Jeg er især interesseret i børn og unges uddannelsesmuligheder. Det er vigtigt, at børn og unge bliver passende udfordret og oplever, at de lykkes ud fra hvert deres eget udgangspunkt. Som bestyrelsesformand i mange år i UngiAarhus har jeg set, hvor værdifuldt det er for børn og unge, at have fritidstilbud, der kan få dem til at blomstre også uden for skolens ramme. Jeg er optaget af den rolle pårørende har, når et familiemedlem ikke kan klare sig selv. Det var en stor overraskelse for mig i en konkret situation, pludselig at få oplevelsen af at stå som projektleder mellem forskellige sundheds- og plejeinstanser. Det må kunne organiseres bedre til gavn for alle de involverede og for samfundet som helhed, og det vil jeg arbejde for. Vi skylder de unge generationer at tage udfordringerne med bæredygtighed og klimaforandringer alvorligt. Vi må ikke lade kortsigtede undskyldninger skygge for de langsigtede løsninger.