Gå til indhold
Del kandidaten
S
Louise Thomsen Terp
Fysioterapeut
Slesvigsk Parti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har gennem de sidste 12 år opbygget en solid politisk erfaring. Via mit arbejde har jeg et indgående kendskab til børn- og skoleområdet og dermed gode forudsætninger og viden om hvordan hverdagen ser ud på dette område. Alle børn skal mødes med tryghed og mulighed for udvikling - fra de er helt små. Derfor skal dagtilbud og skoler styrkes med gode rammer, bedre indeklima og personale med tid og faglighed. Børn skal støttes i deres udvikling - også når livet slår knuder - og derfor skal det pædagogiske arbejde løftes gennem målrettede investeringer. Familier skal have nem adgang til hjælp og støtte - samlet ét sted. En tidlig, koordineret indsats er afgørende. I min fritid bruger jeg meget tid i gymnastikforeningen. Derfor er et levende fritids- og kulturliv vigtigt for mig, da det giver børn og unge plads til engagement, oplevelser og fællesskab. Vi skal derfor støtte foreninger og frivillige. Tak for interessen, jeg vil gøre mit bedste for et stærkt familieliv i Tønder Kommune.

Politisk karriere
2013-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Tønder Kommune
2023-nu · Medlem af Sundhedsudvalget i Tønder Kommune
2023-nu · Næstformand i Børn- og Skoleudvalget i Tønder Kommune
2013-nu · Medlem af Handicaprådet i Tønder Kommune
Tillidsposter
2019-nu · Bestyrelsesmedlem · Tønder Gymnastikforening
2019-2020 · Kontaktperson · DGI Sønderjylland
Erhvervskarriere
2023-nu · Børnefysioterapeut, konsulent · PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
2007-2023 · Fysioterapeut · FysioDanmark Tønder
Uddannelse
2004-2007 · Professionsbachelor Fysioterapi · UC Syd Esbjerg
1
Den grønne omstilling skal fremmes gennem nye solcelleparker.
2
Rømøs udvikling skal fremmes ved at give plads til mindst et helårshotel.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Der skal tænkes i udvikling og helårsturisme. Med respekt for fastboende og naturen.
3
Tønder Kommune skal arbejde for udstykning af nye sommerhusområder langs vadehavskysten.
4
Faldende børnetal gør det - igen - nødvendigt at lukke/sammenlægge folkeskoler.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Det faldende børnetal er en stor udfordring. Og det kræver at vi kigger på hele området - både dagtilbud og skole - i et større perspektiv. Vores skoler skal være attraktive, have et højt fagligt niveau og danne rammer for fællesskaber. Både for elever og personale.
5
Småbørnsfamiliers økonomi skal styrkes ved at sænke forældrebetalingen i institutionerne med mindst 20 procent.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Der er mange udgifter som familie og derfor skal vi have tilbud der er attraktive. Kvaliteten i institutionerne må dog ikke svækkes.
6
Tønders markedsføringsbudget (sponsorater m.m.) skal fordobles for at øge interessen for bosætning i kommunen.
7
Tønder er et godt sted at være for plejekrævende ældre.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Jeg er enig i, at det ikke skal være en underskudsforretning at stille sig politisk til rådighed. Det må dog ikke være den økonomiske gevinst, der er afgørende for om man motiveres til politisk engagement. Det skulle gerne være andre bevægegrunde.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Børn skal have den hjælp de har behov for at udvikle sig. Det gælder både de særlig udfordrede børn men også alle andre børn i vores skoler.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Tønder Kommune følger minimumsnormeringerne - men det kunne klart være ønskværdigt med mere personale i daginstitutionerne for at løfte opgaverne og arbejdet med børnenes udvikling. Det kunne også være relevant med servicemedarbejdere, HK ansatte og lign til alle de administrative ting og service opgaverne, så det pædagogiske personale kan koncentrere sig om det pædagogiske arbejde.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Det kunne også give mening med flere voksne i klasserne.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Jeg er som sådan enig. Det er dog ikke realistisk, da vi kommer til at mangle arbejdskraft og derfor bliver afhængig af også at benytte velfærdsteknologi i en kombination med medarbejdere.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Vores ældrepleje scorer højt på tilfredsheden hos de ældre og vores kommunale medarbejdere leverer et højt serviceniveau. Det skal fortsat være frit valg for borgerne om de ønsker en privat aktør til rengøring.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Louise Thomsen Terp uddyber:
Der er behov for velfærdsteknologi i ældreplejen, da vi på sigt kommer til at mangle arbejdskraft. Velfærdsteknologien kan dog aldrig overtage den menneskelige kontakt til de ældre medborgere.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Louise Thomsen Terp uddyber:
Der er god plads i mange af vores skoler og daginstitutioner. Med et faldende børnetal har vi behov for udvikling og vækst.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.