Jeg vil være en markant og lyttende socialdemokratisk stemme i den nye Region Østdanmark. Jeg kæmper for et sundhedsvæsen med nærhed, tryghed og kvalitet – for alle, uanset hvem du er, hvor du bor, hvor gammel du er, og hvad du fejler. Vi skal alle have lige adgang til behandling, og sundhed skal opleves tæt på livet – i hjemmet, i kommunen og på sygehuset. Jeg vil styrke trivsel for børn og unge, og sikre bedre sammenhæng mellem det somatiske og psykiatriske område, så ingen står alene i sårbare livssituationer. Vi sætter vores børn og unge først. Vi skal investere i forebyggelse, grøn udvikling og bæredygtig mobilitet, så regionen både bliver sundere og grønnere. Sammen kan vi skabe en Region Østdanmark i balance – hvor mennesket, naturen og fællesskabet står i centrum. Stem personligt på mig – for nærhed i sundhed, trivsel i hverdagen og en grøn region for os alle.