Gå til indhold
Del kandidaten
Lene Foged
Landdistriktskoordinator
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Mine 25 års erhvervserfaringer som koordinator og projektledere i private virksomheder har givet mig indsigt i alle de fordele, der er ved konkurrence, nemlig fokus på fornyelse, høj kvalitet, effektivitet, og den bedst mulige service. Alle værdier, der i langt højere grad bør prioriteres i offentlig ledelse og kultur, og derfor vil jeg rigtig gerne vælges til Viborg Byråd, og vil specielt kæmpe for følgende mærkesager: - Vi er alle forskellige – og heldigvis for det, men det offentlige insisterer på at ensrette os, hvilket desværre ofte betyder lige ringe behandling af os alle. Drop lighedsprincippet og tilbyd borgerne individuel behandling med respekt på vores forskellige behov og ønsker. - Lad pengene følge borgerne, så man frit kan vælge mellem offentlig og privat børnepasning, skoler, ældrepleje, og alle andre offentlige ydelser. På den måde opstår der en helt naturlig konkurrence om at levere de bedste behandlinger, bedre service og kvalitet til gavn for borgerne.

Politisk karriere
2022-nu · Suppleant til Folketinget for Carsten Back
2016-2025 · Bestyrelsesmedlem Vestjylland Storkreds
2016-2022 · Formand
2019-2022 · Suppleant for Alex Vanopslagh
2015-2022 · Folketingskandidat
Tillidsposter
2023-2025 · Bestyrelsesmedlem · VIBORG BRYGHUS ApS
Erhvervskarriere
2018-nu · Landdistriktskoordinator · Selvstændig
Uddannelse
1994-1997 · HA · Civiløkonom · Aalborg Universitet
1
Viborg Kommune skal aktivt støtte handelslivet i Viborgs midtby, så butikslokaler ikke står tomme
Lene Foged uddyber:
Man kunne starte med at fokusere mere på erhvervslivets forhold i Kommunen. Kan der lettes på affaldsgebyr, emballagegebyr, gøre sagsbehandlinger lidt nemmere for virksomhederne mm.?
2
Der er en god idé at bruge penge på en østlig omfartsvej om Viborg for at aflaste trafikken i midtbyen
3
Ældreplejen/hjemmeplejen skal overlades/sættes fri, så private aktører kan komme til.
Lene Foged uddyber:
Ældreplejen skal sættes fri, så borgerne kan vælge den pleje, der passer bedst til deres behov – uanset om det leveres af kommunen eller en privat aktør. I dag er systemet ofte præget af ensretning, regler og kontrol, der tager tid fra omsorgen. Når private virksomheder kan byde ind på velfærdsopgaver skaber det sund konkurrence om at levere den bedste service, kvalitet og tryghed for borgerne. Erfaringerne viser, at frit valg giver både højere tilfredshed og mere effektiv brug af skattekronerne. Det handler ikke om, hvem der leverer plejen, men at borgeren får den bedst mulige hjælp og værdig behandling. Ved at give medarbejderne større frihed og lade pengene følge borgeren får vi innovation, fleksibilitet og en ældrepleje, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske frem for systemet.
4
Det er en god idé, at Viborg Kommune støtter lokale kulturarrangementer som Snapsting og Forever Festival med flere økonomisk
Lene Foged uddyber:
Det er fint at Viborg Kommune støtter arrangementerne i opstartsfasen for at få sat gang i udviklingen, men man bør også passe på, at man via kommunal støtte ikke forhindre private initiativer og arrangementer pga. konkurrenceforvridning
5
Den offentlige transport i kommunen fungerer godt.
Lene Foged uddyber:
Desværre spares der på offentlig transport i landdistrikterne, og så har vi ikke været så heldige med GoCollective
6
Gamle mursten i midtbyen skal vige for nye, når der er behov for det.
7
Viborg skal bære en stor del af byrden i den grønne omstilling og sige ja til solceller og vindmøller med mere rundt omkring i kommunen
Lene Foged uddyber:
Så længe det ikke blæser og solen ikke skinner i alle døgnets 24 timer året rundt - så fortsætter vi desværre med at være afhængige af fossil energi. Solcelleanlæg er ikke nær så grønne som vi oprindelig troede, elnettet kan ikke håndtere al den ustabile elproduktion, og derfor må man ofte lukke ned for produktion fra vindmøllerne når solen skinner, og danskerne samt virksomheder oplever høje ustabile elpriser. De mange VE-anlæg i Viborg Kommune har splittet lokalbefolkningen og har skadet vores landdistrikter, hvor naboer til VE-anlæg frygter at blive stavnsbundet, da huse pludselig er usælgelige. I det hele taget er det svært at finde positive noget positivt omkring Viborgs klimaplan. Vi i Liberal Alliance Viborg arbejder i øjeblikket om at gå sammen med andre kommuner i Vestjylland om en forundersøgelse af mulighederne/potentialet for etablering af små modulære reaktorer (SMR-anlæg) Det kunne måske være vejen frem og reel klimaforbedrende tiltag.
8
Der er for mange skoler i Viborg Kommune
Lene Foged uddyber:
Landsbyernes skoler er livsnerven i lokalsamfundet, og derfor bør Viborg Byråd strække sig langt for at understøtte bevarelsen af skolerne i landdistrikterne, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så i det mindste støtte op om de frivillige lokales oprettelse af friskoler.
