Gå til indhold
Del kandidaten
Lone Lundsgaard
Psykiatridirektør
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Alle har ret til behandling – det nære sundhedsvæsen. Jeg stiller op til Regionsrådet i Region Midtjylland for at gå fra at pege på udfordringer til at løse dem. Med 36 års erfaring i psykiatrien – som sygeplejerske, leder og direktør – ved jeg, hvor vigtigt det er, at indsatsen er sammenhængende, menneskelig og rettidig. Jeg vil sikre en psykiatri, hvor ingen falder mellem stolene, og hvor behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Alle borgere skal have hurtig adgang til behandling – det kræver flere hænder, bedre struktur og fleksibilitet. Regionen skal være en attraktiv arbejdsplads med fokus på sikkerhed og trivsel. Pårørende skal inddrages og støttes med respekt for både patient og familie. Stem på mig for en psykiatri, der virker for alle.

Tillidsposter
2016-nu · Bestyrelsesmedlem · Psykiatrifonden
2022-2024 · Bestyrelsesmedlem · Boligfonden Autisme
Erhvervskarriere
2018-2024 · Psykiatridirektør · OK-Fonden
2011-2018 · Chef · OK-Hjemmet Jelling Have
1996-2018 · Chef · OK-Centret Enghaven
1990-1996 · Forstander · Gedved Kommune
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Lone Lundsgaard uddyber:
Her er vigtigt at pointere at der er indsat en paramedicinerbemandet akutbil som en del af det præhospitale/akutte tilbud.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Lone Lundsgaard uddyber:
Gratis parkering ved sygehusene kan virke som en god service, men det har en betydelig pris. – Midler, der i stedet kunne bruges til at forbedre behandlingen og forholdene på de områder, hvor behovet er størst. For mange patienter betyder kvaliteten af pleje og tilgængelighed til behandling langt mere end gratis parkering. - Vigtigt at overveje, hvor ressourcerne bruges bedst muligt
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Lone Lundsgaard uddyber:
Som en del af det nære sundhedsvæsen - her møder borgeren en dygtig fagperson - og står ikke alene. Ved en akuttelefon som den der er i Hovedstaden kan du som borgere få råd og vejledning til hvad der er det rette niveau af hjælp: f.eks. rådgivning hjemme, kontakt til egen læge, henvendelse på lægevagt eller akutmodtagelse.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Lone Lundsgaard uddyber:
En børneafdeling i Horsens sikrer et mere ensartet serviceniveau og gør behandlingen mere nærværende for borgerne. Horsens Kommune oplever den største befolkningstilvækst i regionen – især blandt børnefamilier. En lokal børneafdeling betyder, at hundreder af børn ikke behøver at blive sendt væk hvert år på grund af sygdom, og det aflaster hele familien.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Lone Lundsgaard uddyber:
I regionen skal alle borgere have adgang til en praktiserende læge. Derfor opretter regionen egne lægeklinikker og arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for de private praktiserende læger i yderområderne. Da der mangler omkring 1.500 praktiserende læger, udvides antallet af studiepladser på lægeuddannelsen.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Lone Lundsgaard uddyber:
Regionen skal udbrede kendskabet til FleksTrafik, som kan være med til at løse mange af mobilitetsudfordringerne i landsbyerne. Det er vigtigt, at alle borgere har mulighed for at være mobile – uanset hvor de bor.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Lone Lundsgaard uddyber:
Alle borgere har ret til hurtig og kvalificeret behandling – uanset hvor i regionen de bor. For at sikre dette skal regionen styrke det præhospitale beredskab ved at prioritere flere paramedicinere, der kan rykke ud og yde nødvendig hjælp, indtil læge eller ambulance ankommer.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Lone Lundsgaard uddyber:
Hvert år udebliver cirka 1,8 millioner patienter fra deres aftaler hos de praktiserende læger. Disse udeblivelser skaber flaskehalse, forlanger længere ventetider for andre patienter og øger presset på lægesystemet. Hvis alle patienter viser større ansvarlighed og møder op til deres planlagte tider eller melder afbud i god tid, kan kapaciteten udnyttes bedre, og flere patienter kan få hurtigere adgang til behandling. Mindre spild af aftaler vil forkorte ventetiderne, forbedre kvaliteten af sundhedstilbuddene og sikre, at lægernes tid bruges mere effektivt til at hjælpe dem, der har brug for det.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Lone Lundsgaard uddyber:
