Jeg vil være klar til at prioritere kernevelfærden frem for andre ting. En skattestigning kan blive nødvendig. Jeg er kritisk over for den økonomiske tildelingsmodel til skolerne og for styringen af skoler og daginstitutioner fra forvaltningen. Der bør være mere tillid til fagpersoner i institutionerne og dette kan frigive hænder til den primære drift. Jeg vil kæmpe for at vi i vores byplanlægning tilgodeser landdistrikter og generelt sikrer at der er tilgængelige fællesskaber når der planlægges boligområder. Jeg kæmper for mådehold i vore investeringer i ydre forhold. Der er forskel på Nice-to-have og Need-to-have. Jeg er optaget af, at kommunen skal gøre en indsats for at begrænse klimaforandringer og resurseforbrug Jeg går ind for større fokus på biodiversitet. Vi skal have en ændret slåning- og plejepraksis af offentlige arealer og mere vild natur.