Vi skal først løfte servicen gennem bedre drift, tydelige mål og opfølgning, samt ved at flytte ressourcer hen, hvor de gør mest gavn. Jeg vil også søge samarbejder og eksterne midler, før vi taler skat. Hvis der opstår et dokumenteret behov, som ikke kan løses på anden vis, er det ærligt at sige det højt. I så fald skal en eventuel skatteforhøjelse være sidste valg, målrettet konkrete indsatser, tidsafgrænset og fuldt gennemsigtig: Hvilket problem løser vi, hvad koster det, hvilke resultater forventer vi, og hvordan følger vi op. Leverer indsatsen ikke den aftalte effekt, skal vi justere eller stoppe. Kort sagt: ansvarlig økonomi først, smartere arbejdsgange og klare prioriteringer. Kun hvis det ikke er nok, og borgerne kan se både behov og værdi, kan en begrænset og målrettet løsning komme på tale. Det er sådan, vi passer på både servicen og skatteborgernes penge

Struer ligger omtrent på landsgennemsnittet. Jeg går efter ansvarlig økonomi og langsigtede prioriteringer før skatteændringer. Hvis rammerne eller økonomien ændrer sig, vil jeg vurdere behov og konsekvenser åbent, men udgangspunktet er uændret skat.

Jeg mener ikke, at byrådsarbejde skal gøres økonomisk attraktivt. Den vigtigste motivation bør være ønsket om at tage ansvar og skabe værdi for borgerne. Der skal naturligvis være en rimelig kompensation, så ingen stilles ringere økonomisk, og reelle udgifter kan dækkes, men økonomien bør ikke være det, der trækker. Hvis målet er at tiltrække flere og mere forskellige kandidater, bør vi forbedre rammerne for opgaven. Møder kan planlægges mere forudsigeligt og med respekt for almindelige arbejdstider. Der kan tilbydes mulighed for digital deltagelse, når det er forsvarligt. Der kan skabes bedre praktisk støtte omkring sene møder, så arbejdsliv, familieliv og byrådsopgaver kan hænge sammen. Tydelige roller, åbenhed om beslutninger og gode vilkår for forberedelse gør opgaven mere overkommelig og meningsfuld. Rimelig kompensation ja. Men det, der skal bære hvervet, er engagement, ansvar og lysten til at gøre en forskel.

Jeg anerkender bekymringen for, om ekstra hjælp til særligt udfordrede elever kan gå ud over de øvrige. Mit udgangspunkt er, at skolen skal løfte alle elever, og at det ikke behøver at være et enten eller. Når indsatsen planlægges tæt på den daglige undervisning, kan vi skabe mere ro i klassen, tydeligere rammer og bedre sammenhæng for alle. Kendte voksne, faste aftaler og enkel opfølgning giver lærere og pædagoger bedre muligheder for at holde fokus på undervisningen, samtidig med at vi støtter de elever, der har mest brug for det. Vi skal arbejde med tidlig indsats, realistiske mål for den enkelte elev og regelmæssig opfølgning, så vi ved, hvad der virker, og kan justere i tide. Forældre skal have klar og løbende information, så hjem og skole trækker i samme retning. Og når almenområdet ikke rækker, skal der være hurtig adgang til specialiseret støtte i det omfang det er nødvendigt.

Jeg vil være varsom med at konkludere uden det nyeste, lokale datagrundlag. Mit udgangspunkt er, at normeringer og kvalitet skal afspejle børnenes behov i den enkelte institution og på de tidspunkter, hvor presset er størst. Derfor vil jeg se på de seneste tal for bemanding over dagen, andel uddannede i åbne timer, sygefravær og brug af vikarer, og samtidig lytte til ledere, medarbejdere og forældre om, hvordan hverdagen opleves. Hvis data og dialog peger på udfordringer, skal vi handle: justere planlægning, rekruttering og fastholdelse, så der er stabilitet og tryghed for børnene. Mit fokus er, at rammerne er fagligt forsvarlige, gennemsigtige og kan følges op, og at vi prioriterer, hvor behovet er størst. Når vi har det grundlag, kan vi træffe kloge beslutninger for dagtilbuddene i Struer

