godt reducere bureaukrati og administration ved fx indførsel af AI-løsninger, og man kan tænke kreativt og innovativt i forhold til at udvikle - det er ikke altid pengene - det er også mod og nytænkning, der kan være løsningen. Samt at have de rigtige mennesker på de rigtige placeringer.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Laura Holm uddyber:
Vi skal ikke pille ved skatten - vi skal i stedet sikre service og velfærd i hele kommunen.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Laura Holm uddyber:
Det må aldrig komme til at handle om penge - for det kan hurtigt aktivere yderligere politikerlede eller afstand, fordi folk så kan betvivle ens hensigter, om vedkommende så kun gør det for pengene mv. Derfor er jeg langt mere optaget af, hvordan vi politikere forvalter vores mandat. Jeg vil nemlig gerne kaste et andet perspektiv ind i debatten, (som jeg også udgav et synspunkt om i Nordjyske for få måneder siden), nemlig arbejdsindsats. Fremfor at dvæle ved størrelse på vederlaget, så vil jeg gerne italesætte, at jeg synes, det er problematisk, at man har folkevalgte, som ikke passer deres hverv, men hver måned får samme størrelse vederlag som en, der aldrig forsømmer. Du kan jo ved lejlighed gå ind og se, hvem der de seneste 4 år har været fraværende fra møder i Mariagerfjord Kommune. Det skildrer de nemlig ikke selv med. (Lav en portion popcorn og et fodbad - for der er en del udvalg at gå igennem - men jeg tror, du vil blive overrasket)
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Laura Holm uddyber:
Det er en svær præmis for et spørgsmål, for man kan næsten kun svare forkert, når det er opstillet på denne måde. Jeg synes, mange skoler løser det flot ved brug af mellemformer. Det er en måde at skærme nogle elever på samtidig med, at de fastholdes ved deres respektive stamhold, og samtidig værner man om de øvrige elever ved at tilbyde mellemformer til de andre, idet der så skabes ro for dem, der er tilbage i klassen. Vi har et stort almenområde, som hurtigt bliver porøst, hvis vi konstant udsulter det. Men særligt udfordrede børn skal naturligvis favnes.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Laura Holm uddyber:
Jeg oplever ikke selv mangel på ressourcer i min søns børnehave, men derfor er jeg ikke blind for, at det kan være et anderledes billede andre steder - for det har flere fortalt. Dog har det ikke altid omhandlet antallet af hænder - men snarere hvilke hænder. Altså uuddannet personale, stor udskiftning i personalegruppen osv. kan også spille ind. Jeg afventer at se analysen af reelle minimumsnormeringer i Mariagerfjord - det vil give et indblik i, hvordan det forholder sig.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Laura Holm uddyber:
Man kan dreje på lidt forskellige hjul her: både antallet af elever og antallet af lærere. Men det er en fordel at være færre elever, fordi det også reducerer støj, der øger koncentrationen i klasserummet. Man kan som underviser tilsvarende opnå mere ro til at formidle i plenum samt for den enkelte elev. Jeg har dog også selv som lærer prøvet at have en klasse på 28, der fungerede rigtig godt - med et skønt fællesskab hinanden imellem og ro til at formidle. Og så har jeg ligeledes haft en klasse på 16, som på ingen måde var homogen, og hvor det var mere udfordrende at facilitere læring. Så det er ikke altid sort og hvidt. Jeg er stor fortaler for to-lærer ordning, fordi det giver nogle didaktiske muligheder.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Laura Holm uddyber:
Jeg ved dog fra undervisning på social- og sundhedsskolen, at velfærdsteknologi også dækker over ting, som netop er 'velfærd'. Fx Sensorer, der registrerer fald hos en borger, eller bevægelse og sender besked direkte til personalet eller GPS-ure til demente, så de kan færdes mere frit, men stadig findes, hvis de går væk. Det dækker også over fx Loftlifte, der skåner personalet for løft, medicinapps osv. Så vi må ikke tolke det som udelukkende 'koldt' - det kan være ret afgørende for mange ældres trivsel.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Laura Holm uddyber:
Jeg går ind for sund konkurrence - herunder også fx Friplejehjem. Spørgsmålet lyder 'forbedre serviceniveauet' - og det er kan opfattes på flere måder. For det er ikke sikkert, at det forbedrer serviceniveauet i de kommunale tilbud, men det vil opleves som en forbedring af service hos den enkelte borger, at vedkommende at vælge noget, der passer til ham/hende. Vi er forskellige hele livet, så det er vi naturligvis også, når vi bliver ældre og skal vælge.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Laura Holm uddyber:
Den ældre borger har ret til at bestemme i vedkommendes eget hjem - punktum. Jeg kender dog ingen hjemmehjælpere, som bare vil trumfe hen over hovedet på en borger. Men hvorfor skulle en robotstøvsuger ikke kunne være en tilfredsstillende løsning for begge parter? Det vil de med garanti gå i dialog om.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Laura Holm uddyber:
Dette er et svært spørgsmål - for jeg har jo lyst til bare at sige, at begge områder skal have, fordi det er mennesker, som har brug for hjælp. Jeg er altid tilhænger af forebyggelse, fordi det sparer os for meget på længere sigt - både menneskeligt og økonomisk.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Laura Holm uddyber:
