Gå til indhold
Del kandidaten
Louise Louring
Jurist
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg synes at man skal stemme på mig, hvis ens egne svar matcher godt med mine i kandidat-testen, og hvis man synes, at mine besvarelser er fornuftige - for jeg har forsøgt at besvare dem så ærligt som muligt. Man kan derfor regne med, at jeg står vagt om mine (og dermed også dine) holdninger og det tror jeg, er et godt udgangspunkt for politikken, som jeg har tænkt mig at føre. Jeg går til valg på at lytte mere til borgerne, i stedet for at sidde inde på rådhuset og gætte på, hvad folk vil have. Jeg vil have voksne til vores små børn, En sund økonomi, Give de erhvervsdrivende bedre muligheder, Rene skoletoiletter, Være med til at give folk et frit valg, Give vedligehold til byerne - også uden for Odder, Hjælpe sportsklubberne, Stå vagt om omsorgen til de ældre, Kigge på om vi kan sænke en af landets højeste grundskyldspromiller, Bekæmpe ensomhed, For blot at nævne et par nedslag... Stem derfor gerne personligt, hvis du ønsker, at jeg skal repræsentere dig. /Kh Louise Louring

Politisk karriere
2026-nu · Politisk ordfører
2026-nu · Medlem af Kultur og Fritidsudvalget
2026-nu · Medlem af Økonomiudvalget
2026-nu · Formand - Folkeoplysningsudvalget
2026-nu · 2. Viceborgmester
2022-2023 · Sundhed- og omsorgsudvalget
1
Odder Kommune bør gøre modstand mod, at en Kattegatforbindelse går i land et sted i kommunen
Louise Louring uddyber:
Kattegatforbindelsen er ikke er et kommunalt anliggende, selvom nogle desværre prøver at gøre det til det. Det er derfor i min optik slet ikke et spørgsmål, som hører sig den kommunale valgkamp til. Jeg har personligt talt med Transportminister Thomas Danielsen (V) som ligeledes har understreget, at det ikke har været et emne i den forgangne regeringsperiode, og at intet tyder på, at det kommer til at være det. Derfor er dette gigantiske nationale anlægsprojekt lige nu mest af alt skudt til hjørne. Kattegat bliver altså ikke et emne i den kommende valgperiode, og jeg mener at det er det nære man skal fokusere på: Hvem kan drive vores kommune bedst og klogest i overensstemmelse med ens egne overbevisninger.
2
Lone Jakobi har været en god borgmester
3
Odder Kommune har brugt for mange penge på midtbyprojekter
4
Odder Kommune skal investere i en ny hal ved Spektrum
Louise Louring uddyber:
Spektrum er ved at drukne i sin egen succes, og kan ikke få plads til nye hold. Det er så ærgerligt, at vi ikke kan give mere bevægelse, fællesskab og sved på panden til vores borgere fordi der simpelthen mangler kapacitet. Det er et stort anlægsprojekt, men jeg tror på, at man hvis man er visionær nok kan komme i mål med det. Det kræver til en start en sports-interesseret borgmester, og hende finder man i hvert fald i mig, Louise Louring
5
Der er for mange folkeskoler i Odder Kommune
Louise Louring uddyber:
Jeg går ikke ind for skolelukninger i Odder Kommune, og håber at man vil tænke sig om før man stemmer på nogen, som vil lukke skoler.
6
Der er for mange huller i veje og cykelstier i Odder Kommune
Louise Louring uddyber:
Det er som regel lige i perioden efter hård frost at det er kritisabelt, men det er helt forståeligt, og derfor synes jeg som udgangspunkt at vi hverken skal afsætte flere eller færre midler på asfalt-kontoen til vedligehold. Jeg synes at det nuværende niveau er acceptabelt. Når det kommer til anlæggelse af stier og veje er det en anden snak. Jeg mener at der mangler sikre skoleveje og fortove flere steder, fx kan jeg ikke leve med, at der mangler et fortov hele vejen op til en børnehave i Bendixminde! Det er elendig byplanlægning, at man ikke tegner den slags ind fra start.
7
Odder Kommune skal droppe planerne om et biogasanlæg ved Torrild
Louise Louring uddyber:
Jeg synes at det er vigtigt, at vi vil den grønne omstilling i mere end ord. Det er en SKAL-opgave at vi i hver kommune udpeger områder og fx nedbringer vores CO2, så vi kan vi desværre ikke bare sige, at vi ikke vil leve op til det.
