Gå til indhold
Del kandidaten
Lennarth Hansen
Shippingmand
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Kolding skal være en kommune med frihed, nærhed og sundhed for både børn, familier og ældre. Ældre skal opleve tryghed, kvalitet og sammenhæng i hele deres forløb. Når man udskrives fra sygehuset, skal der ligge en klar plan, så ingen falder mellem to stole. Forebyggelse, genoptræning og lokale sundhedstilbud skal styrkes, så flere kan leve et aktivt og værdigt liv. På ældreområdet skal medarbejderne have bedre arbejdsvilkår og mere tid til kerneopgaven, det skaber stabilitet, omsorg og tryghed. For børn og familier skal Kolding tilbyde skoler og dagtilbud, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Hjælpen til børn i mistrivsel skal komme tidligt, lærerne skal have ordentlige rammer, og indeklimaet på skolerne skal forbedres. I dagtilbuddene skal der være nok pædagogisk personale i hverdagen, så børnene altid har en voksen i nærheden, og personalet kan trives i deres arbejde.

Politisk karriere
2021-nu · Kredsformand Kolding syd
2018-nu · Kommuneforening Næstformand Venstre i Kolding
2015-2018 · Formand i Venstre vælgerforening i Kolding
Tillidsposter
2019-nu · Repræsentantskabsmedlem · EWII A/S
2021-nu · Formand Skolebestyrelsen · SCT MICHAELS SKOLE
Erhvervskarriere
2000-nu · Shippingmand
1
Kolding Kommune gav 33,5 millioner kroner til første del af udvidelsen af Kolding Stadion og skal også give et stort millionbeløb til næste etape af udvidelsen.
Lennarth Hansen uddyber:
Stadion kan styrke Koldings idrætsliv og skabe aktivitet i byen, men udgifterne skal stå mål med gevinsten og ske med økonomisk ansvarlighed.
2
Kolding Kommune skal lukke små folkeskoler med mindre end 100 elever.
Lennarth Hansen uddyber:
Lokale skoler skaber liv og sammenhold i landsbyerne. De skal bevares, så længe der er faglig kvalitet og trivsel.
3
Hjemmehjælpsmodtagere skal have frisklavet mad leveret hver dag, som foreslået af Ældrerådet i Kolding.
Lennarth Hansen uddyber:
Frisk mad kan give tryghed og bedre ernæring, men løsningen skal være fleksibel og økonomisk realistisk.
4
Koldings middelalder-midtby skal spærres af for gennemkørende bilister, som i stedet må benytte ringvejene rundt om byen for at komme frem til deres mål.
Lennarth Hansen uddyber:
Vi skal ikke gøre det mere besværligt for borgere og kunder at komme til midtbyen. Midtbyen skal være let tilgængelig og indbydende for alle.
5
Kolding skal have en ny køreplan for bybusserne, så de kører i lige linjer med høj frekvens. Nogle får længere til bussen, men flere vil springe på, fordi man aldrig kommer til at vente ret længe på næste afgang.
Lennarth Hansen uddyber:
Busbetjeningen skal være tæt på borgerne. Det giver ingen mening at fjerne ruter og gøre det sværere for især ældre og unge at komme rundt i kommunen.
6
Kolding Kommune skal holde fast i planen om at etablere havnebydelen Marina City i fuld skala med cirka 350 boliger.
Lennarth Hansen uddyber:
Marina City er et vigtigt projekt for Koldings udvikling. Det vil skabe boliger, arbejdspladser og liv ved vandet og styrke byens tiltrækningskraft.
7
Mere af erhvervshavnen skal inddrages til byudvikling med boliger og rekreative områder.