9
Betalingsparkering skal afskaffes
Lene Foged uddyber:
Helt unødvendig og kun til skade for de erhvervsdrivende i midtbyen og bøvl for borgerne.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Lene Foged uddyber:
Viborg Kommune bør hele tiden forsøge at øge serviceniveauet, men i stedet for at hæve skatterne så kunne man med fordel fokusere på forenkling og starte ud med at luge ud i mængden af regler, kontroller og dokumentationskrav i de kommunale institutioner og skoler. Ligegyldige skemaer skal erstattes med menneskekontakt og faglighed. Borgerne skal i centrum. Fokusere på resultater og tilfredshed. Ikke på processen. Sagsbehandlingstiden skal nedsættes for både borgere og virksomheder Lad skoler, institutioner, plejehjem mfl. beholde evt. overskud på budgetterne eller en del af overskuddet, hvis de er i stand til at effektivere Hold fokus på kernevelfærd, og brug de kommunale kræfter på borgernær service
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Lene Foged uddyber:
Vi i Liberal Alliance elsker mangfoldighed, og vi ved, at lige så forskellige vi er, lige så forskellige prioriteringer og ønsker har vi til, hvad vi hver i sær definere som et godt liv. Derfor er det vigtigt at vi lader skatteborgerne beholde flere af deres egne penge til privat velfærd via skattelettelser.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Lene Foged uddyber:
Forhåbentlig har alle kandidater et stort ønske om, at arbejde for at gøre Viborg Kommune til en af de bedste kommuner for borgerne. Økonomien bør ikke være motivationen for at stille sit kandidatur til rådighed.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Lene Foged uddyber:
Kvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen med et rigid måltal. Overlad det og giv friheden til den enkelte institution at indrette deres hverdag ift., hvad der er bedst for børnene. Vi skal sikre læring og trivsel for børnene, og et godt arbejdsmiljø for pædagoger og medhjælper, men det handler om meget mere end normering. Man kunne evt. vælge at skære ned i pædagogernes administrative opgaver og mængden af kurser. I dag bruger kun ca. halvdelen af tiden sammen med børnene, så der er et stort potentiale for forbedringer.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Lene Foged uddyber:
Velfærdsteknologi og AI vil måske kunne frigøre ressourcer som medarbejderne i dag bruger på administration til flere timer sammen med borgerne.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Lene Foged uddyber:
Vi er faktisk så heldige, at vi bor i den kommune i landet med flest friplejehjem - og det vil jeg tro generelt har givet et kvalitetsløfte i næsten alle kommunens plejehjem. I Liberal Alliance går vi klart ind for, at de private virksomheder kan byde ind på løsning af flere velfærdsområder. Lad pengene følge de ældre, så de selv kan bestemme hvor og hvem de ønsker pleje eller hjælp fra. Dermed vil borgerne kunne tilvælge de bedste udbydere, og man vil få et bredt udvalg og flere valgmuligheder.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Lene Foged uddyber:
Hjemmeplejen bør lytte til de ældres ønsker - det er deres hjem.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Lene Foged uddyber:
Der bør være plads nok i vores store kommune, så hvis borgerne og virksomhederne efterspørger etableringsmuligheder i udkanten af byerne - så tænker jeg Viborg Kommune bør skabe mulighederne.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Lene Foged uddyber:
Det har været helt fra starten en kæmpe fejl at satse på vindmøller og solceller som vores fremtidige energikilder, og vores elnet er slet ikke gearet til så ustabil elproduktion. Samtidig ødelægger de store VE-anlæg vores landdistrikter, hvor landskaber, naturen, roen og ikke mindst fællesskaber er de største aktive ved at bo udenfor de større byer. Vi i Liberal Alliance har i mange år kæmpe for at få ophævet forbuddet mod kernekraft, og vi kan se at de fleste nabolande nu arbejder for etablering af små modulære reaktorer (SMR-anlæg) - vi bør følge trop. Derfor arbejder Liberal Alliance nu for, at Vestjyske kommuner går sammen om at undersøge potentialet/mulighederne for at etablere SMR-anlæg i vores del af landet - både for at presse regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft, men også for at få sat en stopper for yderligere etablering af de alt ødelæggende solcelleanlæg.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Lene Foged uddyber:
Men det have en reel CO2 besparelse, og ikke bare en symbolsk værdi, hvilket vil være spild af skatteborgernes penge.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Lene Foged uddyber:
Flere arbejdspladser skaber tryghed for borgerne, bedre økonomi og råderum til velfærd. Attraktive vilkår for virksomhederne er altafgørende, når det kommer til kommunal vækst- og jobskabelse, og Viborg Kommune skal derfor til enhver tid bestræbe sig på at skabe de bedst mulige rammer for øget vækst.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Lene Foged uddyber:
Kommunerne skal udelukkende have fokus på kommunens borgere og virksomheder - og ikke blande sig i udenrigspolitiske emner.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Lene Foged uddyber:
Indimellem påtager kommunerne sig opgaver som strengt taget hører bedre hjemme uden for den offentlige sektor, og det ødelægger de private udbyder af kulturtilbud
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Lene Foged uddyber:
Det kommer helt an på, fra hvilke lande og kultur de kommer fra.