Stem på mig, fordi jeg vil have fornuft, frihed og faglig tillid tilbage i Aarhus kommune. Styr på infrastrukturen: Aarhus skal hænge sammen – for familier, pendlere og erhvervsliv. Trafikken skal flyde, ikke stå stille. Jeg siger ja til gode pendlertilbud men klart nej til at lukke Aarhus C for bilister. Vi skal skabe balance, ikke barrierer. Familiens trivsel i centrum: Familierne skal have frihed til at vælge det, der passer bedst til deres hverdag. Ja til hjemmepasning, fleksible pasningsmuligheder og tillid til vores dygtige læreres og pædagogers faglighed. Nej til detailstyring og det “nye børnesyn”, der fjerner autoritet og ansvar fra de voksne. Grøn politik – på den blå måde: Jeg tror på grøn fornuft. Ja til solceller på tage, rene vandmiljøer uden spildevandsoverløb og kernekraft på Studstrupværket. Nej til symbolpolitik med kæmpe solcelle- og vindmølleparker, der ødelægger naturen uden reel effekt på f.eks. Vosnæs og Aarhus havn