For mig handler det kommende valg først og fremmest om at sætte mennesket før systemet. Alt for ofte møder borgerne et bureaukrati, der spænder ben i stedet for at hjælpe. Jeg vil arbejde for en kommune, hvor hjælpen er enkel, værdig og tæt på den enkelte – og hvor pengene følger borgeren, ikke administrationen. Et andet vigtigt fokus for mig er tillid og ansvar. Kommunen skal turde sige ja oftere og finde løsninger frem for undskyldninger. Vi skal bruge kræfterne på at hjælpe – ikke på at afvise. Samtidig skal vi tænke langsigtet og skabe udvikling. Jeg brænder for erhvervslivet og byudviklingen, fordi de er fundamentet for vores fællesskab og velfærd. Hvis vi ikke udvikler, så afvikler vi. Ringkøbing-Skjern skal være en kommune, hvor man har lyst til at flytte til, starte virksomhed og leve et godt liv. Jeg går til valg på frihed, ansvar og nærhed – og på et lokalsamfund, hvor mennesket altid kommer før systemet