8
Kommunen bør have et større fokus på korrekt sagsbehandling i planarbejdet
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Louise Louring uddyber:
Vi skal ikke finansiere alt igennem en øget skat. Odder har et meget højt niveau af grundskyldspromille og tager sig også fint betalt på skatte-trykket, så jeg mener helt klart at vi politikere skal tage os sammen og finde pengene på anden vis end ved konstant at regulere skatten opad.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Louise Louring uddyber:
Odder har en uforklarligt høj skatteprocent OG grundskyldspromille, så det i kombination gør det ærgerligt dyrt at bo i Odder. Grundskylden synes jeg også er interessant for os og vores nabokommuner: I Aarhus er den; 6,0 Skanderborg 8,6 Horsens 8,7 I Odder er den nemlig 14,4 og selv på Samsø er den 10,5, så det har i hvert fald ikke noget med befolkningstæthed at gøre. Ydermere skal alle ejerforeninger fra 2025 betale grundskyld af fællesarealer, så det er bare en skjult skat, der bliver indkrævet igennem ejerforeningen. Det synes jeg ikke balancerer, når kommunen hermed får en højere indkomst og alle grundejere betaler gildet, som vel at mærke er rigtig højt i Odder.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Louise Louring uddyber:
Alle vil altid gerne have mere i løn, men jeg mener at de er bedre tjent ude hos borgerne, hos vores børn, i hallerne, ved nye legepladser, vedligehold af byerne også uden for Odder - og alt det andet gode.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Louise Louring uddyber:
Denne er super svær, da det er sat op som to modsatrettede - men jeg vil jo gerne begge dele. Jeg mener at både de særligt udfordrede og de ikke særligt udfordrede elever har brug for et gevaldigt økonomisk løft! Se blot på skoletoiletterne, der ikke er rene, på nedslidte legepladser og flere steder den manglende adgang til naturen. Der er så mange ting, som skolerne har brug for, men som de ikke får lige nu, og det vil jeg gerne lave om på! Ligeledes er de udsatte og udfordrede børn tit totalt oversete og bliver kastet rundt, når deres problemer eller diagnoser endelig er blevet konstateret og annerkendt - ofte alt for sent ift. hvornår forældrene har forsøgt at råbe op. Så jeg synes at børneområdet trænger til et stort løft generelt.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Louise Louring uddyber:
Det er et problem, at det dels ikke er nemt at skaffe ansatte til institutionerne dels er en stor udgift som ikke alle er villige til at dække. Jeg mener at vores børn er vores fremtid og at vi på ingen måde kan tillade os at slække på økonomien med daginstitutionerne. De trænger til et løft!
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Louise Louring uddyber:
I odder har vi en meget lav klassekvotient på under 21, sammenlignet med landsgennemsnittet er det lavt. Derfor kan vi dårligt tillade os at bede om færre elever i klasserne, selvom det selvfølgelig ville være fantastisk! Det dyre ved færre elever i klasserne er (for mange) overraskende nok anlægssummen til lokaler, og da der her kommer en meget stor vedligeholdelses-masse år efter år. Derfor skal man tænke sig godt om. Jeg svarer derfor 'hverken eller' da jeg mener, at det er mest økonomisk ansvarligt. Til gengæld synes jeg at 2-lærer ordninger og "ud af klasselokalet"-aktiviteter skal fremmes!
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Louise Louring uddyber:
Det ene skal ikke spænde ben for det andet, men ved at investere i velfærds-teknologi kan vi også få flere varme hænder i den kontakt, som vi tilbyder borgeren. Hvis man ansætter en person til at komme og støvsuge hos fru Jensen i 30 min ekstra per uge, så får Fru Jensen ikke så meget ud af det, som hvis det i stedet var en robotstøvsuger der gjorde rent og mennesket kom og ydede omsorg. Jeg mener godt at de to ting kan gå hånd i hånd.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Louise Louring uddyber:
Som beskrevet ovenfor, så synes jeg bestemt det er bedre at det er en robot der gør rent så længe det ældre menneske stadigvæk faktisk får det samme antal timer og minutters menneskelig kontakt!
