København har været rød alt for længe – og det mærkes. Alt for meget energi går til symboler og identitetspolitik, mens hverdagen bliver sværere for københavnerne. P-pladser forsvinder, pasningsgarantien udhules, og ældre oplever utryghed i plejen. Jeg – og vi konservative – vil en anden vej. Vi vil sætte hverdagen først: trygge daginstitutioner, ro og faglighed i skolen, en værdig ældrepleje og ordentlig adgang til parkering for patienter, pårørende og familier. Vi vil gøre affaldssortering enkel, så det hjælper i stedet for at irritere. Jeg tror på grøn politik, der virker i virkeligheden: klimasikring mod skybrud, grønne hospitaler med solceller og genbrug, og rent badevand, vi kan være stolte af. For mig handler politik ikke om symboler, men om kernevelfærd og løsninger i øjenhøjde. København skal være en by for alle – uanset alder, transportform eller boligtype.