Jeg prioriterer velfærd og klima. Og så arbejder jeg seriøst med både de små og store dagsordner. Jeg tror på at vi skaber de bedste og mest langsigtede resultater sammen, både på tværs i byrådssalen, men også sammen med medarbejdere, borgere, foreninger og virksomheder. Vi er sammen om det gode børne-og ungeliv, hvor der er kvalitet i vores institutioner. Hvor der er tillid til medarbejderne og hvor der er plads til alle børn i fællesskaberne. Hvor børn og unge har adgang til kultur-og idrætstilbud. Hvis børn og unge mistrives skal der være hurtig adgang til hjælp. Vi er sammen om det gode senior-og ældreliv. Hvor der er høj kvalitet og værdighed i plejen, høj faglighed, trivsel og gode normeringer hos medarbejderne på ældreområdet. Vi skal understøtte frivillige og fællesskaber blandt seniorerne. Og så skal der være flere seniorboliger. Vi er sammen om en grønnere fremtid. Vi skal være selvforsynende med grøn energi i 2030, beskytte vores vandmiljø og have mere og bedre natur.