Gå til indhold
Del kandidaten
Lone Nørgård Holst-Hansen
Ledelse
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil arbejde for stabil drift, færre regler og mere tid til kerneopgaven, så kvalitet kan mærkes tæt på mennesker. Vi prioriterer tidlige, målrettede indsatser, sætter klare mål og følger ærligt op, så det der virker, fylder mest. Økonomien skal være ansvarlig, og forbedringer findes først gennem bedre organisering, prioritering og samarbejde. Teknologi bruges dér, hvor den frigør tid til nærvær, ikke som erstatning for mennesker. Kommunen skal kunne levere selv med stabile teams og ordentlig introduktion, når opgaver løses; private kan supplere, når de løfter kvaliteten. Jeg står vagt om dem der har det sværest: tidlig hjælp, værdighed og sammenhæng i forløb, i tæt dialog med pårørende og frivillige. Jeg vil lytte til borgernes oplevelser - i hele Struer, Lydens By, samt måle på resultater og justere, når noget ikke virker. Jeg lover ikke alt til alle. Jeg tager ansvar, og jeg står fast, også når det blæser.

Tillidsposter
2003-nu · Bestyrelsesleder
2015-nu · Bestyrelsesleder
2018-2020 · Bestyrelsesmedlem
Erhvervskarriere
2016-2025 · Adm. dir
Uddannelse
2014 · Diplomleder · Mini MBA · Probana Business School - Aarhus
2007-2008 · LEAN TRAIN · Ledelse · Valcon
2004-2005 · Management in Business and Organizational activities. · Ledelse · Rambøll Management
2001-2002 · Diplom · SLD - Social Diplom · CVU Vita
1993-1997 · Professionsbachelor · Pædagog · Viborg Seminariet
1
Det er nødvendigt at samle eleverne på færre skoler, når antallet af børn falder
2
Kommunen prioriterer Struer by på bekostning af oplandet
3
Bybusserne bør nedlægges og erstattes af flextrafik
4
Der er plads til mange flere solceller og vindmøller i Struer Kommune
5
Kommunen bør investere endnu mere i turismen
6
Markedsføringen af Struer som “Lydens By” er fornuftig og styrker min kommune
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Vi skal først løfte servicen gennem bedre drift, tydelige mål og opfølgning, samt ved at flytte ressourcer hen, hvor de gør mest gavn. Jeg vil også søge samarbejder og eksterne midler, før vi taler skat. Hvis der opstår et dokumenteret behov, som ikke kan løses på anden vis, er det ærligt at sige det højt. I så fald skal en eventuel skatteforhøjelse være sidste valg, målrettet konkrete indsatser, tidsafgrænset og fuldt gennemsigtig: Hvilket problem løser vi, hvad koster det, hvilke resultater forventer vi, og hvordan følger vi op. Leverer indsatsen ikke den aftalte effekt, skal vi justere eller stoppe. Kort sagt: ansvarlig økonomi først, smartere arbejdsgange og klare prioriteringer. Kun hvis det ikke er nok, og borgerne kan se både behov og værdi, kan en begrænset og målrettet løsning komme på tale. Det er sådan, vi passer på både servicen og skatteborgernes penge
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Struer ligger omtrent på landsgennemsnittet. Jeg går efter ansvarlig økonomi og langsigtede prioriteringer før skatteændringer. Hvis rammerne eller økonomien ændrer sig, vil jeg vurdere behov og konsekvenser åbent, men udgangspunktet er uændret skat.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Jeg mener ikke, at byrådsarbejde skal gøres økonomisk attraktivt. Den vigtigste motivation bør være ønsket om at tage ansvar og skabe værdi for borgerne. Der skal naturligvis være en rimelig kompensation, så ingen stilles ringere økonomisk, og reelle udgifter kan dækkes, men økonomien bør ikke være det, der trækker. Hvis målet er at tiltrække flere og mere forskellige kandidater, bør vi forbedre rammerne for opgaven. Møder kan planlægges mere forudsigeligt og med respekt for almindelige arbejdstider. Der kan tilbydes mulighed for digital deltagelse, når det er forsvarligt. Der kan skabes bedre praktisk støtte omkring sene møder, så arbejdsliv, familieliv og byrådsopgaver kan hænge sammen. Tydelige roller, åbenhed om beslutninger og gode vilkår for forberedelse gør opgaven mere overkommelig og meningsfuld. Rimelig kompensation ja. Men det, der skal bære hvervet, er engagement, ansvar og lysten til at gøre en forskel.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Jeg anerkender bekymringen for, om ekstra hjælp til særligt udfordrede elever kan gå ud over de øvrige. Mit udgangspunkt er, at skolen skal løfte alle elever, og at det ikke behøver at være et enten eller. Når indsatsen planlægges tæt på den daglige undervisning, kan vi skabe mere ro i klassen, tydeligere rammer og bedre sammenhæng for alle. Kendte voksne, faste aftaler og enkel opfølgning giver lærere og pædagoger bedre muligheder for at holde fokus på undervisningen, samtidig med at vi støtter de elever, der har mest brug for det. Vi skal arbejde med tidlig indsats, realistiske mål for den enkelte elev og regelmæssig opfølgning, så vi ved, hvad der virker, og kan justere i tide. Forældre skal have klar og løbende information, så hjem og skole trækker i samme retning. Og når almenområdet ikke rækker, skal der være hurtig adgang til specialiseret støtte i det omfang det er nødvendigt.