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Louise Louring uddyber:
Helt inde i bymidten synes jeg det er vigtigt med en decideret gågade. Det er med til at skabe en atmosfære hvor man slændrer og derfor bruger flere penge lokalt. Jeg synes at arrangementerne som Køb Odder afholder er helt fantastiske. Jeg mener at de rammer som de lokale butikker har er nogle som vi skal bakke op om i Kommunen.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Louise Louring uddyber:
Jeg synes både at byerne skal udvikle sig ved at bygge udad og opad, da det nogle gange giver mening med det ene, og andre gange den anden løsning. Jeg synes at man bør byudvikle klogt fra gang til gang og ikke "one size fits all" Så derfor kan jeg ikke svare andet end hverken/eller på denne. :-)
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Louise Louring uddyber:
Jeg er sådan set fuldkommen enig i, at vi skal udlægge mere plads til grønne energi-projekter, men jeg er ikke enig i, at det skal tættere på beboelse end i dag.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Louise Louring uddyber:
Hvad hvis vi kan spare 5% CO2, men det koster godt nok det dobbelte? Det skal jo være en ansvarlig CO2-nedbringelse. CO2 er derudover ikke det eneste parameter, som jeg synes vi skal måle den grønne effekt af vores byggerier efter.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Louise Louring uddyber:
Jeg er enig i, at vi skal have flere borgere i Odder Kommune: Det er et vildt dejligt sted at bo, med en letbane til Aarhus, en dejlig natur, og med priser der er nede, hvor folk kan være med. Men vi er en af landets mindste kommuner, så for at vores økonomi kan hænge sammen, gør vi klogt i at vækste enten på erhverv eller på indbygger-tal. Når det er sagt, så ønsker jeg ikke, at det skal gå ud over vores institutioner og skolerne, for man kan jo heldigvis lave flere nye, fx børnehuset i Bendixminde, som vokser i takt med at byen gør det, så der ikke kommer yderligere pres på de eksisterende børnehaver. Det synes jeg er fornuftigt og nødvendigt for vores børn! Så jeg vil ikke det ene uden at ville det andet.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Louise Louring uddyber:
Jeg synes, at vi skal holde fast i de grønne kiler, og skovene tæt på der hvor folk bor og lever og er. Vi skal ikke byfortætte så vi til sidst ligner Aarhus eller Horsens midtby med asfalt og brosten alle steder. Jeg synes virkelig, at Odder gør det godt på dette punkt, og det skal vi holde fast i.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Louise Louring uddyber:
Det er desværre én af de ting som jeg synes er gået lidt igen i den forgangne periode med Lone ved roret: processerne har været rigtig dårlige, og befolkningen er blevet inddraget for sent. Det er der mange der er sure over. Man bliver ramt når en beslutning nærmest allerede er truffet inden man er blevet bliver hørt - især på beslutninger som vedrører der hvor man bor og påvirker én fremadrettet hver dag. Så jeg forstår jo godt at folk er sure over den behandling.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Louise Louring uddyber:
Jeg vil meget nødigt negligere en alvorlig politisk konflikt, men jeg synes, at det ligger meget langt fra vores hverdagspolitik i Odder at vi som kommunalpolitikere skulle tage stilling til varer fra USA, Kina og alt muligt andet. Kommunalbestyrelsen skal varetage Odder kommunes interesser - altså vores børn og vores ældre, vores veje og vores institutioner, for at nævne et par stykker - så dér synes jeg måske, at vi er en anelse ved siden af, hvis vi skal lave indkøbspolitikker på detail-niveau, frem for at bruge tiden i byrådssalen på det nære, hvilket jeg mener, at vi er sat i verden for at varetage.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Louise Louring uddyber:
En flygtning er pr. definition en udgift for os, fordi det er folk som er flygtet fra noget, og er folk som vi skal hjælpe. Indvandrere burde derimod være en ressource, og det kommer helt an på den enkelte. Kigger man på statistikkerne så er de offentlige indtægter/udgifter på ikke-vestlige indvandrere flere milliarder pr. år. De indvandrere som jeg har mødt i Odder gør det dog super godt, og det skal de også endelig blive ved med. Vi skal have et blik for integrationen, så de bliver og er en ressource for vores samfund - lige som langt de fleste voksne jo ønsker at være det, indvandrere eller ej! :-)