Her er min uenighed, kort og ærligt: Debatten om “flere varme hænder” lyder rar, men den gør fagligheden mindre. Når vi kun tæller hænder, glemmer vi kompetencer, stabilitet og gode arbejdsgange. Jeg vil ikke sætte mennesker op imod teknologi. Velfærdsteknologi er ikke et mål i sig selv, men et værktøj, der kan frigøre tid til nærvær: mindre dobbeltindtastning, enklere planlægning, bedre overblik og færre unødige ture. Gevinsterne skal tilbage til kerneopgaven, ikke spises af systemet. Samtidig kan vi tænke frivillighed mere klogt ind: ledsagelse, fællesskaber, aktiviteter og besøgsvenner, hvor det giver mening og skaber liv, uden at erstatte faglig pleje og myndighedsopgaver. Valget er ikke “hænder eller tech”, men rigtig faglighed + simple løsninger + stærke fællesskaber. Så får borgerne værdighed, medarbejderne arbejdsro, og vi bruger hver krone bedre. Jeg går efter det, der virker i hverdagen.

Jeg ser private som et målrettet supplement, ikke en erstatning. Når de kan tilføre kapacitet eller en ny metode, giver det mening. Men som kommune skal vi kunne levere kerneopgaven selv, med stabil drift og faglig kvalitet tæt på borgeren. Det kræver faste teams, kompetencedækning i alle vagter og en obligatorisk introduktion til borgernes planer, før man går ind på stuen, også for afløsere. Vi skal prioritere kendte afløsere frem for ukendte vikarer, sikre adgang til opdaterede oplysninger og lave simple tjeklister ved vagtstart. Det handler om kontinuitet, værdighed og tryghed – for borger, pårørende og medarbejdere. Samtidig skal vi måle på det, der betyder noget: færre brud i forløb, højere tilfredshed og bedre arbejdsmiljø. Private kan supplere dér, hvor det løfter kvaliteten, men vores første ansvar er, at kommunen selv kan levere, hver dag, i hele Struer Kommune.

Jeg ser robotstøvsuger som et frivilligt tilbud, ikke en tvangsløsning. Pointen er at frigøre tid, så hjælpen kan bruges på det, der giver mest værdi for borgeren. Det kræver en konkret vurdering i hvert hjem: boligindretning, mobilitet, kabler, dørtrin, tæpper og hjælpemidler. Hvor teknologien passer ind, kan vi tilbyde opsætning, en kort prøveperiode og let mulighed for at takke nej eller ombestemme sig. Det skal være sikkert, enkelt og uden skjulte merudgifter for borgeren, og vi skal være tydelige om service og vedligehold. Tiden, der spares, skal føres tilbage til kerneopgaven og nærvær, ikke “forsvinde” i systemet. Hvor robotløsningen ikke fungerer, leverer vi selvfølgelig almindelig rengøring. Vi følger op på, om løsningen faktisk hjælper: bliver der mere tid til personlige opgaver, og oplever borger og pårørende bedre kvalitet. Kort sagt: teknologi når den virker for den enkelte, og altid med respekt for valg, værdighed og tryghed

Kultur kan have stor betydning for, hvordan vi forstår regler, samarbejder og trives i hverdagen. Det gælder på flere niveauer: den lokale kultur i Struer, hvor vi mødes i foreninger og fællesskaber; arbejdskulturen på en arbejdsplads, hvor forventninger, omgangstone og ansvar er tydelige; og familiekulturen, der præger vaner og værdier. Når kulturer mødes, kan der opstå misforståelser, men også nye styrker. Nøglen er klare rammer og venlig tydelighed: hvad forventer vi i skole og dagtilbud, hvordan foregår samarbejdet på jobbet, og hvilke normer gælder i vores fælles rum. Sprog, netværk og deltagelse i lokale fællesskaber hjælper med at bygge bro. Samtidig skal vi være nysgerrige og respektfulde, så mennesker føler sig velkomne og kan bidrage med det, de kan. På den måde bliver kultur en ressource, der styrker sammenhængen, i stedet for en barriere. Målet er enkelt: at flere oplever sig som en del af fællesskabet, og at fællesskabet bliver stærkere af det