Som politiker igennem otte år, har jeg været med til at sikre, at vi bygger flere almene boliger, investerer i udsatte børn og sparer sammen til at få metro til bydele som Brønshøj-Husum. Jeg har også taget mange andre kampe: for at holde væresteder for socialt udsatte åbne, sikre flere stofindtagelsesrum, bevare skolemaden på vores folkeskoler, lave flere parkeringspladser, stoppe besparelser på ungdomsklubber, få flere pædagoger i vores institutioner og gøre skoleveje mere sikre. Jeg genopstiller for at fortsætte kampen for mine mærkesager: » Flere boliger til almindelige mennesker. Vi skal bygge færre private udlejningsboliger og i stedet bygge mere alment og flere andels- og ejerboliger. » Bedre hjælp til udsatte. Vi skal sikre hurtig støtte til de børn, unge og voksne, der slås med mistrivsel, handicap eller sociale problemer. » Gode muligheder for at komme rundt. Vi skal have mere metro uden for brokvartererne, og så skal man kunne parkere sin bil, så hverdagen kan hænge sammen