I vejen kommune handler lokalpolitik om os alle, små som store, unge som ældre og centerbyer som landdistrikter. Det er for mig centralt, at borgerne i Vejen kommune er udgangspunktet, når vi skaber vækst og udvikling. I et samarbejde på tværs finder vi løsninger, der giver mening. I et samarbejde på tværs styrker vi virksomheders og iværksætteres vilkår, styrker vores velfærd på ældre- og handicapområdet og skaber bedre rammer for skoler, dagtilbud og øvrige uddannelsesområder. I et samarbejde på tværs øger vi beredskabet og har fokus på bæredygtighed. Det er ikke fra administrationsbygningen, vi skal definere, hvordan hver enkelt institution styres – vi skal sætte dem fri og lade lokale kræfter tage ansvar. Jeg tror på decentral udvikling og borgernær velfærd. Sammen kan vi skabe en unik kommune, hvor vi står sammen – også når vi skal træffe svære beslutninger. Jeg ønsker en Vejen kommune med mere samarbejde og mindre bureaukrati, hvor løsningerne findes tæt på borgerne.