For mig er det både/og her, for vi har mange steder, hvor du kan færdes fredeligt i naturskønne områder/bymidter, og hvor parkering langs gaderne på ingen måde er problematisk. Jeg er dog også stor fortaler for tilgængelighed og smidighed, og jeg vil derfor gerne bevare/eller skabe mulighed for at kunne køre tæt på de ærinder, man måtte have i gågaderne. Men det deler vandene, og det kræver inddragelse af handelsstandsforeninger, forretninger mv., for at høre, hvad de efterlyser. Men jeg synes generelt, vi har næsten for fredelige bymidter - jeg vil gerne have mere energi og "mennesketrafik", så vi kan holde gang i vores handelsliv.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Laura Holm uddyber:
Jeg ved fra adskillige oplæg, som vi har haft kommunalt, at det er oplagt at fortætte, fordi det skaber levende bymidter. at 'samle'. MEN det skal ikke være på bekostning af, at vi ikke udlægger nye områder til erhverv eller boligområder. Jeg synes faktisk, der er god erfaring med at udlægge nye boligområder. Og jeg har talt med flere erhvervsdrivende, som efterspørger erhvervsjord.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Laura Holm uddyber:
Det virker næsten overflødigt at skulle argumentere for mit svar, for jeg ønsker ikke at affolke hele eller dele af vores landområder for at gøre plads til vindmøller. Det er ikke et kommunaltanliggende endnu, men jeg vil meget gerne se en regering være mere progressiv på kernekraft. For vi skal bruge strøm/energi - masser af det, så noget skal der ske. Jeg har intet imod vindmøller - men jeg tror, det kan gøres smartere - og med respekt for vores landsbyer.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Laura Holm uddyber:
Vi skal naturligvis bygge forsvarligt og miljørigtigt, når vi har muligheden. De offentlige bygninger/ejendomme i Mariagerfjord er allerede inde i en god stime med at få dem gjort mere miljøvenlige/energioptimeret, og selvfølgelig skal vi sørge for et lavt CO2-aftryk, hvis vi kan. Der er mange gode og bæredygtige løsninger, som heller ikke altid er dyrere, fordi de så fx er billigere i drift.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Laura Holm uddyber:
Jeg synes, at spørgsmålet skaber en underlig præmis. For jeg ønsker på ingen måde yderligere pres på vores skoler og daginstitutioner. Jeg går tilsvarende ind for vækst, fordi det vil være godt for vores område, hvis flere vil bosætte sig her. Men så vil rammen jo tilsvarende øges - altså vi vil have flere midler at lave skole for, flere penge til ansættelser osv. - ergo forstår jeg ikke helt spørgsmålets udformning.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Laura Holm uddyber:
Det er jeg simpelthen ikke bekendt med skulle være en udfordring.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Laura Holm uddyber:
Det er jo en graduering - for helt isoleret er jeg selv meget tilgængelig for borgere. Mit telefonnummer er offentligt, og jeg besvarer altid henvendelser, der kommer til mig privat. Men den store klinge af indsigelser kan gøres bedre. Jeg har været med til forskellige afholdelser af borgermøder - og det fungerer klart bedst, når det foregår i små grupper, hvor borgerne fx kan komme hen til mig for at drøfte et emne - fremfor store sale i plenum, hvor 'de stille spørgende' hurtigt kan blive mast. Kommunen har nu fået gang i en proces om Borgerinddragelse, så jeg tror, mange vil opleve, at det bliver markant bedre. Heldigvis.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Laura Holm uddyber:
Jeg vil mene, at udenrigspolitik primært ligger hos staten. En kommune skal have moral og etik, men vores muligheder og mandat er begrænset. Der er en politisk pointe i, at lovgivning og internationale aftaler bør være styrende. Men jeg vil generelt være forsigtig med at støtte boykot som kommunalt initiativ. Det er måske en lille deltaje, men når jeg er ude som Giftefoged - så giver vi nu salt i gave på vegne af kommunen, hvor jeg har ladet mig fortælle, at det tidligere var russisk rødvin. Det synes jeg er oplagt at have ændret på.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Laura Holm uddyber:
Et pulserende kulturliv skaber oplevelser, fællesskab og møder på tværs af generationer. Det udvider vores horisont og er fyldt med alt muligt godt, som fx også kan forhindre ensomhed mv. Jeg elsker fx mangfoldigheden ved Kulturskolen, hvor der både er demenskor og billedkunst for børn fra 7 år og op. Kultur er også både inkluderende og oplysende - jeg elsker det.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Laura Holm uddyber:
Det er kontekstbestemt, for selvfølgelig har vi brug for arbejdskraft, og en anden kultur eller et andet sprog kan godt være en ressource. Men vi ved godt, at dem, vi hører mest om, er dem - mennesker eller situationer - hvor det netop ikke er en ressource, og hvor der opstår problemstillinger. Mariagerfjord har modtaget en del flygtninge fra Ukraine - jeg kender flere af dem. Jeg har indtryk af, at de virkelig(!) knokler for at lykkes med sproget og forsørge sig selv samt blive integreret i det lokalområde, hvor de nu en gang er havnet. Jeg kender også en del muslimske lokale, som passer arbejde, har børn i skolen, der har danske venner, og hvor kulturelle- og trosforskelle er uden betydning. Og ja - så er der også skildringen med de familier, som har boet i vores område i mange år, men for hvem de ikke er selvforsørgende og/eller kan sproget. Men det er næppe sort og hvidt. Der kan ligge flere årsager til grund, men det er et opmærksomhedspunkt, vi skal have. Særligt på de små børn