Lennarth Hansen uddyber:
Kolding Havn skal fortsat være en stærk erhvervshavn, der skaber vækst, arbejdspladser og aktivitet i kommunen. Havnen er en vigtig del af Koldings erhvervsprofil og skal udvikles i samarbejde med virksomhederne
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Lennarth Hansen uddyber:
Der skal være fokus på effektivitet frem for højere skat. Kolding skal prioritere midlerne bedre, ikke gøre det dyrere at være borger.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Lennarth Hansen uddyber:
Vi skal have ansvarlig økonomi, men ikke på bekostning af velfærd. Kolding skal udvikles med balance mellem økonomi og kvalitet i kernevelfærden.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Lennarth Hansen uddyber:
Det skal ikke være pengene, der motiverer nogen til at stille op. Men vederlaget skal være rimeligt, så flere kan engagere sig uden at gå på kompromis med arbejde og familie.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Lennarth Hansen uddyber:
Alle børn skal have hjælp, men det skal ske med balance. Vi skal støtte de børn, der har brug for det, uden at gå på kompromis med undervisningen for resten.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Lennarth Hansen uddyber:
Der mangler pædagogisk personale i mange institutioner. Vi skal sikre flere hænder og bedre vilkår, så børnene får tryghed og nærvær i hverdagen.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Lennarth Hansen uddyber:
Mindre klasser kan styrke læring og trivsel, men det må ikke ske ved at skære på andre velfærdsområder. Vi skal finde en realistisk balance.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Lennarth Hansen uddyber:
Teknologi kan støtte personalet, men aldrig erstatte dem. Den menneskelige kontakt er afgørende for tryghed og værdighed i ældreplejen.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Lennarth Hansen uddyber:
Private aktører kan være et godt supplement, hvis kvaliteten sikres. Det handler ikke om, hvem der leverer hjælpen, men at borgerne får tryg og ordentlig pleje.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Lennarth Hansen uddyber:
Teknologi må aldrig erstatte menneskelig kontakt. Ældre skal selv kunne bestemme, og hjælpen skal gives med respekt og nærvær.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Lennarth Hansen uddyber:
Begge områder er vigtige. Der skal findes en bedre balance, så hverken genoptræning eller forebyggelse bliver nedprioriteret.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Lennarth Hansen uddyber:
Midtbyen skal være levende og let at komme til. Vi skal skabe balance mellem trafik, handel og byliv ikke gøre adgangen besværlig.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Lennarth Hansen uddyber:
Der skal være balance. Vi skal både udvikle de eksisterende byområder og skabe plads til nye, når det gavner vækst og bosætning.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Lennarth Hansen uddyber:
Den grønne omstilling er vigtig, men skal ske med respekt for naboer og lokalmiljø. Store anlæg hører ikke hjemme tæt på boliger.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Lennarth Hansen uddyber:
Der er allerede meget strenge krav til nye byggerier. Vi skal ikke gøre det endnu dyrere at bygge kommunalt. Fokus skal være på kvalitet, funktion og ansvarlig økonomi.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Lennarth Hansen uddyber:
Vækst er vigtig for Kolding, men skal følges af investeringer i skoler og dagtilbud. Udvikling må ikke ske på bekostning af velfærden.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Lennarth Hansen uddyber:
Der skal være en bedre balance mellem hensynet til natur og behovet for udvikling. Vi skal både beskytte grønne områder og skabe plads til boliger og erhverv.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Lennarth Hansen uddyber:
Kommunen er for dårlig til at inddrage borgerne reelt. Borgernes input skal tages alvorligt ikke bare høres for syns skyld.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Lennarth Hansen uddyber:
Kommunen skal fokusere på lokale opgaver ikke føre udenrigspolitik. Boykot hører ikke hjemme i kommunalpolitik.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Lennarth Hansen uddyber:
Kultur skaber fællesskab og liv i byen. Kommunen skal støtte, men med fokus på projekter, der skaber værdi for både borgere og byliv.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Lennarth Hansen uddyber:
Nogle bidrager stærkt til lokalsamfundet, mens andre har brug for støtte til integration. Det handler om at stille krav og skabe muligheder.