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Jeg vil være varsom med at konkludere uden det nyeste, lokale datagrundlag. Mit udgangspunkt er, at normeringer og kvalitet skal afspejle børnenes behov i den enkelte institution og på de tidspunkter, hvor presset er størst. Derfor vil jeg se på de seneste tal for bemanding over dagen, andel uddannede i åbne timer, sygefravær og brug af vikarer, og samtidig lytte til ledere, medarbejdere og forældre om, hvordan hverdagen opleves. Hvis data og dialog peger på udfordringer, skal vi handle: justere planlægning, rekruttering og fastholdelse, så der er stabilitet og tryghed for børnene. Mit fokus er, at rammerne er fagligt forsvarlige, gennemsigtige og kan følges op, og at vi prioriterer, hvor behovet er størst. Når vi har det grundlag, kan vi træffe kloge beslutninger for dagtilbuddene i Struer
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Her er min uenighed, kort og ærligt: Debatten om “flere varme hænder” lyder rar, men den gør fagligheden mindre. Når vi kun tæller hænder, glemmer vi kompetencer, stabilitet og gode arbejdsgange. Jeg vil ikke sætte mennesker op imod teknologi. Velfærdsteknologi er ikke et mål i sig selv, men et værktøj, der kan frigøre tid til nærvær: mindre dobbeltindtastning, enklere planlægning, bedre overblik og færre unødige ture. Gevinsterne skal tilbage til kerneopgaven, ikke spises af systemet. Samtidig kan vi tænke frivillighed mere klogt ind: ledsagelse, fællesskaber, aktiviteter og besøgsvenner, hvor det giver mening og skaber liv, uden at erstatte faglig pleje og myndighedsopgaver. Valget er ikke “hænder eller tech”, men rigtig faglighed + simple løsninger + stærke fællesskaber. Så får borgerne værdighed, medarbejderne arbejdsro, og vi bruger hver krone bedre. Jeg går efter det, der virker i hverdagen.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Jeg ser private som et målrettet supplement, ikke en erstatning. Når de kan tilføre kapacitet eller en ny metode, giver det mening. Men som kommune skal vi kunne levere kerneopgaven selv, med stabil drift og faglig kvalitet tæt på borgeren. Det kræver faste teams, kompetencedækning i alle vagter og en obligatorisk introduktion til borgernes planer, før man går ind på stuen, også for afløsere. Vi skal prioritere kendte afløsere frem for ukendte vikarer, sikre adgang til opdaterede oplysninger og lave simple tjeklister ved vagtstart. Det handler om kontinuitet, værdighed og tryghed – for borger, pårørende og medarbejdere. Samtidig skal vi måle på det, der betyder noget: færre brud i forløb, højere tilfredshed og bedre arbejdsmiljø. Private kan supplere dér, hvor det løfter kvaliteten, men vores første ansvar er, at kommunen selv kan levere, hver dag, i hele Struer Kommune.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Jeg ser robotstøvsuger som et frivilligt tilbud, ikke en tvangsløsning. Pointen er at frigøre tid, så hjælpen kan bruges på det, der giver mest værdi for borgeren. Det kræver en konkret vurdering i hvert hjem: boligindretning, mobilitet, kabler, dørtrin, tæpper og hjælpemidler. Hvor teknologien passer ind, kan vi tilbyde opsætning, en kort prøveperiode og let mulighed for at takke nej eller ombestemme sig. Det skal være sikkert, enkelt og uden skjulte merudgifter for borgeren, og vi skal være tydelige om service og vedligehold. Tiden, der spares, skal føres tilbage til kerneopgaven og nærvær, ikke “forsvinde” i systemet. Hvor robotløsningen ikke fungerer, leverer vi selvfølgelig almindelig rengøring. Vi følger op på, om løsningen faktisk hjælper: bliver der mere tid til personlige opgaver, og oplever borger og pårørende bedre kvalitet. Kort sagt: teknologi når den virker for den enkelte, og altid med respekt for valg, værdighed og tryghed
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Lone Nørgård Holst-Hansen uddyber:
Kultur kan have stor betydning for, hvordan vi forstår regler, samarbejder og trives i hverdagen. Det gælder på flere niveauer: den lokale kultur i Struer, hvor vi mødes i foreninger og fællesskaber; arbejdskulturen på en arbejdsplads, hvor forventninger, omgangstone og ansvar er tydelige; og familiekulturen, der præger vaner og værdier. Når kulturer mødes, kan der opstå misforståelser, men også nye styrker. Nøglen er klare rammer og venlig tydelighed: hvad forventer vi i skole og dagtilbud, hvordan foregår samarbejdet på jobbet, og hvilke normer gælder i vores fælles rum. Sprog, netværk og deltagelse i lokale fællesskaber hjælper med at bygge bro. Samtidig skal vi være nysgerrige og respektfulde, så mennesker føler sig velkomne og kan bidrage med det, de kan. På den måde bliver kultur en ressource, der styrker sammenhængen, i stedet for en barriere. Målet er enkelt: at flere oplever sig som en del af fællesskabet, og at fællesskabet bliver stærkere af det