Jeg er spidskandidat fordi jeg tror på, at Mariagerfjord Kommune har et stort potentiale – og jeg vil være med til at sætte retning for en kommune, hvor mennesker, muligheder og fællesskaber er i centrum. Jeg kender kommunen indgående, og jeg ved, hvordan vi kan skabe udvikling – både i de store byer og i de små lokalsamfund. Socialdemokratiet har en stærk tradition for at sætte mennesker først, og det vil jeg føre videre – med blik for både nutidens udfordringer og fremtidens løsninger. Tryghed og trivsel hele livet. Vi skal have stærke daginstitutioner og skoler, hvor børnene trives – og vi skal tage hånd om dem, der har det svært. Vi skal sikre ordentlig ældrepleje og styrke de fællesskaber, der gør, at ingen står alene. Det handler om nærvær, kvalitet – og politisk vilje.