Indførelse af videokonsultationer i almen praksis og lægevagten vil gøre det lettere for patienterne at få hurtig kontakt med en læge. Det vil både øge tilgængeligheden og reducere ventetiderne – særligt i de perioder, hvor presset på sundhedsvæsenet er størst.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Lone Lundsgaard uddyber:
Det er vigtigt at styrke det nære sundhedsvæsen, så borgerne får lettere adgang til forebyggelse, behandling og rådgivning tæt på deres hjem. Derfor kan nogle af de nuværende sygehuse omdannes til sundhedshuse, som foreslået i sundhedsreformen. Sundhedshusene samler forskellige tilbud – fx almen praksis, speciallæger, psykologer, fysioterapi og kommunale sundhedsydelser – under samme tag. Det gør det nemmere for borgerne at få hjælp, fremmer tværfagligt samarbejde og forebygger, at problemer udvikler sig til alvorlige sygdomme. Samtidig frigør det ressourcer på de store hospitaler, som kan fokusere på specialiseret og akutsygdomsbehandling
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Lone Lundsgaard uddyber:
Alle borgere har ret til hurtig og kvalificeret behandling – uanset hvor i regionen de bor. For at sikre dette skal regionen styrke det præhospitale beredskab ved at prioritere flere paramedicinere, der kan rykke ud og yde nødvendig hjælp, indtil læge eller ambulance ankommer.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Lone Lundsgaard uddyber:
Ingen busser skal køre tomme rundt. Derfor skal nogle ruter nedlægges og i stedet erstattes af FleksTrafik, som kan løse mange af landsbyernes mobilitetsudfordringer og bringe transporten tættere på borgerne. De penge, der spares ved at nedlægge underudnyttede buslinjer, kan bruges til at optimere de ruter, hvor der er mange passagerer. På den måde sikres det, at alle borgere – uanset hvor de bor – har mulighed for at være mobile.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Lone Lundsgaard uddyber:
Det er vigtigt, at regionen aktivt bakker op om den nye psykiatriplan, som skal styrke behandlingen af psykiske lidelser hos børn, unge og voksne. Med centralt afsatte midler over de næste ti år kan regionen etablere flere psykiatriske pladser, modernisere eksisterende hospitaler og ansætte flere specialister, herunder psykologer, psykiatere samt sundheds- og socialfaglige medarbejdere. Planen prioriterer tidlig indsats, tæt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis samt sammenhængende behandlingsforløb. Målet er kortere ventetider, højere behandlingskvalitet og mere tilgængelige tilbud, så psykiatrien kan imødekomme fremtidens behov og give borgerne den nødvendige støtte.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Lone Lundsgaard uddyber:
Hvis regionerne nedlægges, vil deres opgaver, som hospitaler, specialiseret behandling og regional planlægning, blive overført til staten og styret centralt. Det sikrer ensartede beslutninger på landsplan, men giver mindre lokal fleksibilitet og kan forsinke beslutninger, fx om etablering af en børneafdeling i Horsens. Kommunerne kan ikke overtage opgaverne, da de mangler både ressourcer, ekspertise og strukturer til at drive hospitaler og specialiseret behandling. Hvis kommunerne forsøgte det, ville det øge risikoen for længere ventetider, mindre tilgængelighed og tab af lokal erfaring og kompetence, hvilket kan gå ud over borgernes tryghed og kvaliteten af sundhedstilbuddene.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Lone Lundsgaard uddyber:
Regionen skal i nogle tilfælde bruge private hospitaler for at sikre, at borgerne får hurtig og kvalificeret behandling. Presset på de offentlige sygehuse kan føre til længere ventetider, især for planlagte operationer og specialiserede behandlinger. Ved at samarbejde med private hospitaler kan regionen udnytte kapaciteten bedre, reducere ventetider og sikre, at patienterne får behandling inden for en rimelig tid. Samtidig kan dette samarbejde bidrage til at opretholde høj kvalitet, fordi private hospitaler ofte har specialiserede afdelinger og moderne faciliteter. Formålet er ikke at erstatte det offentlige, men at komplementere og styrke sundhedstilbuddet.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Lone Lundsgaard uddyber:
Regionerne har begrænsede ressourcer, både økonomisk, materielt og med personale, og må derfor prioritere behandlinger, der hjælper flest muligt. De mest udbredte sygdomme rammer mange borgere, og investering i deres behandling giver derfor størst samlet effekt på befolkningens sundhed. Dyre og sjældne behandlinger koster meget mere pr. patient og hjælper kun få mennesker. Hvis regionerne brugte samme ressourcer her, ville færre borgere få behandling for de mere almindelige sygdomme. Derfor prioriteres de mest udbredte sygdomme først, mens sjældne og dyre behandlinger kun tilbydes i begrænset omfang, ofte under særlige kriterier.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Lone Lundsgaard uddyber:
Flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien vil betyde kortere ventetider, så børn og unge kan få hjælp hurtigere. Det giver bedre mulighed for tidlig indsats, hvilket ofte forebygger, at problemer vokser sig større og mere alvorlige. Der kan ansættes flere specialister og behandlere, og afdelingerne kan tilbyde flere forskellige behandlingstilbud, fx samtaleterapi, gruppetilbud og socialpædagogisk støtte. Øgede ressourcer kan også forbedre samarbejdet med skoler, kommuner og familier, så indsatsen bliver mere helhedsorienteret. Samlet vil det føre til bedre trivsel, psykisk sundhed og livskvalitet for børn og unge, samtidig med at presset på akutte indsatser mindskes.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Lone Lundsgaard uddyber:
Højere løntillæg til særligt presset personale kan være med til at fastholde medarbejdere i kritiske funktioner, hvor arbejdspresset er højt, og rekrutteringen er vanskelig. Samtidig er anerkendelse, faglig udvikling og gode arbejdsvilkår også vigtige for motivationen. En kombination af løn, arbejdsmiljø og muligheder for kompetenceudvikling sikrer kvalitet i behandlingen, mindsker stress og udbrændthed og styrker medarbejdernes engagement.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Lone Lundsgaard uddyber:
Der skal altid være en opmærksomhed på om det er nødvendigt at dokumentere. Mange steder er dokumentation vigtig – men med hjælp fra teknologi kan det gøres både hurtigere og mere kvalificeret.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Lone Lundsgaard uddyber:
Det er vigtig at alle har deres egen læge tæt på, - dette skal regionen sikre vha. regionsklinikker. Samtidig skal det gøre attraktivt at have egen praksis i yderområderne.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Lone Lundsgaard uddyber:
Kræftbehandling fylder i dag meget i sundhedsvæsenet. Mindre fokus på kræft kan frigøre ressourcer til andre områder, hvor behovet er stort – blandt andet psykiske lidelser, behandling af kroniske sygdomme, ældrepleje, børne- og ungdomsbehandling samt forebyggelse og rehabilitering. På den måde kan flere patienter få hurtig og kvalificeret hjælp, hvor de har mest brug for det.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Lone Lundsgaard uddyber:
Det nære sundhedsvæsen: Det er vigtigt, at alle borgere har deres egen læge, da det sikrer kontinuitet i behandlingen og kendskab til patientens sygehistorie. En fast læge giver hurtigere vurdering af helbredsproblemer, skaber tillid og fremmer forebyggelse. Samtidig understøtter det et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienter modtager personlig og kvalificeret rådgivning og behandling tæt på hjemmet, hvilket styrker både tryghed og kvalitet i sundhedsindsatsen.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Lone Lundsgaard uddyber:
At blive en klimaneutral region kræver en målrettet indsats på flere områder. Energiforbruget skal reduceres gennem effektivisering af bygninger og drift, samtidig med at energikilder skiftes til sol, vind og fjernvarme. Transporten skal omstilles med flere elbiler, cykler og offentlig transport. Affald skal reduceres, genbrug fremmes, og cirkulær økonomi skal integreres i indkøb og produktion. Samtidig er adfærdsændringer vigtige: medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere skal prioritere klimavenlige løsninger. Klimaneutralitet kræver økonomiske investeringer, langsigtet planlægning og koordinering på tværs af sektorer, men fører til mindre CO₂, bedre sundhed og øget bæredygtighed.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Lone Lundsgaard uddyber:
Det er ikke i orden at udeblive fra en aftale - det koster Regionen mange penge årligt.. og gør kun ventelisterne længere. På Odense Universitetshospital blev det oplyst, at udeblivelsesfrekvensen for ambulante besøg var ca. 4,5 % svarende til “flere end 50.000” udeblivelser ud af ca. 1,1 mio ambulante aftaler.